Artiklen fokuserer på den meget store skævhed i bestanden af forskere, betinget af oprindelsesklasse. Hovedparten af denne skævhed opstår i uddannelses-forløbet, men skævheden forstærkes yderligere ved selektion til forskerkarriere. Det undersøges, om disse skævheder i forhold til social oprindelse fortsat gør sig gældende i forskningens konkurrencesystem, hvor inklusion og belønninger i henhold til officielle normer skulle være baseret på faglig meritering, jf. Mertons CUDOS-normsæt. Analysen viser stærk indikation på socialt betinget selvselektion ved selve indgangen til forskerkarriere med overvægt af ansøgere med baggrund i en kulturel overklasse. Derimod er økonomisk overklasse ikke overrepræsenteret. På efterfølgende selektionstrin finder vi ikke tilsvarende skævheder, et enkelt sted ligefrem modsat, at arbejderklassebaggrund giver bedre odds. En markant undtagelse udgør Ung Eliteforskerpris, hvor vi finder en stærk overrepræsentation af unge fra kulturel overklasse. Meritter ser samtidig ud til at have betydning på alle trin. Forskellige teser til forklaring heraf afprøves og diskuteres.