Om betydningen af den senmoderne danske (K/M/L)-variation som henholdsvis Pige-sprog og Drenge-sprog
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Om betydningen af den senmoderne danske (K/M/L)-variation som henholdsvis Pige-sprog og Drenge-sprog. / Kristiansen, Tore.
I: Skandinaviske Sprogstudier, Nr. 1, 2010, s. 132–151.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Om betydningen af den senmoderne danske (K/M/L)-variation som henholdsvis Pige-sprog og Drenge-sprog
AU - Kristiansen, Tore
PY - 2010
Y1 - 2010
N2 - Ved Sprogforandringscentret (DGCSS) ved Københavns Universitet gennemfører vi ret omfattende undersøgelser af unge menneskers holdninger til den sproglige variation der er en del af deres hverdag. Hvis vi omtaler denne variation som (K)-farvning, (M)-farvning og (L)-farvning af dansk ’standardsprog’, viser vores resultater at (M)-farvet sprogbrug kommer bedst ud når vurderingen gælder ’dynamiske’ værdier (’spændende’, ’tjekket’ o.l.), mens (K)-farvet sprogbrug klarer sig lige så godt eller bedre når det drejer sig om ’superiore’ værdier (’klog’, ’seriøs’ o.l.). (L)-farvning nedvurderes generelt og stærkt i forhold til både (M)- og (K)-farvning. Denne artikel ser nærmere på hvordan taler-køn spiller ind. (M)-farvning vurderes gennemgående og konsistent mere positivt som Drenge-sprog end som Pige-sprog. I hovedsag vurderes (K)-Drenge mere positivt end (K)-Piger mht. ’superiore’ værdier, men mere negativt mht. ’dynamiske’ værdier; (K)-Drenge nedvurderes især som ’kedelige’ og ’utjekkede’. Taler-kønnets betydning for vurderingen af (L)-farvning varierer mere de undersøgte steder imellem.
AB - Ved Sprogforandringscentret (DGCSS) ved Københavns Universitet gennemfører vi ret omfattende undersøgelser af unge menneskers holdninger til den sproglige variation der er en del af deres hverdag. Hvis vi omtaler denne variation som (K)-farvning, (M)-farvning og (L)-farvning af dansk ’standardsprog’, viser vores resultater at (M)-farvet sprogbrug kommer bedst ud når vurderingen gælder ’dynamiske’ værdier (’spændende’, ’tjekket’ o.l.), mens (K)-farvet sprogbrug klarer sig lige så godt eller bedre når det drejer sig om ’superiore’ værdier (’klog’, ’seriøs’ o.l.). (L)-farvning nedvurderes generelt og stærkt i forhold til både (M)- og (K)-farvning. Denne artikel ser nærmere på hvordan taler-køn spiller ind. (M)-farvning vurderes gennemgående og konsistent mere positivt som Drenge-sprog end som Pige-sprog. I hovedsag vurderes (K)-Drenge mere positivt end (K)-Piger mht. ’superiore’ værdier, men mere negativt mht. ’dynamiske’ værdier; (K)-Drenge nedvurderes især som ’kedelige’ og ’utjekkede’. Taler-kønnets betydning for vurderingen af (L)-farvning varierer mere de undersøgte steder imellem.
M3 - Tidsskriftartikel
SP - 132
EP - 151
JO - Scandinavian Studies in Language
JF - Scandinavian Studies in Language
SN - 1904-7843
IS - 1
ER -
ID: 32441209