Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Standard

Medieleg af 1. og 2. grad : Mediernes rolle og betydning i børns leg. / Sandvik, Kjetil.

In: BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur, No. 53, 2009, p. 75-87.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Harvard

Sandvik, K 2009, 'Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg', BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur, no. 53, pp. 75-87.

APA

Sandvik, K. (2009). Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg. BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur, (53), 75-87.

Vancouver

Sandvik K. Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg. BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur. 2009;(53):75-87.

Author

Sandvik, Kjetil. / Medieleg af 1. og 2. grad : Mediernes rolle og betydning i børns leg. In: BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur. 2009 ; No. 53. pp. 75-87.

Bibtex

@article{a1b33cf0164f11df803f000ea68e967b,
title = "Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i b{\o}rns leg",
abstract = "I redakt{\o}rernes forord tilskrives begrebet medieleg medieforskeren Margareta R{\"o}nnberg, som anvender begrebet om hvordan medierne (her prim{\ae}rt TV) inspirerer med b{\aa}de format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her reflektere lidt over dette begreb og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forst{\aa}else af menneskelig aktivitet som sociale systemer foresl{\aa} at medieleg kan deles op i to forskellige - men n{\ae}rt forbundne - begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som {"}enheder, der lader sig skelne fra deres omverden{"} og hvor denne skelnen g{\ae}lder {"}b{\aa}de for ydre iagttagere og [...] for selviagttagelse{"} (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenh{\ae}ng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indeb{\ae}rer en evne til at etablere en s{\ae}rlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udf{\o}res har en s{\ae}rlig status (Bateson 1972).",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, medieleg, medier, b{\o}rn, p{\ae}dagogik, Luhmann",
author = "Kjetil Sandvik",
year = "2009",
language = "Dansk",
pages = "75--87",
journal = "BUKS - Tidsskrift for B{\o}rne- og Ungdomskultur",
issn = "0907-6581",
publisher = "B{\o}rne- og UngdomsKulturSammenslutningen",
number = "53",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Medieleg af 1. og 2. grad

T2 - Mediernes rolle og betydning i børns leg

AU - Sandvik, Kjetil

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - I redaktørernes forord tilskrives begrebet medieleg medieforskeren Margareta Rönnberg, som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her reflektere lidt over dette begreb og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer foreslå at medieleg kan deles op i to forskellige - men nært forbundne - begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som "enheder, der lader sig skelne fra deres omverden" og hvor denne skelnen gælder "både for ydre iagttagere og [...] for selviagttagelse" (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972).

AB - I redaktørernes forord tilskrives begrebet medieleg medieforskeren Margareta Rönnberg, som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her reflektere lidt over dette begreb og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer foreslå at medieleg kan deles op i to forskellige - men nært forbundne - begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som "enheder, der lader sig skelne fra deres omverden" og hvor denne skelnen gælder "både for ydre iagttagere og [...] for selviagttagelse" (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972).

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - medieleg

KW - medier

KW - børn

KW - pædagogik

KW - Luhmann

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 75

EP - 87

JO - BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur

JF - BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur

SN - 0907-6581

IS - 53

ER -

ID: 17529234