Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse : Myremalmen mellem landskab og bebyggelse. / Lyngstrøm, Henriette Syrach.
I: Arkæologiske skrifter, Bind 10, 31.10.2011, s. 113-121.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse
T2 - Myremalmen mellem landskab og bebyggelse
AU - Lyngstrøm, Henriette Syrach
PY - 2011/10/31
Y1 - 2011/10/31
N2 - Med afsæt i myremalmens placering mellem landskab og bebyggelse bearbejdes to hovedproblemer for at afsøge, hvilke nye problemstillinger, der i fremtiden vil kunne belyses gennem bebyggelsesudgravninger. Først indkredses den kontekst, hvor i jernet blev udvundet og det konkluderes på grundlag af kildematerialets mangfoldighed, at den almindelige vestjyske jernalderbonde sandsynligvis har besiddet en kundskab om jernfremstilling. Han har operationaliseret sin viden, når han havde adgang til myremalm af en god kvalitet, til trækul og til ler - og når der var brug for jernet i egen eller andres hushold. Udnyttelsen af myremalmen til jernfremstilling var således ikke alene forbeholdt specialister, men var også en binæring for de vestjyske bønder. Dernæst overvejes det, hvor i landskabet bønderne hentede myremalmen og det konkluderes at der ikke nødvendigvis var store afstande mellem råstof og redskab - eller mellem smeltemester og smed. Transformationen fra råstof til redskab kan være foregået tæt omkring den enkelte landsby eller gård. Det kan endda have været den samme bonde, der udførte alle opgaverne. Men kildematerialet er komplekst, og bønderne anvendte ikke nødvendigvis myremalmen på samme måde i alle egne af Vestjylland og gennem alle de 6-700 år, vi i dag definerer som ældre jernalder.
AB - Med afsæt i myremalmens placering mellem landskab og bebyggelse bearbejdes to hovedproblemer for at afsøge, hvilke nye problemstillinger, der i fremtiden vil kunne belyses gennem bebyggelsesudgravninger. Først indkredses den kontekst, hvor i jernet blev udvundet og det konkluderes på grundlag af kildematerialets mangfoldighed, at den almindelige vestjyske jernalderbonde sandsynligvis har besiddet en kundskab om jernfremstilling. Han har operationaliseret sin viden, når han havde adgang til myremalm af en god kvalitet, til trækul og til ler - og når der var brug for jernet i egen eller andres hushold. Udnyttelsen af myremalmen til jernfremstilling var således ikke alene forbeholdt specialister, men var også en binæring for de vestjyske bønder. Dernæst overvejes det, hvor i landskabet bønderne hentede myremalmen og det konkluderes at der ikke nødvendigvis var store afstande mellem råstof og redskab - eller mellem smeltemester og smed. Transformationen fra råstof til redskab kan være foregået tæt omkring den enkelte landsby eller gård. Det kan endda have været den samme bonde, der udførte alle opgaverne. Men kildematerialet er komplekst, og bønderne anvendte ikke nødvendigvis myremalmen på samme måde i alle egne af Vestjylland og gennem alle de 6-700 år, vi i dag definerer som ældre jernalder.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - jernsmedning
KW - jernudvinding
KW - Landskabsarkæologi
KW - myrmalm
KW - smedens rum
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 10
SP - 113
EP - 121
JO - Arkæologiske skrifter
JF - Arkæologiske skrifter
SN - 0901-6732
ER -
ID: 35151249