Denne afhandling undersøger et begreb, der hidtil har været et ubeskrevet blad i en dansk forskningsmæssig sammenhæng, begrebet parallelsamfund. I den aktuelle danske politiske og offentlig diskurs tages ’parallelsamfund’ ofte for givet som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund (fortrinsvis muslimske) med ’andre’ normer og værdier og uden kontakt til det omgivende majoritetssamfund. Parallelsamfundet italesættes derfor ofte som en hindring for integration og som en trussel mod sammenhængskraften. Denne måde at italesætte begrebet parallelsamfund på er dog relativ ny, og afhandlingen sandsynliggør, at parallelsamfundet først introduceredes i den danske offentlige debat i denne betydning i slutningen af 1990’erne, og at det derefter først for alvor vandt udbredelse i takt med00’ernes værdidiskurs.Med udgangspunkt ien teoretisk kombination af begrebshistorie og diskursanalyse stiller afhandlingen bl. a. følgende spørgsmål: På hvilken måde er begrebet parallelsamfund blevet konstrueret diskursivt i den danske politiske og offentlige debat i perioden 1968-2013, herunder,hvornår er begrebet opstået, hvorledes har det transformeret sig, og hvilken diskurs om parallelsamfund er dominerende i dag?Afhandlingen konkluderer, at begrebet parallelsamfund har indskrevet sig i (mindst) tre diskurser i den undersøgte periode, hvilke benævnes den utopiske diskurs(parallelsamfundet som en positiv betegnelse for et nyt og bedre samfund), den deskriptive diskurs(parallelsamfund som en, i teorien, værdifri beskrivelse af samfund, der ligger ved siden af hinanden), og den dystopiske diskurs(parallelsamfund som segregerede indvandrersamfund). Afhandlingen identificerer den dystopiske diskurs som den dominerende i dag, og analyserer denne diskurs på baggrund af tre aktuelle cases fra den danske politiske og offentlige (nyheds)scene.