TY - CHAP

T1 - Mediebegivenheden Fukushima

T2 - en introduktion til de japanske massemedier

AU - Sejrup, Jens

PY - 2016/2/24

Y1 - 2016/2/24

N2 - Da Fukushima-ulykken udspillede sig i dagene efter den 11. marts 2011, forbløffede det medier i resten af verden, hvordan de japanske massemedier valgte at dække den meget alvorlige og eskalerende begivenhed. Mens vestlige nyhedsmedier efterspurgte større åbenhed og mere substans i de sparsomme informationer, de japanske myndigheder og TEPCO offentliggjorde, virkede de japanske aviser og det nationale TV- og radioselskab NHK (Nihon Hōsō Kyōkai) bemærkelsesværdigt tilfredse med blot at citere striber af officielle talsmænd og dele deres tvivlsomme udlægning af situationen som “stabil” og “under kontrol”. Og mens store internationale nyhedsnetværk viste bekymrende billeder, forhørte sig hos atomskeptiske eksperter og lod deres korrespondenter interviewe borgere, der var personligt berørt og fortvivlede over situationen, fastholdt de japanske medier blot myndighedernes opfordring til at bevare roen uden at give flere detaljer eller udfordre officielle kilder og udlægninger journalistisk. De japanske medier var tydeligt uvillige til at gribe dækningen an på en måde, der ville udfordre myndighedernes kommunikationsstrategi og skabe uro i befolkningen. Men det betød, at japanerne måtte konsultere enten udenlandske medier eller sociale netværkstjenester for at få mere nuanceret viden om den meget alvorlige atomkatastrofe, der var i færd med at udspille sig i deres land. (Forts.)

AB - Da Fukushima-ulykken udspillede sig i dagene efter den 11. marts 2011, forbløffede det medier i resten af verden, hvordan de japanske massemedier valgte at dække den meget alvorlige og eskalerende begivenhed. Mens vestlige nyhedsmedier efterspurgte større åbenhed og mere substans i de sparsomme informationer, de japanske myndigheder og TEPCO offentliggjorde, virkede de japanske aviser og det nationale TV- og radioselskab NHK (Nihon Hōsō Kyōkai) bemærkelsesværdigt tilfredse med blot at citere striber af officielle talsmænd og dele deres tvivlsomme udlægning af situationen som “stabil” og “under kontrol”. Og mens store internationale nyhedsnetværk viste bekymrende billeder, forhørte sig hos atomskeptiske eksperter og lod deres korrespondenter interviewe borgere, der var personligt berørt og fortvivlede over situationen, fastholdt de japanske medier blot myndighedernes opfordring til at bevare roen uden at give flere detaljer eller udfordre officielle kilder og udlægninger journalistisk. De japanske medier var tydeligt uvillige til at gribe dækningen an på en måde, der ville udfordre myndighedernes kommunikationsstrategi og skabe uro i befolkningen. Men det betød, at japanerne måtte konsultere enten udenlandske medier eller sociale netværkstjenester for at få mere nuanceret viden om den meget alvorlige atomkatastrofe, der var i færd med at udspille sig i deres land. (Forts.)

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-91668-51-7

SP - 126

EP - 143

BT - Japan i bevægelse

A2 - Borup, Jørn

A2 - Skovsted Hansen, Annette

A2 - Platz, Anemone

PB - Forlaget Univers

CY - Aarhus

ER -