Rigsdansk
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning
Standard
Rigsdansk. / Kristiansen, Tore.
I mund og bog: 25 artikler om sprog tilegnet Inge Lise Pedersen på 70-årsdagen d. 5. juni 2009. red. / Henrik Hovmark; Iben Stampe Sletten; Asgerd Gudiksen. København : Museum Tusculanum, 2009. s. 179-191.Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Rigsdansk
AU - Kristiansen, Tore
N1 - peer-reviewed
PY - 2009
Y1 - 2009
N2 - ’Almen accept’ i befolkningen regnes normalt som en afgørende faktor (eller fase) i skabelsen af et standardsprog. Første del af artiklen er kritisk diskursanalytisk af art og argumenterer for at det 20. århundredes sprogvidenskabelige fortælling om dansk rigssprog findes udviklet i to versioner ud fra den samme ideologiske dagsorden om at fremme dets almene acceptabilitet: Hvor Skautrup konstruerer rigsdansk som et geografisk neutralt – og socialt bedste – sprog, skabes Brink & Lunds rigsdansk ved at københavnsk breder sig til hele landet – uden at sociale forestillinger og værdier spiller væsentligt ind. Artiklens anden del inddrager DGCSS’ masketestresultater som viser at dagens unge danskere har forestillinger om ’det bedste sprog’, ’rigsdanskhed’ og ’geografisk tilhørighed’ der forener de holdbare indsigter fra hhv. Skautrup og Brink & Lund og dermed bringer de unge på linje med den sociolingvistiske fortælling om rigsdansk, som siger at rigsdansk er københavnsk – der breder sig som socialt bedste sprog. Til sidst foreslås det at det terminologisk mest hensigtsmæssige i dag vil være at lægge rigsdansk, københavnsk og dialekt på hylden og i stedet tale om aksangerne KONSERVATIV, MODERNE og LOKAL.
AB - ’Almen accept’ i befolkningen regnes normalt som en afgørende faktor (eller fase) i skabelsen af et standardsprog. Første del af artiklen er kritisk diskursanalytisk af art og argumenterer for at det 20. århundredes sprogvidenskabelige fortælling om dansk rigssprog findes udviklet i to versioner ud fra den samme ideologiske dagsorden om at fremme dets almene acceptabilitet: Hvor Skautrup konstruerer rigsdansk som et geografisk neutralt – og socialt bedste – sprog, skabes Brink & Lunds rigsdansk ved at københavnsk breder sig til hele landet – uden at sociale forestillinger og værdier spiller væsentligt ind. Artiklens anden del inddrager DGCSS’ masketestresultater som viser at dagens unge danskere har forestillinger om ’det bedste sprog’, ’rigsdanskhed’ og ’geografisk tilhørighed’ der forener de holdbare indsigter fra hhv. Skautrup og Brink & Lund og dermed bringer de unge på linje med den sociolingvistiske fortælling om rigsdansk, som siger at rigsdansk er københavnsk – der breder sig som socialt bedste sprog. Til sidst foreslås det at det terminologisk mest hensigtsmæssige i dag vil være at lægge rigsdansk, københavnsk og dialekt på hylden og i stedet tale om aksangerne KONSERVATIV, MODERNE og LOKAL.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - Rigsdansk
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-87-992447-3-7
SP - 179
EP - 191
BT - I mund og bog
A2 - Hovmark, Henrik
A2 - Stampe Sletten, Iben
A2 - Gudiksen, Asgerd
PB - Museum Tusculanum
CY - København
ER -
ID: 21952194