Når vulkanerne bestemmer

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AvisartikelFormidling

Standard

Når vulkanerne bestemmer. / Kaas, Eigil.

I: Morgenavisen Jyllands-Posten, 25.04.2010.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AvisartikelFormidling

Harvard

Kaas, E 2010, 'Når vulkanerne bestemmer', Morgenavisen Jyllands-Posten.

APA

Kaas, E. (2010). Når vulkanerne bestemmer. Morgenavisen Jyllands-Posten.

Vancouver

Kaas E. Når vulkanerne bestemmer. Morgenavisen Jyllands-Posten. 2010 apr 25.

Author

Kaas, Eigil. / Når vulkanerne bestemmer. I: Morgenavisen Jyllands-Posten. 2010.

Bibtex

@article{252ae0a74d554cfc8475475926a90d04,
title = "N{\aa}r vulkanerne bestemmer",
abstract = "Udbrud: Ildsprudende vulkaner g{\o}r pr{\ae}cis, hvad der passer dem. Gang p{\aa} gang har de {\ae}ndret b{\aa}de levevilk{\aa}r, natur, geografiog klima p{\aa} kloden. Vi burde frygte dem, men ikke alle g{\o}r det.Af LARS FROMVi mennesker mener, at vi har afg{\o}rende betydning for udviklingen p{\aa} planeten Jorden. Men indimellem bliver vi sat skakmat af kr{\ae}fter, der er langt st{\o}rre end os mennesker: Vulkaner.N{\aa}r en vulkan v{\ae}lger at g{\aa} i udbrud, er der intet, vi kan g{\o}re for at forhindre det. Vi kan m{\aa}ske v{\ae}re heldige at slippe v{\ae}k med livet i behold, ligesom vi m{\aa}ske kan forudsige udbruddet. Men vi ingen midler til at forhindre det.Selv om et enkelt, kraftigt vulkanudbrud kan have langt st{\o}rre betydning for kloden end vores samlede udledning af drivhusgasser, f{\ae}ldning af tr{\ae}er eller lignende i flere {\aa}r.Vulkaner er afg{\o}rende for vores atmosf{\ae}re og dermed for alt liv p{\aa} Jorden. Men med j{\ae}vne mellemrum udsletter de tusindvis af mennesker, l{\ae}gger store landomr{\aa}der {\o}de eller {\ae}ndrer m{\ae}rkbart p{\aa} vores klima. Det er derfor -set i et lidt st{\o}rre perspektiv -helt normalt, n{\aa}r en enkelt lille vulkan som Eyjafjallaj{\"o}kull p{\aa} Island p{\aa} blot et d{\o}gn kan stoppe hovedparten af al flytrafik i hele Europa.Og det vil uden tvivl komme til at ske igen.Udbrud truede menneskeracenDe seneste par hundrede {\aa}r har Europa blot v{\ae}ret forsk{\aa}net for de helt vilde udbrud. De st{\o}rste og kraftigste vulkanudbrud sker typisk i Indonesien og p{\aa} New Zealand, selv om vulkanerne i Island ogs{\aa} har haft voldsom effekt p{\aa} udviklingen i Europa.If{\o}lge professor i meteorologi ved K{\o}benhavns Universitet, Eigil Kaas , var vulkanudbruddet p{\aa} Toba p{\aa} Sumatra i Indonesien for ca. 70.000 {\aa}r siden formentlig det kraftigste vulkanudbrud kloden har oplevet de seneste to millioner {\aa}r. Udbruddet medf{\o}rte en kraftig afk{\o}ling af klimaet p{\aa} hele kloden, der formentlig varede i flere hundrede {\aa}r, og truede mange dyr og planters overlevelse.Samtidig mener Eigil Kaas , at Toba kan have v{\ae}ret {\aa}rsagen til, at menneskene var t{\ae}t p{\aa} at udd{\o} for omkring 70.000 {\aa}r siden.To vulkaner p{\aa} Island, Z1 og Z2, har dog ogs{\aa} haft dramatisk betydning for i hvert fald beboerne i Europa, fort{\ae}ller iskerneforsker J{\o}rgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved K{\o}benhavns Universitet.»N{\aa}r vi tager iskernepr{\o}ver i isen i Gr{\o}nland, ser vi to tommetykke lag af aske i isen fra de to vulkaner, der var i udbrud for omkring 60.000 {\aa}r siden (Z2) og for 12.700 {\aa}r siden (Z1). De var begge s{\aa} store, at de lagde et tykt lag aske over hele Europa, hvilket havde voldsomme konsekvenser for b{\aa}de plante og dyreliv. Det gav forsuring, misv{\ae}kst, mindre h{\o}st og bet{\o}d at sommeren mange steder blev helt v{\ae}k,« fort{\ae}ller J{\o}rgen Peder Steffensen.»Hele indlandsisen har p{\aa} det tidspunkt v{\ae}ret farvet lysebrun af aske.«.Frygt for storudbrud i IslandJ{\o}rgen Peder Steffensen vurderer, at det ene vulkanudbrud foregik i Katla-massivet, hvilket er netop det omr{\aa}de, hvor mange vulkanforskere frygter, at der kan komme et nyt stort udbrud i l{\o}bet af de kommende etto {\aa}r. Det skyldes, at Eyjafjallaj{\"o}kull de seneste tre gange, den har v{\ae}ret i udbrud, har v{\ae}kket den slumrende Katla, der er en langt st{\o}rre og farligere vulkan.Den danske iskerneforsker mener ogs{\aa} at kunne forklare en stor del af historien om Moses, hans vandring fra Egypten til Israel og de syv plager, som Gud udsatte menneske for p{\aa} den tid.»N{\aa}r vi ser p{\aa} iskernerne i Gr{\o}nland, ser vi et k{\ae}mpe syrenedfald ca. 1640 f{\o}r Kristi f{\o}dsel. Det passer med myten om Moses' vandring til Israel. Derfor tror vi, at vulkanen Santorino Thera, der ligger lidt nord for Kreta, har v{\ae}ret ophavet til hele myten om udvandringen fra Egypten og de syv plager.Mange af plagerne kan nemlig ogs{\aa} relateres til netop det vulkanudbrud,« lyder den kontroversielle forklaring.»En af plagerne var, at det blev nat. Det svarer til, at en askesky gjorde det b{\ae}lgravende m{\o}rkt midt p{\aa} dagen. En anden plage var, at sp{\ae}db{\o}rnene d{\o}de. Det svarer til, hvad der sker, hvis sm{\aa} b{\o}rn ind{\aa}nder vulkansk st{\o}v, der indeholder silikater og giftigt fluor,« forklarer J{\o}rgen Peder Steffensen.Effekten af vulkanerne h{\ae}rgen er imidlertid ikke kun et forhistorisk f{\ae}nomen.I 1783-84 gik vulkanen Laki i Island i udbrud.Det slog halvdelen af k{\o}erne, 75 pct.af f{\aa}rene og 20 pct. af befolkningen i Island ihjel, fordi de enten d{\o}de af sult eller forgiftning.Vulkanen sendte samtidig en t{\o}r t{\aa}ge ned over Europa, hvilket menes at have udl{\o}st en stribe ekstremt kolde vintre p{\aa} det europ{\ae}iske kontinent. Den specielle t{\aa}ge, som solens str{\aa}ler ikke kunne f{\aa} bugt med, fik den amerikanske videnskabs-og statsmand Benjamin Franklin til under et bes{\o}g i Paris i 1783 som den f{\o}rste at koble t{\aa}geskyen sammen med vulkanudbruddet i Island.Klodens temperatur faldtForskere vurderer i dag, at udbruddet p{\aa} Laki fik temperaturen p{\aa} hele kloden til at falde med omkring {\'e}n grad i flere {\aa}r.30 {\aa}r senere oplevede kloden i 1815 et spektakul{\ae}rt udbrud p{\aa} vulkanen Tambora p{\aa} den indonesiske {\o} Sumbawa lidt {\o}st for Java. Udbruddet sendte omkring 150 kubikkilometer vulkansk aske og gas op i atmosf{\ae}ren -ca. 1.000 gange s{\aa} meget som Eyjafjallaj{\"o}kull har sendt ud i atmosf{\ae}ren den seneste uge.Asken blev spredt over et 2,5 millioner kvadratkilometer stort omr{\aa}de, og udbruddet {\ae}ndrede i flere {\aa}r klimaet p{\aa} hele den nordlige halvkugle. I Frankrig slog vinh{\o}sten fejl, mens kornh{\o}sten {\aa}ret efter blev en katastrofe. I London faldt temperaturen totre grader. Og i Gr{\o}nland omtales 1816 stadig som {"}{\aa}ret uden sommer{"}.I 1883 var den gal igen i Indonesien. Her sprang vulkanen Krakatau p{\aa} Sumatra p{\aa} det n{\ae}rmeste i luften, slog titusindvis af mennesker ihjel og udsendte s{\aa} kraftige tsunamib{\o}lger, at de fik vandet i K{\o}benhavn til at stige m{\ae}rkbart mange dage senere.I 1980 skabte St. Helens i staten Washington i USA stor opstandelse, da den sprang i luften. Klimam{\ae}ssigt fik St. Helens dog ikke den store betydning, da m{\ae}ngden af aske ikke var ret stor. Det fik til geng{\ae}ld El Chich{\'o}n i Mexico, da den to {\aa}r senere gik i udbrud.Is{\ae}r fordi den sendte nogle s{\ae}rlige svovlpartikler op i luften, som havde en voldsom effekt p{\aa} klimaet.Pinatubos udbrud i Filippinerne i 1991 menes at have v{\ae}ret det tredjekraftigste udbrud i det 20. {\aa}rhundrede. Pinatubo sendte omkring fem kubikkilometer aske op i luften -ca. 33 gange s{\aa} meget som Eyjafjallaj{\"o}kull -og skabte en 34 kilometer h{\o}j paddehatteformet askesky.En hovedstad med vulkanerSelv om vi mennesker godt ved, at vulkanerne vil g{\aa} i udbrud med j{\ae}vne mellemrum, v{\ae}lger mange mennesker at bo t{\ae}t p{\aa} dem.I Italien bor op mod fem millioner mennesker p{\aa} sletten foran vulkanen Vesuv, mens de mest eksklusive boliger ligger helt oppe p{\aa} vulkanens skr{\aa}ninger. Det samme er tilf{\ae}ldet mange steder i Sydamerika. S{\aa}ledes er Ecuadors hovedstad, Quito, omgivet af en stribe voldsomme vulkaner. Alle ved, at den h{\o}jeste og mest aktive, den knap 5.900 meter h{\o}je Cotopaxi, p{\aa} et tidspunkt vil g{\aa} i udbrud og formentlig begrave Quito og dens indbyggere i aske og lava. Alligevel bor en stor del af Quitos halvanden million indbyggere i den dal, hvor lavaen en dag vil komme til at l{\o}be.lars.from@jp.dk»Det gav forsuring, misv{\ae}kst, mindre h{\o}st og bet{\o}d at sommeren mange steder blev helt v{\ae}k.« J{\o}rgen Peder Steffensen, iskerneforsker, om effekten af to vulkanudbrud p{\aa} Island for 60.000 og 12.700 {\aa}r siden.Fakta: Effekten af vulkanerAske fra verdens store vulkanudbrud har i mange tilf{\ae}lde nedk{\o}let temperaturen p{\aa} kloden. Det er is{\ae}r dr{\aa}ber af svovlsyre, der reflekterer Solens str{\aa}ler, og derved f{\aa}r temperaturen til at falde. De st{\o}rste vulkanudbrud har i nyere tid s{\ae}nket temperaturen p{\aa} hele kloden med op til omkring en grad i flere {\aa}r, mens vulkanerne i forhistorisk tid har haft endnu st{\o}rre effekt p{\aa} klimaet.Klimaeffekten af nogle af de st{\o}rste vulkanudbrud1783: Laki, Island: Ca. 1 grad 1815: Tambora, Indonesien: 0,4-0,7 1982: El Chich{\'o}n, Mexico: 0,4-0,6 1902: Santa Maria, Guatemala: 0,4 1991: Pinatubo, Filippinerne: 0,2-0,4 1883: Krakatau, Indonesien: 0,3 1963: Agung, Indonesien: 0,3 1912: Katmai, Alaska, USA: 0,2 1980: St. Helens, USA: 0-0,1.",
author = "Eigil Kaas",
year = "2010",
month = apr,
day = "25",
language = "Dansk",
journal = "Jyllands-Posten",
issn = "0109-1182",
publisher = "JP/Politikens Hus A/S",

}

RIS

TY - INPR

T1 - Når vulkanerne bestemmer

AU - Kaas, Eigil

PY - 2010/4/25

Y1 - 2010/4/25

N2 - Udbrud: Ildsprudende vulkaner gør præcis, hvad der passer dem. Gang på gang har de ændret både levevilkår, natur, geografiog klima på kloden. Vi burde frygte dem, men ikke alle gør det.Af LARS FROMVi mennesker mener, at vi har afgørende betydning for udviklingen på planeten Jorden. Men indimellem bliver vi sat skakmat af kræfter, der er langt større end os mennesker: Vulkaner.Når en vulkan vælger at gå i udbrud, er der intet, vi kan gøre for at forhindre det. Vi kan måske være heldige at slippe væk med livet i behold, ligesom vi måske kan forudsige udbruddet. Men vi ingen midler til at forhindre det.Selv om et enkelt, kraftigt vulkanudbrud kan have langt større betydning for kloden end vores samlede udledning af drivhusgasser, fældning af træer eller lignende i flere år.Vulkaner er afgørende for vores atmosfære og dermed for alt liv på Jorden. Men med jævne mellemrum udsletter de tusindvis af mennesker, lægger store landområder øde eller ændrer mærkbart på vores klima. Det er derfor -set i et lidt større perspektiv -helt normalt, når en enkelt lille vulkan som Eyjafjallajökull på Island på blot et døgn kan stoppe hovedparten af al flytrafik i hele Europa.Og det vil uden tvivl komme til at ske igen.Udbrud truede menneskeracenDe seneste par hundrede år har Europa blot været forskånet for de helt vilde udbrud. De største og kraftigste vulkanudbrud sker typisk i Indonesien og på New Zealand, selv om vulkanerne i Island også har haft voldsom effekt på udviklingen i Europa.Ifølge professor i meteorologi ved Københavns Universitet, Eigil Kaas , var vulkanudbruddet på Toba på Sumatra i Indonesien for ca. 70.000 år siden formentlig det kraftigste vulkanudbrud kloden har oplevet de seneste to millioner år. Udbruddet medførte en kraftig afkøling af klimaet på hele kloden, der formentlig varede i flere hundrede år, og truede mange dyr og planters overlevelse.Samtidig mener Eigil Kaas , at Toba kan have været årsagen til, at menneskene var tæt på at uddø for omkring 70.000 år siden.To vulkaner på Island, Z1 og Z2, har dog også haft dramatisk betydning for i hvert fald beboerne i Europa, fortæller iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.»Når vi tager iskerneprøver i isen i Grønland, ser vi to tommetykke lag af aske i isen fra de to vulkaner, der var i udbrud for omkring 60.000 år siden (Z2) og for 12.700 år siden (Z1). De var begge så store, at de lagde et tykt lag aske over hele Europa, hvilket havde voldsomme konsekvenser for både plante og dyreliv. Det gav forsuring, misvækst, mindre høst og betød at sommeren mange steder blev helt væk,« fortæller Jørgen Peder Steffensen.»Hele indlandsisen har på det tidspunkt været farvet lysebrun af aske.«.Frygt for storudbrud i IslandJørgen Peder Steffensen vurderer, at det ene vulkanudbrud foregik i Katla-massivet, hvilket er netop det område, hvor mange vulkanforskere frygter, at der kan komme et nyt stort udbrud i løbet af de kommende etto år. Det skyldes, at Eyjafjallajökull de seneste tre gange, den har været i udbrud, har vækket den slumrende Katla, der er en langt større og farligere vulkan.Den danske iskerneforsker mener også at kunne forklare en stor del af historien om Moses, hans vandring fra Egypten til Israel og de syv plager, som Gud udsatte menneske for på den tid.»Når vi ser på iskernerne i Grønland, ser vi et kæmpe syrenedfald ca. 1640 før Kristi fødsel. Det passer med myten om Moses' vandring til Israel. Derfor tror vi, at vulkanen Santorino Thera, der ligger lidt nord for Kreta, har været ophavet til hele myten om udvandringen fra Egypten og de syv plager.Mange af plagerne kan nemlig også relateres til netop det vulkanudbrud,« lyder den kontroversielle forklaring.»En af plagerne var, at det blev nat. Det svarer til, at en askesky gjorde det bælgravende mørkt midt på dagen. En anden plage var, at spædbørnene døde. Det svarer til, hvad der sker, hvis små børn indånder vulkansk støv, der indeholder silikater og giftigt fluor,« forklarer Jørgen Peder Steffensen.Effekten af vulkanerne hærgen er imidlertid ikke kun et forhistorisk fænomen.I 1783-84 gik vulkanen Laki i Island i udbrud.Det slog halvdelen af køerne, 75 pct.af fårene og 20 pct. af befolkningen i Island ihjel, fordi de enten døde af sult eller forgiftning.Vulkanen sendte samtidig en tør tåge ned over Europa, hvilket menes at have udløst en stribe ekstremt kolde vintre på det europæiske kontinent. Den specielle tåge, som solens stråler ikke kunne få bugt med, fik den amerikanske videnskabs-og statsmand Benjamin Franklin til under et besøg i Paris i 1783 som den første at koble tågeskyen sammen med vulkanudbruddet i Island.Klodens temperatur faldtForskere vurderer i dag, at udbruddet på Laki fik temperaturen på hele kloden til at falde med omkring én grad i flere år.30 år senere oplevede kloden i 1815 et spektakulært udbrud på vulkanen Tambora på den indonesiske ø Sumbawa lidt øst for Java. Udbruddet sendte omkring 150 kubikkilometer vulkansk aske og gas op i atmosfæren -ca. 1.000 gange så meget som Eyjafjallajökull har sendt ud i atmosfæren den seneste uge.Asken blev spredt over et 2,5 millioner kvadratkilometer stort område, og udbruddet ændrede i flere år klimaet på hele den nordlige halvkugle. I Frankrig slog vinhøsten fejl, mens kornhøsten året efter blev en katastrofe. I London faldt temperaturen totre grader. Og i Grønland omtales 1816 stadig som "året uden sommer".I 1883 var den gal igen i Indonesien. Her sprang vulkanen Krakatau på Sumatra på det nærmeste i luften, slog titusindvis af mennesker ihjel og udsendte så kraftige tsunamibølger, at de fik vandet i København til at stige mærkbart mange dage senere.I 1980 skabte St. Helens i staten Washington i USA stor opstandelse, da den sprang i luften. Klimamæssigt fik St. Helens dog ikke den store betydning, da mængden af aske ikke var ret stor. Det fik til gengæld El Chichón i Mexico, da den to år senere gik i udbrud.Især fordi den sendte nogle særlige svovlpartikler op i luften, som havde en voldsom effekt på klimaet.Pinatubos udbrud i Filippinerne i 1991 menes at have været det tredjekraftigste udbrud i det 20. århundrede. Pinatubo sendte omkring fem kubikkilometer aske op i luften -ca. 33 gange så meget som Eyjafjallajökull -og skabte en 34 kilometer høj paddehatteformet askesky.En hovedstad med vulkanerSelv om vi mennesker godt ved, at vulkanerne vil gå i udbrud med jævne mellemrum, vælger mange mennesker at bo tæt på dem.I Italien bor op mod fem millioner mennesker på sletten foran vulkanen Vesuv, mens de mest eksklusive boliger ligger helt oppe på vulkanens skråninger. Det samme er tilfældet mange steder i Sydamerika. Således er Ecuadors hovedstad, Quito, omgivet af en stribe voldsomme vulkaner. Alle ved, at den højeste og mest aktive, den knap 5.900 meter høje Cotopaxi, på et tidspunkt vil gå i udbrud og formentlig begrave Quito og dens indbyggere i aske og lava. Alligevel bor en stor del af Quitos halvanden million indbyggere i den dal, hvor lavaen en dag vil komme til at løbe.lars.from@jp.dk»Det gav forsuring, misvækst, mindre høst og betød at sommeren mange steder blev helt væk.« Jørgen Peder Steffensen, iskerneforsker, om effekten af to vulkanudbrud på Island for 60.000 og 12.700 år siden.Fakta: Effekten af vulkanerAske fra verdens store vulkanudbrud har i mange tilfælde nedkølet temperaturen på kloden. Det er især dråber af svovlsyre, der reflekterer Solens stråler, og derved får temperaturen til at falde. De største vulkanudbrud har i nyere tid sænket temperaturen på hele kloden med op til omkring en grad i flere år, mens vulkanerne i forhistorisk tid har haft endnu større effekt på klimaet.Klimaeffekten af nogle af de største vulkanudbrud1783: Laki, Island: Ca. 1 grad 1815: Tambora, Indonesien: 0,4-0,7 1982: El Chichón, Mexico: 0,4-0,6 1902: Santa Maria, Guatemala: 0,4 1991: Pinatubo, Filippinerne: 0,2-0,4 1883: Krakatau, Indonesien: 0,3 1963: Agung, Indonesien: 0,3 1912: Katmai, Alaska, USA: 0,2 1980: St. Helens, USA: 0-0,1.

AB - Udbrud: Ildsprudende vulkaner gør præcis, hvad der passer dem. Gang på gang har de ændret både levevilkår, natur, geografiog klima på kloden. Vi burde frygte dem, men ikke alle gør det.Af LARS FROMVi mennesker mener, at vi har afgørende betydning for udviklingen på planeten Jorden. Men indimellem bliver vi sat skakmat af kræfter, der er langt større end os mennesker: Vulkaner.Når en vulkan vælger at gå i udbrud, er der intet, vi kan gøre for at forhindre det. Vi kan måske være heldige at slippe væk med livet i behold, ligesom vi måske kan forudsige udbruddet. Men vi ingen midler til at forhindre det.Selv om et enkelt, kraftigt vulkanudbrud kan have langt større betydning for kloden end vores samlede udledning af drivhusgasser, fældning af træer eller lignende i flere år.Vulkaner er afgørende for vores atmosfære og dermed for alt liv på Jorden. Men med jævne mellemrum udsletter de tusindvis af mennesker, lægger store landområder øde eller ændrer mærkbart på vores klima. Det er derfor -set i et lidt større perspektiv -helt normalt, når en enkelt lille vulkan som Eyjafjallajökull på Island på blot et døgn kan stoppe hovedparten af al flytrafik i hele Europa.Og det vil uden tvivl komme til at ske igen.Udbrud truede menneskeracenDe seneste par hundrede år har Europa blot været forskånet for de helt vilde udbrud. De største og kraftigste vulkanudbrud sker typisk i Indonesien og på New Zealand, selv om vulkanerne i Island også har haft voldsom effekt på udviklingen i Europa.Ifølge professor i meteorologi ved Københavns Universitet, Eigil Kaas , var vulkanudbruddet på Toba på Sumatra i Indonesien for ca. 70.000 år siden formentlig det kraftigste vulkanudbrud kloden har oplevet de seneste to millioner år. Udbruddet medførte en kraftig afkøling af klimaet på hele kloden, der formentlig varede i flere hundrede år, og truede mange dyr og planters overlevelse.Samtidig mener Eigil Kaas , at Toba kan have været årsagen til, at menneskene var tæt på at uddø for omkring 70.000 år siden.To vulkaner på Island, Z1 og Z2, har dog også haft dramatisk betydning for i hvert fald beboerne i Europa, fortæller iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.»Når vi tager iskerneprøver i isen i Grønland, ser vi to tommetykke lag af aske i isen fra de to vulkaner, der var i udbrud for omkring 60.000 år siden (Z2) og for 12.700 år siden (Z1). De var begge så store, at de lagde et tykt lag aske over hele Europa, hvilket havde voldsomme konsekvenser for både plante og dyreliv. Det gav forsuring, misvækst, mindre høst og betød at sommeren mange steder blev helt væk,« fortæller Jørgen Peder Steffensen.»Hele indlandsisen har på det tidspunkt været farvet lysebrun af aske.«.Frygt for storudbrud i IslandJørgen Peder Steffensen vurderer, at det ene vulkanudbrud foregik i Katla-massivet, hvilket er netop det område, hvor mange vulkanforskere frygter, at der kan komme et nyt stort udbrud i løbet af de kommende etto år. Det skyldes, at Eyjafjallajökull de seneste tre gange, den har været i udbrud, har vækket den slumrende Katla, der er en langt større og farligere vulkan.Den danske iskerneforsker mener også at kunne forklare en stor del af historien om Moses, hans vandring fra Egypten til Israel og de syv plager, som Gud udsatte menneske for på den tid.»Når vi ser på iskernerne i Grønland, ser vi et kæmpe syrenedfald ca. 1640 før Kristi fødsel. Det passer med myten om Moses' vandring til Israel. Derfor tror vi, at vulkanen Santorino Thera, der ligger lidt nord for Kreta, har været ophavet til hele myten om udvandringen fra Egypten og de syv plager.Mange af plagerne kan nemlig også relateres til netop det vulkanudbrud,« lyder den kontroversielle forklaring.»En af plagerne var, at det blev nat. Det svarer til, at en askesky gjorde det bælgravende mørkt midt på dagen. En anden plage var, at spædbørnene døde. Det svarer til, hvad der sker, hvis små børn indånder vulkansk støv, der indeholder silikater og giftigt fluor,« forklarer Jørgen Peder Steffensen.Effekten af vulkanerne hærgen er imidlertid ikke kun et forhistorisk fænomen.I 1783-84 gik vulkanen Laki i Island i udbrud.Det slog halvdelen af køerne, 75 pct.af fårene og 20 pct. af befolkningen i Island ihjel, fordi de enten døde af sult eller forgiftning.Vulkanen sendte samtidig en tør tåge ned over Europa, hvilket menes at have udløst en stribe ekstremt kolde vintre på det europæiske kontinent. Den specielle tåge, som solens stråler ikke kunne få bugt med, fik den amerikanske videnskabs-og statsmand Benjamin Franklin til under et besøg i Paris i 1783 som den første at koble tågeskyen sammen med vulkanudbruddet i Island.Klodens temperatur faldtForskere vurderer i dag, at udbruddet på Laki fik temperaturen på hele kloden til at falde med omkring én grad i flere år.30 år senere oplevede kloden i 1815 et spektakulært udbrud på vulkanen Tambora på den indonesiske ø Sumbawa lidt øst for Java. Udbruddet sendte omkring 150 kubikkilometer vulkansk aske og gas op i atmosfæren -ca. 1.000 gange så meget som Eyjafjallajökull har sendt ud i atmosfæren den seneste uge.Asken blev spredt over et 2,5 millioner kvadratkilometer stort område, og udbruddet ændrede i flere år klimaet på hele den nordlige halvkugle. I Frankrig slog vinhøsten fejl, mens kornhøsten året efter blev en katastrofe. I London faldt temperaturen totre grader. Og i Grønland omtales 1816 stadig som "året uden sommer".I 1883 var den gal igen i Indonesien. Her sprang vulkanen Krakatau på Sumatra på det nærmeste i luften, slog titusindvis af mennesker ihjel og udsendte så kraftige tsunamibølger, at de fik vandet i København til at stige mærkbart mange dage senere.I 1980 skabte St. Helens i staten Washington i USA stor opstandelse, da den sprang i luften. Klimamæssigt fik St. Helens dog ikke den store betydning, da mængden af aske ikke var ret stor. Det fik til gengæld El Chichón i Mexico, da den to år senere gik i udbrud.Især fordi den sendte nogle særlige svovlpartikler op i luften, som havde en voldsom effekt på klimaet.Pinatubos udbrud i Filippinerne i 1991 menes at have været det tredjekraftigste udbrud i det 20. århundrede. Pinatubo sendte omkring fem kubikkilometer aske op i luften -ca. 33 gange så meget som Eyjafjallajökull -og skabte en 34 kilometer høj paddehatteformet askesky.En hovedstad med vulkanerSelv om vi mennesker godt ved, at vulkanerne vil gå i udbrud med jævne mellemrum, vælger mange mennesker at bo tæt på dem.I Italien bor op mod fem millioner mennesker på sletten foran vulkanen Vesuv, mens de mest eksklusive boliger ligger helt oppe på vulkanens skråninger. Det samme er tilfældet mange steder i Sydamerika. Således er Ecuadors hovedstad, Quito, omgivet af en stribe voldsomme vulkaner. Alle ved, at den højeste og mest aktive, den knap 5.900 meter høje Cotopaxi, på et tidspunkt vil gå i udbrud og formentlig begrave Quito og dens indbyggere i aske og lava. Alligevel bor en stor del af Quitos halvanden million indbyggere i den dal, hvor lavaen en dag vil komme til at løbe.lars.from@jp.dk»Det gav forsuring, misvækst, mindre høst og betød at sommeren mange steder blev helt væk.« Jørgen Peder Steffensen, iskerneforsker, om effekten af to vulkanudbrud på Island for 60.000 og 12.700 år siden.Fakta: Effekten af vulkanerAske fra verdens store vulkanudbrud har i mange tilfælde nedkølet temperaturen på kloden. Det er især dråber af svovlsyre, der reflekterer Solens stråler, og derved får temperaturen til at falde. De største vulkanudbrud har i nyere tid sænket temperaturen på hele kloden med op til omkring en grad i flere år, mens vulkanerne i forhistorisk tid har haft endnu større effekt på klimaet.Klimaeffekten af nogle af de største vulkanudbrud1783: Laki, Island: Ca. 1 grad 1815: Tambora, Indonesien: 0,4-0,7 1982: El Chichón, Mexico: 0,4-0,6 1902: Santa Maria, Guatemala: 0,4 1991: Pinatubo, Filippinerne: 0,2-0,4 1883: Krakatau, Indonesien: 0,3 1963: Agung, Indonesien: 0,3 1912: Katmai, Alaska, USA: 0,2 1980: St. Helens, USA: 0-0,1.

M3 - Bidrag til avis - Avisartikel

JO - Jyllands-Posten

JF - Jyllands-Posten

SN - 0109-1182

ER -

ID: 34373297