Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Standard

Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse. / Rosdahl, Anja.

Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2014. 265 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Harvard

Rosdahl, A 2014, Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

APA

Rosdahl, A. (2014). Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Vancouver

Rosdahl A. Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2014. 265 s.

Author

Rosdahl, Anja. / Køn i undervisningen? En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2014. 265 s.

Bibtex

@phdthesis{82acb253d55848ee880e3ec4a8217a6c,
title = "K{\o}n i undervisningen?: En analyse af elevers og l{\ae}reres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse",
abstract = "Argumenterne i den offentlige debat om drenges og pigers skolefaglige pr{\ae}stationer hviler ofte p{\aa} den antagelse, at de to k{\o}n udg{\o}r to forskellige, men hver for sig homogene grupper. K{\o}n anskues i mange tilf{\ae}lde som en biologisk funderet st{\o}rrelse, og omdrejningspunktet i debatten er ikke sj{\ae}ldent, at drenge risikerer at blive tabt p{\aa} gulvet, fordi de ikke passer ind i en feminiseret skole, der i al for vid udstr{\ae}kning favoriserer piger. I denne afhandling analyseres interaktioner mellem elever og l{\ae}rere i danskundervisningen i to danske 9. klasser m.h.b. p{\aa} at belyse f{\o}lgende sp{\o}rgsm{\aa}l: Hvordan performes den passende / upassende elev af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt {\textquoteright}kropstegn{\textquoteright}? Hvilke interaktionelle konsekvenser har dette identitetsarbejde for de implicerede elever, og hvilke konsekvenser kan det t{\ae}nkes at have for deres mulighed for faglig progression? Og: Hvad kan man p{\aa} baggrund af elevernes positioneringer udl{\ae}se om de bredere samfundsm{\ae}ssige diskurser, som disse positioneringer bliver forst{\aa}elige ved at blive anskuet i relation til? Afhandlingen har desuden en interesse af teoretisk og metodisk karakter. En interesse, der handler om, hvordan man analytisk kan n{\ae}rme sig et f{\ae}nomen som k{\o}n. Overordnet set viser analysen, at selvom der p{\aa} visse punkter er forskel p{\aa}, hvordan den passende elev performes af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt kropstegn, er det ikke muligt at opstille en simpel oversigt herover: Visse m{\o}nstre kan fremh{\ae}ves, men der er undtagelser, og hvad enten men har kvindeligt eller mandligt kropstegn, er der ikke {\'e}n m{\aa}de at performe passende elev p{\aa}. Analysen viser f.eks., at det, hvad enten man har kvindeligt eller mandligt kropstegn, fremst{\aa}r som passende at positionere sig som fagligt engageret. Et forhold, der is{\ae}r er interessant i lyset af den offentlige debat, hvor elever med mandligt kropstegn ofte fremh{\ae}ves som mindre fagligt engagerede end elever med kvindeligt kropstegn. Noget tyder dog p{\aa}, at det er vanskeligere for elever med mandligt kropstegn at positionere sig som fagligt engagerede end for elever med kvindeligt kropstegn, og der g{\o}res opm{\ae}rksom p{\aa} risikoen for, at diskursen om drenges underpr{\ae}stationer bliver en selvopfyldende profeti. P{\aa} det teoretiske og metodiske niveau argumenterer afhandlingen bl.a. for, at man i fors{\o}get p{\aa} at overskride en dualistisk og essentialistisk tilgang til forst{\aa}elsen af k{\o}n er n{\o}dt til at tage udgangspunkt i den historisk og diskursivt funderede forestilling om tok{\o}nnethed.",
author = "Anja Rosdahl",
year = "2014",
language = "Dansk",
publisher = "Det Humanistiske Fakultet, K{\o}benhavns Universitet",
address = "Danmark",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Køn i undervisningen?

T2 - En analyse af elevers og læreres positioneringer i danskundervisningen i 9. klasse

AU - Rosdahl, Anja

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Argumenterne i den offentlige debat om drenges og pigers skolefaglige præstationer hviler ofte på den antagelse, at de to køn udgør to forskellige, men hver for sig homogene grupper. Køn anskues i mange tilfælde som en biologisk funderet størrelse, og omdrejningspunktet i debatten er ikke sjældent, at drenge risikerer at blive tabt på gulvet, fordi de ikke passer ind i en feminiseret skole, der i al for vid udstrækning favoriserer piger. I denne afhandling analyseres interaktioner mellem elever og lærere i danskundervisningen i to danske 9. klasser m.h.b. på at belyse følgende spørgsmål: Hvordan performes den passende / upassende elev af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt ’kropstegn’? Hvilke interaktionelle konsekvenser har dette identitetsarbejde for de implicerede elever, og hvilke konsekvenser kan det tænkes at have for deres mulighed for faglig progression? Og: Hvad kan man på baggrund af elevernes positioneringer udlæse om de bredere samfundsmæssige diskurser, som disse positioneringer bliver forståelige ved at blive anskuet i relation til? Afhandlingen har desuden en interesse af teoretisk og metodisk karakter. En interesse, der handler om, hvordan man analytisk kan nærme sig et fænomen som køn. Overordnet set viser analysen, at selvom der på visse punkter er forskel på, hvordan den passende elev performes af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt kropstegn, er det ikke muligt at opstille en simpel oversigt herover: Visse mønstre kan fremhæves, men der er undtagelser, og hvad enten men har kvindeligt eller mandligt kropstegn, er der ikke én måde at performe passende elev på. Analysen viser f.eks., at det, hvad enten man har kvindeligt eller mandligt kropstegn, fremstår som passende at positionere sig som fagligt engageret. Et forhold, der især er interessant i lyset af den offentlige debat, hvor elever med mandligt kropstegn ofte fremhæves som mindre fagligt engagerede end elever med kvindeligt kropstegn. Noget tyder dog på, at det er vanskeligere for elever med mandligt kropstegn at positionere sig som fagligt engagerede end for elever med kvindeligt kropstegn, og der gøres opmærksom på risikoen for, at diskursen om drenges underpræstationer bliver en selvopfyldende profeti. På det teoretiske og metodiske niveau argumenterer afhandlingen bl.a. for, at man i forsøget på at overskride en dualistisk og essentialistisk tilgang til forståelsen af køn er nødt til at tage udgangspunkt i den historisk og diskursivt funderede forestilling om tokønnethed.

AB - Argumenterne i den offentlige debat om drenges og pigers skolefaglige præstationer hviler ofte på den antagelse, at de to køn udgør to forskellige, men hver for sig homogene grupper. Køn anskues i mange tilfælde som en biologisk funderet størrelse, og omdrejningspunktet i debatten er ikke sjældent, at drenge risikerer at blive tabt på gulvet, fordi de ikke passer ind i en feminiseret skole, der i al for vid udstrækning favoriserer piger. I denne afhandling analyseres interaktioner mellem elever og lærere i danskundervisningen i to danske 9. klasser m.h.b. på at belyse følgende spørgsmål: Hvordan performes den passende / upassende elev af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt ’kropstegn’? Hvilke interaktionelle konsekvenser har dette identitetsarbejde for de implicerede elever, og hvilke konsekvenser kan det tænkes at have for deres mulighed for faglig progression? Og: Hvad kan man på baggrund af elevernes positioneringer udlæse om de bredere samfundsmæssige diskurser, som disse positioneringer bliver forståelige ved at blive anskuet i relation til? Afhandlingen har desuden en interesse af teoretisk og metodisk karakter. En interesse, der handler om, hvordan man analytisk kan nærme sig et fænomen som køn. Overordnet set viser analysen, at selvom der på visse punkter er forskel på, hvordan den passende elev performes af og for elever med hhv. kvindeligt og mandligt kropstegn, er det ikke muligt at opstille en simpel oversigt herover: Visse mønstre kan fremhæves, men der er undtagelser, og hvad enten men har kvindeligt eller mandligt kropstegn, er der ikke én måde at performe passende elev på. Analysen viser f.eks., at det, hvad enten man har kvindeligt eller mandligt kropstegn, fremstår som passende at positionere sig som fagligt engageret. Et forhold, der især er interessant i lyset af den offentlige debat, hvor elever med mandligt kropstegn ofte fremhæves som mindre fagligt engagerede end elever med kvindeligt kropstegn. Noget tyder dog på, at det er vanskeligere for elever med mandligt kropstegn at positionere sig som fagligt engagerede end for elever med kvindeligt kropstegn, og der gøres opmærksom på risikoen for, at diskursen om drenges underpræstationer bliver en selvopfyldende profeti. På det teoretiske og metodiske niveau argumenterer afhandlingen bl.a. for, at man i forsøget på at overskride en dualistisk og essentialistisk tilgang til forståelsen af køn er nødt til at tage udgangspunkt i den historisk og diskursivt funderede forestilling om tokønnethed.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Køn i undervisningen?

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

ER -

ID: 107263787