Det er efterhånden snart 40 år siden at digitaliseringen og sprogteknologiske metoder, værktøjer og tankegange begyndte at ændre leksikografiens praksis og produkter radikalt. Det leksikografiske miljø er vant til at tænke på sprogteknologien som en naturlig medspiller. Ordbøger redigeres i databaser og udgives digitalt på internettet og som mobilapplikationer. Ikke desto mindre har udviklingen inden for de allerseneste år nået et punkt hvor den traditionelle leksikografi og dens selvforståelse for alvor er blevet udfordret. Det leksikografiske produkt er ikke længere nødvendigvis den velkendte ordbog, men kan fx være forskellige strukturerede vidensudtræk fra den oprindelige database – og man kan føle sig kaldet til at tale om leksikografiske resurser i stedet for ordbøger. Og en bruger er ikke længere kun et menneske i en bestemt kommunikationssituation, men kan være et program der henter data fra ordbogsprojektets vidensdatabase og tilgængeliggør eller anvender dem i en ny kontekst, menneskelig eller digital.