Vandrammedirektivets direkte effekt: om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Standard

Vandrammedirektivets direkte effekt : om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner. / Pagh, Peter.

I: Tidsskrift for Miljø, Bind 2015, Nr. 11, 136, 30.11.2015, s. 331-339.

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Harvard

Pagh, P 2015, 'Vandrammedirektivets direkte effekt: om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner', Tidsskrift for Miljø, bind 2015, nr. 11, 136, s. 331-339.

APA

Pagh, P. (2015). Vandrammedirektivets direkte effekt: om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner. Tidsskrift for Miljø, 2015(11), 331-339. [136].

Vancouver

Pagh P. Vandrammedirektivets direkte effekt: om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner. Tidsskrift for Miljø. 2015 nov. 30;2015(11):331-339. 136.

Author

Pagh, Peter. / Vandrammedirektivets direkte effekt : om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner. I: Tidsskrift for Miljø. 2015 ; Bind 2015, Nr. 11. s. 331-339.

Bibtex

@article{d806b9fda08549c980c5b51d60d96f25,
title = "Vandrammedirektivets direkte effekt: om ny EU-dom og Natur- og Milj{\o}klagen{\ae}vnets afg{\o}relser af klager over vandplaner",
abstract = "I dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13 har EU-domstolen i en sag om uddybning af floden Wesser for f{\o}rste gang taget stilling til retsvirkningen af det 15 {\aa}r gamle vandrammedirektivs art. 4(1)(a) om, at medlemsstaterne {\textquoteright}iv{\ae}rks{\ae}tter de n{\o}dvendige foranstaltninger med henblik p{\aa} at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevande{\textquoteright}. Dommen fastsl{\aa}r, at n{\aa}r der er vedtaget indsatsprogram, skal reglen i ar. 4(1)(a) l{\ae}gges til grund ved godkendelse af projekter, medmindre der er grundlag for at anvende en af undtagelserne i vandrammedirektivet, ligesom dommen pr{\ae}ciserer, hvordan {\textquoteright}forringelse af tilstanden{\textquoteright} skal fortolkes. Artiklen dr{\o}fter dommens konsekvenser og sammenholder dette med Natur- og Milj{\o}klagen{\ae}vnets afg{\o}relser fra juni 2015 af klager over de i oktober 2014 vedtagne vandplaner for den f{\o}rste planperiode 2009-2015.",
author = "Peter Pagh",
year = "2015",
month = nov,
day = "30",
language = "Dansk",
volume = "2015",
pages = "331--339",
journal = "Tidsskrift for Milj{\o}",
issn = "1603-8398",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "11",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Vandrammedirektivets direkte effekt

T2 - om ny EU-dom og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af klager over vandplaner

AU - Pagh, Peter

PY - 2015/11/30

Y1 - 2015/11/30

N2 - I dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13 har EU-domstolen i en sag om uddybning af floden Wesser for første gang taget stilling til retsvirkningen af det 15 år gamle vandrammedirektivs art. 4(1)(a) om, at medlemsstaterne ’iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevande’. Dommen fastslår, at når der er vedtaget indsatsprogram, skal reglen i ar. 4(1)(a) lægges til grund ved godkendelse af projekter, medmindre der er grundlag for at anvende en af undtagelserne i vandrammedirektivet, ligesom dommen præciserer, hvordan ’forringelse af tilstanden’ skal fortolkes. Artiklen drøfter dommens konsekvenser og sammenholder dette med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser fra juni 2015 af klager over de i oktober 2014 vedtagne vandplaner for den første planperiode 2009-2015.

AB - I dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13 har EU-domstolen i en sag om uddybning af floden Wesser for første gang taget stilling til retsvirkningen af det 15 år gamle vandrammedirektivs art. 4(1)(a) om, at medlemsstaterne ’iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevande’. Dommen fastslår, at når der er vedtaget indsatsprogram, skal reglen i ar. 4(1)(a) lægges til grund ved godkendelse af projekter, medmindre der er grundlag for at anvende en af undtagelserne i vandrammedirektivet, ligesom dommen præciserer, hvordan ’forringelse af tilstanden’ skal fortolkes. Artiklen drøfter dommens konsekvenser og sammenholder dette med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser fra juni 2015 af klager over de i oktober 2014 vedtagne vandplaner for den første planperiode 2009-2015.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2015

SP - 331

EP - 339

JO - Tidsskrift for Miljø

JF - Tidsskrift for Miljø

SN - 1603-8398

IS - 11

M1 - 136

ER -

ID: 149031077