Afhandlingen har to formål. Dels at beskrive et udsnit af dansk samtidspoesi gennem to former for litterær analyse og dels at argumentere for, at de valgte digtere tilsammen repræsenterer en afgrænset tendens. Kapitel 1, redegør først for det i dansk kontekst forholdsvist marginaliserede felt bevidsthedskritik . Her etableres Georges Poulet som afhandlingens fænomenologiske teoret iker med forestillingen om læsningen som en forening af tekstens og læserens bevidstheder. Anden del af kapitel 1 repræsenterer dekonstruktionen , der opfatter litteratur først og fremmest som sprog,. Herefter placeres Paul de Man centralt med interessen fo r forholdet mellem retorik og grammatik. Disse danner udgangspunkt for to analysespor i kapitel 2, 3 og 4. Kapitel 2, Pia Juul , viser gennem den retoriske analyse, hvordan Juuls forfatterskab med fordel kan læses gennem begrebet om tekstens blinde punkt . Den bevidsthedskritiske analyse argumenterer for erindringen (såvel den kulturelle som den personlige) som et overordnet motiv i det sene lyriske forfatterskab. Kapitel 3, Mette Moestrup , viser i den retoriske analyse, hvordan Moestrups pendant til Teksten s blinde punkt kommer til udtryk som en flersporet strategi af flere samtidige tekstniveauer. Kapitel 4, Ursula Andkjær Olsen , viser i den retoriske gennemgang forfatterskabets karakter af komposition . Den bevidsthedskritiske læsning viser i en analyse a f forholdet mellem subjekt og kollektiv, hvordan Andkjær Olsens polyfone lyrik ikke kan siges at tage endegyldigt stilling i diskussionen mellem substans og konstruktion. Kapitel 5, Sammenfatning og diskussion , diskuterer tekstens blinde punkt, tekstens fl ersporethed og den tekstlige ting som fællestræk i denne del af den danske årtusindeskiftelyrik og konkluderer på denne baggrund, at der er tale om et litteraturhistorisk pejlemærke i dansk årtusindeskiftelyrik