TY - BOOK

T1 - Til statens forsvar

T2 - Om SSP-medarbejderes kriminalitetsforebyggende og socialt disponerende arbejde

AU - Brønsted, Lone Bæk

PY - 2019/12

Y1 - 2019/12

N2 - Afhandlingen undersøger velfærdsarbejde udført af velfærdsarbejdere, der mobiliserer forsvar for nationen, staten og fællesskabet. Undersøgelsen retter opmærksomheden mod kriminalitetsforebyggende velfærdsarbejde udført af eksempelvis lærere, pædagoger, gadeplansmedarbejdere, politibetjente og SSPkonsulenter, der af det offentlige er blevet betroet opgaven med at tilvejebringe sikkerhed og tryghed for befolkningen gennem formningen og kontrollen med den opvoksende generation. Undersøgelsen retter primært sit fokus mod SSP-samarbejdets lokaludvalgsmøder og mandagsmøder samt interviews med SSPmedarbejdere, hvor det undersøges, hvordan, og på hvilke måder, børn og unge, familie samt skole beskrives og kategoriseres. Afhandlingens vidensproduktion sker gennem Maggie MacLures destabiliserende metodologi og en særlig kombination af Michel Foucaults dispositivanalyser med etnometodologiske og mikrosociologiske samtaleanalytiske inspirationer. Afhandlingen viser, hvordan en tilgang til Michel Foucaults dispositivanalyser, der vægter dispositivers skabende og disponerende kræfter, gør det muligt at kaste et blik på velfærdsarbejde som en epistemologi, som kan studeres, mens den bliver til og er i færd med at gøre noget og nogen synlige. Afhandlingen er bygget op omkring tre dele: Del 1: I denne del præsenteres og diskuteres det dispositiv-teoretiske landskab, og afhandlingen placeres i dette landskab gennem en vægtning af dispositivers skabende og disponerende kræfter. Denne del af afhandlingen munder ud i en analyse af, hvordan udvalgte internationale og danske policy dokumenter er relateret til og mobiliserer særlige elementer (f.eks. terror, radikalisering og ungdomskriminalitet) inden for et sikkerhedsskabende dispositiv. Del 2: I denne del præsenteres analyser af SSP-medarbejderes samtaler, som de enten er foldet ud gennem interaktioner på SSP-møder, gennem interviews eller gennem uformelle samtaler. Analyserne er centreret omkring temaerne ”Børn og unge – som potentialitet”, ”Familie – som baggrundsfigur” og ”Skole – som godt fællesskab”. Del 3 er en præcisering af afhandlingens vidensbidrag, som yderligere præciseres i afhandlingens tillægsdokument. Afhandlingen bidrager særligt med ny detaljeret viden om, hvordan sikkerhedsskabende velfærdsarbejde som bureaukratisk faglighed og som re-installerende lindrende behjælpsomhed folder sig ud i autentiske interaktioner mellem SSP-medarbejdere i en velfærdsstatslig kontekst. Afhandlingen begrebsliggør også, hvordan sikkerhedsskabende velfærdsarbejde effektfuldt og konkret realiserer velfærdsstat gennem kategoriseringer af børn og unge, familie og skole.

AB - Afhandlingen undersøger velfærdsarbejde udført af velfærdsarbejdere, der mobiliserer forsvar for nationen, staten og fællesskabet. Undersøgelsen retter opmærksomheden mod kriminalitetsforebyggende velfærdsarbejde udført af eksempelvis lærere, pædagoger, gadeplansmedarbejdere, politibetjente og SSPkonsulenter, der af det offentlige er blevet betroet opgaven med at tilvejebringe sikkerhed og tryghed for befolkningen gennem formningen og kontrollen med den opvoksende generation. Undersøgelsen retter primært sit fokus mod SSP-samarbejdets lokaludvalgsmøder og mandagsmøder samt interviews med SSPmedarbejdere, hvor det undersøges, hvordan, og på hvilke måder, børn og unge, familie samt skole beskrives og kategoriseres. Afhandlingens vidensproduktion sker gennem Maggie MacLures destabiliserende metodologi og en særlig kombination af Michel Foucaults dispositivanalyser med etnometodologiske og mikrosociologiske samtaleanalytiske inspirationer. Afhandlingen viser, hvordan en tilgang til Michel Foucaults dispositivanalyser, der vægter dispositivers skabende og disponerende kræfter, gør det muligt at kaste et blik på velfærdsarbejde som en epistemologi, som kan studeres, mens den bliver til og er i færd med at gøre noget og nogen synlige. Afhandlingen er bygget op omkring tre dele: Del 1: I denne del præsenteres og diskuteres det dispositiv-teoretiske landskab, og afhandlingen placeres i dette landskab gennem en vægtning af dispositivers skabende og disponerende kræfter. Denne del af afhandlingen munder ud i en analyse af, hvordan udvalgte internationale og danske policy dokumenter er relateret til og mobiliserer særlige elementer (f.eks. terror, radikalisering og ungdomskriminalitet) inden for et sikkerhedsskabende dispositiv. Del 2: I denne del præsenteres analyser af SSP-medarbejderes samtaler, som de enten er foldet ud gennem interaktioner på SSP-møder, gennem interviews eller gennem uformelle samtaler. Analyserne er centreret omkring temaerne ”Børn og unge – som potentialitet”, ”Familie – som baggrundsfigur” og ”Skole – som godt fællesskab”. Del 3 er en præcisering af afhandlingens vidensbidrag, som yderligere præciseres i afhandlingens tillægsdokument. Afhandlingen bidrager særligt med ny detaljeret viden om, hvordan sikkerhedsskabende velfærdsarbejde som bureaukratisk faglighed og som re-installerende lindrende behjælpsomhed folder sig ud i autentiske interaktioner mellem SSP-medarbejdere i en velfærdsstatslig kontekst. Afhandlingen begrebsliggør også, hvordan sikkerhedsskabende velfærdsarbejde effektfuldt og konkret realiserer velfærdsstat gennem kategoriseringer af børn og unge, familie og skole.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Til statens forsvar

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

ER -