I artiklen undersøges mulighederne for, at rederen eller ejeren af en FPSO-enhed, som almindeligvis benyttes til indvinding af olie offshore, kan begrænse sit erstatningsansvar for olieforurening i henhold til de to maritime regimer i sølovens kapitel 10, om ansvar og erstatning for olieskader, og kapitel 9, globalbegrænsningen. Det konkluderes, at rederen, der ikke tillige er bevillingshaver i medfør af undergrundsloven, som udgangspunkt kan begrænse sit erstatningsansvar efter begge regimer. Sølovens kapitel 9 kan dog alene påberåbes, når sølovens kapitel 10 ikke finder anvendelse.