Type 2-diabetes (T2D) er en kronisk metabolisk sygdom forbundet med øget dødelighed. Motion har vist sig at være en effektiv strategi for at forebygge T2D. I tidligere undersøgelser er det blevet observeret, at hypoxi optimerer virkningen af motion på glukosemetabolismen hos patienter med T2D. Formålet med dette Phd projekt er derfor at undersøge, om hypoxi kan forstærke virkningen af træning på glukosemetabolisme og sundhedsparametre hos personer, der er i risiko for at udvikle T2D.

For at belyse dette spørgsmål nærmere, er der i denne afhandling gennemført forskellige undersøgelser. To af disse undersøgte virkningerne af træning i hypoxi hos overvægtige unge. Kombineret træning (udholdenhed og styrke) blev udført enten med høj frekvens, men med kort varighed (3 d/wk i 6 uger) eller ved lav frekvens i længere tid (1 d/wk i 30 uger) i enten normoxi eller hypoxi. For også at undersøge de muskulære og systemiske responser på akut arbejde i normoxi og hypoxi foretog raske såvel som præ-diabetiske personer et akut
arbejdsforsøg enten i normoxi eller hypoxi hvor hver person enten arbejdede i normoxi eller hypoxi. Før og efter arbejde blev der taget blodprøver og en muskelbiopsi og arbejdet efterfulgtes af en oral glukosetoleranstest (OGTT). Muskelbiopsierne blev underøgt med western blotting og real time PCR. De forskellige undersøgelser tillod ikke at drage generelle konklusioner, da resultaterne var afhængige af den type af intervention, der blev anvendt i undersøgelserne. Forbedret glukosetolerance blev fundet efter hypoxisk gentaget træning, mens forringet tolerance blev observeret efter akut arbejde i hypoxi. På molekylært niveau blev der ikke observeret forskelle mellem hypoxi og normoxia i signalveje involveret i reguleringen af glukoseoptagelse i
skeletmuskel eller ved analyse af ekstracellulære vesikler i blodbanen. Det kan konkluderes, at virkningen af hypoxi under muskelarbejde med hensyn til glukosemetabolisme og sundhedsparametre er begrænset og afhænger af træningsintensitet, type og varighed. Yderligere forskning er nødvendig for en bedre afklaring af hvorvidt fysisk aktivitet udført i hypoxi er en fordel med hensyn til forebyggelse af T2D hos personer i risikogruppe herfor.