Work-related mental disorders - A quantitative and qualitative investigation of employees and mangers experiences at the workplace and in the Workers’ Compensation System

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

FORMÅL: Hvad sker der, når medarbejdere bliver syge med en arbejdsrelateret psykisk lidelse? Afhandlingen er fokuseret på arbejdspladsen, arbejdsskadesystemet og samspillet mellem de to, set fra medarbejdere og mellemlederes perspektiv.
Studie I: Hvordan oplever og håndterer mellemledere situationen, hvor en medarbejder er blevet sygemeldt med en arbejdsrelateret psykisk lidelse? Studie II: Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder bliver syg på grund af en arbejdsrelateret sygdom? - Hvem er involveret, og bliver medarbejdere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser behandlet anderledes end medarbejdere med ryg eller hudsygdomme? Studie III: Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt arbejdsrelateret psykisk sygdom arbejdspladsen og det danske arbejdsskadesystem? Studie IV: Er en arbejdsskadeanmeldelse af en psykisk lidelse associeret med ændringer i helbred, indkomst eller langvarigt sygefravær?
METODER: Forskellige metodiske tilgange blev brugt i studierne, på grund af de forskellige aspekter, der ønskes udforsket. Studie I: Interviews med mellemledere (N=15) og opfølgende interviews et år efter (N=8). Principper fra Grounded Theory blev anvendt i dataindsamling og analyser. Studie II: Spørgeskemabesvarelser fra medarbejdere med anmeldt arbejdsrelateret psykisk lidelse (N=436), arbejdsrelateret rygsygdom (N=202) eller arbejdsrelateret hudsygdom (N=132), blev sammenlignet via Chi-Square tests, og spørgeskemaernes åbne svarkategorier blev analyseret gennem selektiv kodning. Studie III: Interviews (N=13) og spørgeskemabesvarelser (N=436) fra medarbejdere med anmeldt arbejdsrelateret psykisk lidelse blev analyseret vha. principperne fra Grounded Theory og Chi-Square tests. Studie IV: Sammenligning af registerdata fra anmeldte
(N=699) kontra ikke-anmeldte (N=296) patienter med psykiske lidelser, i ændringer i helbred (antal besøg hos egen læge, udskrevet psykofarmaka), langvarig sygefravær og årlig indkomst. Opfølgningen var året efter udredningen på arbejdsmedicinsk afdeling. Poisson-regression og betinget logistisk regression blev benyttet i analyserne.
RESULTATER: Studie I: Mellemledere anerkender problemer i arbejdsmiljøet, men kan skifte fokus til medarbejderes personlige problemer, når en medarbejder bliver syg med en arbejdsrelateret psykisk lidelse. Mellemledere kunne opleve krydspres mellem strategiske/forretningsmæssig målsætninger og de relationelle aspekter, når de skulle hjælpe den sygemeldte tilbage, samt manglende organisatorisk støtte. Organisatorisk støtte såsom retningslinjer og adgang til professionel hjælp samt oplevet god kommunikation med den sygemeldte var vigtigt. Studie II: Når en medarbejder blev syg af en arbejdsrelateret psykisk lidelse, oplevede flere medarbejdere, sammenlignet med medarbejdere med arbejdsrelaterede rygsygdom eller hudsygdom at: Arbejdspladsen håndterede forløbet omkring deres sygdom dårligt, manglende forebyggelse i arbejdsmiljøet, flere havde dårlige oplevelser med centrale aktører på arbejdspladsen. Mange genoptog arbejdet for tidligt og mange var arbejdsløse 2-4 år efter arbejdsskadeanmeldelsen. Studie III: Forebyggelse i arbejdsmiljøet var et af formålene bag arbejdsskadeanmeldelser af psykiske lidelser, men medarbejderne oplevede et individuel fokus på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet. Ledelsen blev ofte oplevet negativt, og arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten var ofte ikke involveret. Ændringer i arbejdsmiljøet og inspektion fra Arbejdstilsynet var sjældne, og mange medarbejdere oplevede utilstrækkelig information i arbejdsskadesystemet, samt fandt spørgeskemaerne svære at udfylde. Medarbejdere med anerkendte (kontra afviste) arbejdsskadesager eller PTSD (kontra depression eller stress) havde oftere positive oplevelser. Arbejdsskadeanmeldelser kunne være en hindring for tilbagevenden til arbejdet, især for medarbejdere med anerkendte anmeldelser. Studie IV: Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem arbejdsskadeanmeldelser af psykiske lidelser og ændringer i helbred, indkomst eller langvarig sygefravær ved den etårige opfølgning. Et signifikant fald i indkomst blev observeret for både anmeldte og ikke-anmeldte medarbejdere med psykiske lidelser.
KONKLUSIONER: Arbejdspladser bør støtte mellemledere og sikre inddragelse af relevante aktører og et højt kompetenceniveau hos de involverede. Derudover er én koordineret, systematisk tilgang til kortlægning og interventioner mod psykosociale risikofaktorer i arbejdet nødvendig. Medarbejdere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser bør ikke rådgives mod at få lavet en arbejdsskadeanmeldelse alene af hensyn til deres helbred. Der er dog plads til forbedringer af arbejdsskadesystemet både i forhold til klar kommunikation, udformningen af spørgeskemaer, arbejdsgiverhøring mv. ift. anmeldelser af arbejdsrelateret psykisk sygdom. Derudover er der behov for et stærkere samspil mellem lovgivnings- og forsikringssystemet og arbejdspladsen for at kunne anvende information om psykosociale belastninger, som kan risikere at føre til arbejdsrelaterede psykiske lidelser, systematisk i forhold til forebyggelse. Arbejdsskadeanmeldelser kan være en værdifuld kilde her.
OriginalsprogEngelsk
Antal sider168
StatusUdgivet - 2018

ID: 359613414