TY - RPRT

T1 - Kvote 2 optagelse – et middel til at: − mindske frafald? − øge studieprogression? − matche den studerende bedre til uddannelsen?

T2 - Analyse af optag og efterfølgende studieforløb på veterinæruddannelsen 2005-2014

AU - Holm, Peter

AU - Rasmussen, Annemette

PY - 2016/3/1

Y1 - 2016/3/1

N2 - Kvote 1 versus kvote 2 studerende – sammenlignende resultater•Kvote 1 studerende optaget mellem 2005 og 2014 har et væsentlig højere adgangsgivende karaktergennemsnit end kvote 2, hhv. 10,5 vs. 8,2. Det adgangsgivende karaktergennemsnit er den væsentligste og mest konstante prædiktor for høj BA-studiepræstation. For hver gang det adgangsgivende karaktergennemsnit forøges med ét karakterpoint øges sandsynligheden for at få et BA-rammekaraktergennemsnit > 6,5 med 70% og for at bestå alle BA-eksaminer første gang med 60%.•STX er den mest almindelige adgangsgivende eksamen og udgør 61% af den samlede studenterpopulation, fordelt som 58% af kvote 1 kohorten og 65% af kvote 2 kohorten. Andelen af studerende med en HTX eller HF eksamen har været stigende gennem årene, især på kvote 1. I 2014 blev 46% af kvote 1 studerende og 19% af kvote 2 studerende optaget på basis af en HTX eller HF eksamen. Adgangsgivende eksamen har betydning for BA-studiepræstationerne, idet studerende med en HF- eller HTX-eksamen har omkring 80 % større risiko for at opnå et BA-rammekaraktergennemsnit < 6,5 og omkring 55% større risiko for at dumpe mindst én BA-eksamen sammenlignet med studerende med STX-eksamen. •Kvote 1 er med en gennemsnitsalder på 21,1 år ved optagelse knap 2 år yngre end den gennemsnitlige kvote 2 studerende. Kvote 2 gruppen er en aldersmæssigt mere heterogen gruppe, hvor 25 % er yngre end 21 år og 25% er mere end 24 år ved optagelsen modsat kvote 1, hvor blot 25% er ældre end 21 år. Alder ved optagelse har en ikke-lineær indflydelse på BA-studiepræstationerne. Studerende mellem 26 – 30 år ved optagelse har omkring dobbelt så stor sandsynlighed for at opnå et BA-rammekaraktergennemsnit > 6,5 og bestå alle BA-eksaminer første gang sammenlignet med studerende, der er optaget som 18-årige. Først ved en optagelsesalder på over 37 år ses en negativ effekt af alder sammenlignet med studerende på 18 år.•Kønsfordelingen er forskellig i de to optagelseskvoter. Der er optaget en væsentlig større andel af mænd gennem kvote 2, nemlig 17%, mod blot 9% gennem kvote 1. Den overordnede kønsfordeling i hele studenterpopulationen er 87 % kvinder og 13 % mænd.•Udenlandske studerende udgør 22% af hele studenterpopulationen, heraf er godt 13% kvote 1 studerende og godt 8% i kvote 2 studerende. Svenske studerende repræsenterer med sine 17% af samlede studenterpopulation langt den største udenlandske nationalitet. Før 2008 blev udenlandske studerende først og fremmest af optaget via kvote 1, mens disse nu, formodentlig som følge af ændringerne af konverteringen af udenlandske karakterer til danske karakterskala, hovedsageligt optages via kvote 2. Således udgjorde udenlandske studerende i 2014 knap 10% af optaget, heraf var 1,5% kvote 1 studerende og 8% på kvote 2 studerende. •Kvote 1 og kvote 2 studerende fordeler sig ikke ligeligt på differentieringerne. Relativt flere kvote 1 studerende tildeles pladser på familiedyrs- , heste- og biomedicindifferentieringerne, mens kvote 2 studerende til gengæld er overrepræsenteret på differentieringerne vedrørende produktionsdyr / besætningssundhed og fødevaresikkerhed / One-Health.•På BA kan kvote 1 studerende overordnet karakteriseres som akademisk stærkere end kvote 2 studerende, målt ud fra opnåede rammekarakterer og beståelsesprocenter. Kvote 1 og kvote 2 BA-studerendes rammekaraktergennemsnit er signifikant forskellige, hhv. 7,1 og 5,8. Det samme er de gennemsnitlige beståelsesprocenter, hhv. 93% for kvote 1 og 88% for kvote 2 studerende. Forskellene i BA-studiepræstationer skyldes primært forskelle i adgangsgivende gymnasiale karaktergennemsnit og i mindre grad typen af adgangsgivende eksamen og alder. Optagelseskvoten eller –proceduren er som selvstændig variable ikke associeret med BA-studiepræstationerne, når der kontrolleres for øvrige optagelsesvariable.Forskellene mellem de to optagelseskohorters studiepræstationer aftager i løbet af det normerede BA-forløb og ses ikke i gruppen af forsinkede BA-studerende. På KA er de overordnede karaktergennemsnit for kvote 1 og 2 studerende hhv. 7,0 og 6,2 (p<0,05), men opdelt på KA-studieår er karaktererne kun signifikant forskellige de første 1,5 år af uddannelsen og ikke på sidste år, hvor studerende er beskæftiget med differentieringsforløb og specialer. Lignende reduktion af forskelle ses for beståelsesprocenterne, som ikke adskiller sig signifikant mellem kohorterne på KA (kvote 1: 96% vs. kvote 2: 94%). Reduktionen af forskellene gennem studieforløbene skyldes, at kvote 2 studerende i højere grad end kvote 1 studerende forbedrer deres karaktergennemsnit og beståelsesprocenter. Regressionsanalyserne understøtter dette, idet de viser, at studerende optaget via kvote 2 har dobbelt så stor sandsynlighed for at opnå et KA-karaktergennemsnit på ≥7 sammenlignet med studerende optaget via kvote 1, når der korregeres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-præstationer. •Kvote 1 og kvote 2 studerende adskiller sig lidt men signifikant fra hinanden med hensyn til gennemsnitlige gennemførelsestider. Kvote 1 studerende er hurtigst på BA, som de gennemføre på 36,7 mdr. vs. 38,5 mdr. for kvote 2. Omvendt er kvote 2 studerende hurtigst på KA, som de gennemfører på 31,0 mdr. vs 31,8 mdr. for kvote 1. Når der kontrolleres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-præstationer, har kvote 2 studerende omkring 80% større sandsynlighed for at gennemfører KA-uddannelsen på normeret tid sammenlignet med kvote 1 studerende.•Frafald er stærkt korreleret til forudgående BA-karakterer, men det procentvise frafald i de to optagelseskvoter adskiller sig ikke overordnet fra hinanden. På BA er frafaldet 11% for begge optagelseskvoter og på KA <0,5%. Men der ses en bemærkelsesværdig og signifikant forskel i frafaldsmønstrene. Kvote 1 studerende dropper ud af BA gennemsnitlig 19,7 mdr. efter optag, mens kvote 2 studerende først falder fra efter gennemsnitlig 30,7 mdr. Hovedparten af frafaldne kvote 1 studerende udmelder sig selv inden for 24 mdr. efter studiestart, mens det er uddannelsesinstitutionen, som udmelder mere en halvdelen af frafaldne kvote 2 studerende. Dette sker typisk omkring 2,5 år eller mere end 4 år. Overlevelsesanalyserne viser, at kvote 2 optagelse hæmmer frafald: Kvote 2 studerende har 75 - 88% procent lavere risiko for at falde fra inden for de første 2 år af BA sammenlignet med kvote 1 studerende, når der korrigeres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-karakterer forud for frafaldet. Hovedkonklusioner•De uddannelsesspecifikke kvote 2 optagelsesprocedurer medvirker til en øget andel af mænd på uddannelsen, samt en øget aldersspredning blandt studerende. •En relativ større andel af kvote 2 end kvote 1 studerende tilmeldes differentieringerne for hhv. besætningssundhed / produktionsdyrssygdomme og one-health/ fødevaresikkerhed. Om dette skyldes eget tilvalg eller fakultetsbestemt tildeling, som konsekvens af generelt lavere BA-karakterer hos kvote 2 studerende, kan ikke udledes af undersøgelsen.•Kvote 1 studerende klarer sig generelt akademisk bedre end kvote 2 studerende inden for normerede BA-tidsramme samt de første 1,5 år af KA, men sidstnævnte kohorte udviser et mere stigende studiepræstationsniveau hen gennem BA og KA uddannelserne end kvote 1 studerende. Der er ingen overordnet forskel mellem de gennemsnitlige beståelsesprocenter for de to optagelseskvoter på KA, og forskellen på rammekaraktererne forsvinder på sidste år af KA, hvor studerende gennemfører differentieringen og specialet. •Det adgangsgivende karaktergennemsnit er den væsentligste forklarende årsag til, at kvote 1 studerende opnår signifikant bedre akademiske resultater på BA sammenlignet med kvote 2 studerende. Den relative større andel af kvote 1 studerende med HF og HTX eksaminer og med en alder på <21 år ved optagelse sammenlignet med kvote 2 er medvirkende til, at de forskellen mellem kohorternes akademiske præstationer reduceres.•De uddannelsesspecifikke kvote 2 optagelsesprocedurer, som primært vægter non-kognitive kompetencer inklusive kendskab til erhvervsrelaterede forhold, har ikke kunnet sikre udvælgelse af kvote 2 studerende med samme akademiske potentiale på BA som kvote 1 studerende, der optages udelukkende på baggrund af et højt adgangsgivende karaktergennemsnit. •Kvote 2 optagelsesproceduren er i stand til at udpege meget motiverede og vedholdende studerende, som sammenlignet med kvote 1 studerende har (a) væsentlig mindre risiko for at falde fra de to første år af BA og (b) større sandsynlighed for at opnå et godt KA resultat, nemlig en gennemsnitskarakter >7 og gennemførelse på normeret tid på KA, når der kontrolleres for øvrige optagelses- og BA-variable.•Der er ikke ud fra foreliggende KOT og STADS data fundet forskelle på de akademiske præstationer for kvote 2 studerende optaget før 2008 (30% af studerende på baggrund af motiveret ansøgning, adgangsgivende karakter og dokumenteret erhvervserfaring mm) og siden 2008 (50% af studerende på baggrund af skriftlig optagelsesprøve og efterfølgende interview). Anbefalinger •BA-optagelseskravet til det adgangsgivende karaktergennemsnit bør hæves fra nuværende ”6” til minimum ”7” for herved at øge (kvote 2) studerendes generelle akademiske potentiale på BA .•Studerendes adgangsgivende karaktergennemsnit og typen af adgangsgivende eksamen bør indgå som supplerende elementer ved evaluering og rangering af kvote 2 ansøgere. Beslutning af den konkrete vægtning af disse elementer i forhold til optagelsesprøve og interview bør afvente resultaterne af igangværende detailundersøgelse af nuværende kvote 2 procedurer. •Nuværende 50/50-fordelingen mellem kvote 1 og 2 studerende bør bibeholdes, indtil alle resultater af Kvote 2 projektet foreligger, så fremtidige ændringer kan evidensbaseres med hensyntagen til eventuelle uddannelsespolitiske mål for studerendes demografiske baggrund, differentierings- og karrierevalg, samt uddannelsesøkonomi.

AB - Kvote 1 versus kvote 2 studerende – sammenlignende resultater•Kvote 1 studerende optaget mellem 2005 og 2014 har et væsentlig højere adgangsgivende karaktergennemsnit end kvote 2, hhv. 10,5 vs. 8,2. Det adgangsgivende karaktergennemsnit er den væsentligste og mest konstante prædiktor for høj BA-studiepræstation. For hver gang det adgangsgivende karaktergennemsnit forøges med ét karakterpoint øges sandsynligheden for at få et BA-rammekaraktergennemsnit > 6,5 med 70% og for at bestå alle BA-eksaminer første gang med 60%.•STX er den mest almindelige adgangsgivende eksamen og udgør 61% af den samlede studenterpopulation, fordelt som 58% af kvote 1 kohorten og 65% af kvote 2 kohorten. Andelen af studerende med en HTX eller HF eksamen har været stigende gennem årene, især på kvote 1. I 2014 blev 46% af kvote 1 studerende og 19% af kvote 2 studerende optaget på basis af en HTX eller HF eksamen. Adgangsgivende eksamen har betydning for BA-studiepræstationerne, idet studerende med en HF- eller HTX-eksamen har omkring 80 % større risiko for at opnå et BA-rammekaraktergennemsnit < 6,5 og omkring 55% større risiko for at dumpe mindst én BA-eksamen sammenlignet med studerende med STX-eksamen. •Kvote 1 er med en gennemsnitsalder på 21,1 år ved optagelse knap 2 år yngre end den gennemsnitlige kvote 2 studerende. Kvote 2 gruppen er en aldersmæssigt mere heterogen gruppe, hvor 25 % er yngre end 21 år og 25% er mere end 24 år ved optagelsen modsat kvote 1, hvor blot 25% er ældre end 21 år. Alder ved optagelse har en ikke-lineær indflydelse på BA-studiepræstationerne. Studerende mellem 26 – 30 år ved optagelse har omkring dobbelt så stor sandsynlighed for at opnå et BA-rammekaraktergennemsnit > 6,5 og bestå alle BA-eksaminer første gang sammenlignet med studerende, der er optaget som 18-årige. Først ved en optagelsesalder på over 37 år ses en negativ effekt af alder sammenlignet med studerende på 18 år.•Kønsfordelingen er forskellig i de to optagelseskvoter. Der er optaget en væsentlig større andel af mænd gennem kvote 2, nemlig 17%, mod blot 9% gennem kvote 1. Den overordnede kønsfordeling i hele studenterpopulationen er 87 % kvinder og 13 % mænd.•Udenlandske studerende udgør 22% af hele studenterpopulationen, heraf er godt 13% kvote 1 studerende og godt 8% i kvote 2 studerende. Svenske studerende repræsenterer med sine 17% af samlede studenterpopulation langt den største udenlandske nationalitet. Før 2008 blev udenlandske studerende først og fremmest af optaget via kvote 1, mens disse nu, formodentlig som følge af ændringerne af konverteringen af udenlandske karakterer til danske karakterskala, hovedsageligt optages via kvote 2. Således udgjorde udenlandske studerende i 2014 knap 10% af optaget, heraf var 1,5% kvote 1 studerende og 8% på kvote 2 studerende. •Kvote 1 og kvote 2 studerende fordeler sig ikke ligeligt på differentieringerne. Relativt flere kvote 1 studerende tildeles pladser på familiedyrs- , heste- og biomedicindifferentieringerne, mens kvote 2 studerende til gengæld er overrepræsenteret på differentieringerne vedrørende produktionsdyr / besætningssundhed og fødevaresikkerhed / One-Health.•På BA kan kvote 1 studerende overordnet karakteriseres som akademisk stærkere end kvote 2 studerende, målt ud fra opnåede rammekarakterer og beståelsesprocenter. Kvote 1 og kvote 2 BA-studerendes rammekaraktergennemsnit er signifikant forskellige, hhv. 7,1 og 5,8. Det samme er de gennemsnitlige beståelsesprocenter, hhv. 93% for kvote 1 og 88% for kvote 2 studerende. Forskellene i BA-studiepræstationer skyldes primært forskelle i adgangsgivende gymnasiale karaktergennemsnit og i mindre grad typen af adgangsgivende eksamen og alder. Optagelseskvoten eller –proceduren er som selvstændig variable ikke associeret med BA-studiepræstationerne, når der kontrolleres for øvrige optagelsesvariable.Forskellene mellem de to optagelseskohorters studiepræstationer aftager i løbet af det normerede BA-forløb og ses ikke i gruppen af forsinkede BA-studerende. På KA er de overordnede karaktergennemsnit for kvote 1 og 2 studerende hhv. 7,0 og 6,2 (p<0,05), men opdelt på KA-studieår er karaktererne kun signifikant forskellige de første 1,5 år af uddannelsen og ikke på sidste år, hvor studerende er beskæftiget med differentieringsforløb og specialer. Lignende reduktion af forskelle ses for beståelsesprocenterne, som ikke adskiller sig signifikant mellem kohorterne på KA (kvote 1: 96% vs. kvote 2: 94%). Reduktionen af forskellene gennem studieforløbene skyldes, at kvote 2 studerende i højere grad end kvote 1 studerende forbedrer deres karaktergennemsnit og beståelsesprocenter. Regressionsanalyserne understøtter dette, idet de viser, at studerende optaget via kvote 2 har dobbelt så stor sandsynlighed for at opnå et KA-karaktergennemsnit på ≥7 sammenlignet med studerende optaget via kvote 1, når der korregeres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-præstationer. •Kvote 1 og kvote 2 studerende adskiller sig lidt men signifikant fra hinanden med hensyn til gennemsnitlige gennemførelsestider. Kvote 1 studerende er hurtigst på BA, som de gennemføre på 36,7 mdr. vs. 38,5 mdr. for kvote 2. Omvendt er kvote 2 studerende hurtigst på KA, som de gennemfører på 31,0 mdr. vs 31,8 mdr. for kvote 1. Når der kontrolleres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-præstationer, har kvote 2 studerende omkring 80% større sandsynlighed for at gennemfører KA-uddannelsen på normeret tid sammenlignet med kvote 1 studerende.•Frafald er stærkt korreleret til forudgående BA-karakterer, men det procentvise frafald i de to optagelseskvoter adskiller sig ikke overordnet fra hinanden. På BA er frafaldet 11% for begge optagelseskvoter og på KA <0,5%. Men der ses en bemærkelsesværdig og signifikant forskel i frafaldsmønstrene. Kvote 1 studerende dropper ud af BA gennemsnitlig 19,7 mdr. efter optag, mens kvote 2 studerende først falder fra efter gennemsnitlig 30,7 mdr. Hovedparten af frafaldne kvote 1 studerende udmelder sig selv inden for 24 mdr. efter studiestart, mens det er uddannelsesinstitutionen, som udmelder mere en halvdelen af frafaldne kvote 2 studerende. Dette sker typisk omkring 2,5 år eller mere end 4 år. Overlevelsesanalyserne viser, at kvote 2 optagelse hæmmer frafald: Kvote 2 studerende har 75 - 88% procent lavere risiko for at falde fra inden for de første 2 år af BA sammenlignet med kvote 1 studerende, når der korrigeres for øvrige uafhængige variable inklusive BA-karakterer forud for frafaldet. Hovedkonklusioner•De uddannelsesspecifikke kvote 2 optagelsesprocedurer medvirker til en øget andel af mænd på uddannelsen, samt en øget aldersspredning blandt studerende. •En relativ større andel af kvote 2 end kvote 1 studerende tilmeldes differentieringerne for hhv. besætningssundhed / produktionsdyrssygdomme og one-health/ fødevaresikkerhed. Om dette skyldes eget tilvalg eller fakultetsbestemt tildeling, som konsekvens af generelt lavere BA-karakterer hos kvote 2 studerende, kan ikke udledes af undersøgelsen.•Kvote 1 studerende klarer sig generelt akademisk bedre end kvote 2 studerende inden for normerede BA-tidsramme samt de første 1,5 år af KA, men sidstnævnte kohorte udviser et mere stigende studiepræstationsniveau hen gennem BA og KA uddannelserne end kvote 1 studerende. Der er ingen overordnet forskel mellem de gennemsnitlige beståelsesprocenter for de to optagelseskvoter på KA, og forskellen på rammekaraktererne forsvinder på sidste år af KA, hvor studerende gennemfører differentieringen og specialet. •Det adgangsgivende karaktergennemsnit er den væsentligste forklarende årsag til, at kvote 1 studerende opnår signifikant bedre akademiske resultater på BA sammenlignet med kvote 2 studerende. Den relative større andel af kvote 1 studerende med HF og HTX eksaminer og med en alder på <21 år ved optagelse sammenlignet med kvote 2 er medvirkende til, at de forskellen mellem kohorternes akademiske præstationer reduceres.•De uddannelsesspecifikke kvote 2 optagelsesprocedurer, som primært vægter non-kognitive kompetencer inklusive kendskab til erhvervsrelaterede forhold, har ikke kunnet sikre udvælgelse af kvote 2 studerende med samme akademiske potentiale på BA som kvote 1 studerende, der optages udelukkende på baggrund af et højt adgangsgivende karaktergennemsnit. •Kvote 2 optagelsesproceduren er i stand til at udpege meget motiverede og vedholdende studerende, som sammenlignet med kvote 1 studerende har (a) væsentlig mindre risiko for at falde fra de to første år af BA og (b) større sandsynlighed for at opnå et godt KA resultat, nemlig en gennemsnitskarakter >7 og gennemførelse på normeret tid på KA, når der kontrolleres for øvrige optagelses- og BA-variable.•Der er ikke ud fra foreliggende KOT og STADS data fundet forskelle på de akademiske præstationer for kvote 2 studerende optaget før 2008 (30% af studerende på baggrund af motiveret ansøgning, adgangsgivende karakter og dokumenteret erhvervserfaring mm) og siden 2008 (50% af studerende på baggrund af skriftlig optagelsesprøve og efterfølgende interview). Anbefalinger •BA-optagelseskravet til det adgangsgivende karaktergennemsnit bør hæves fra nuværende ”6” til minimum ”7” for herved at øge (kvote 2) studerendes generelle akademiske potentiale på BA .•Studerendes adgangsgivende karaktergennemsnit og typen af adgangsgivende eksamen bør indgå som supplerende elementer ved evaluering og rangering af kvote 2 ansøgere. Beslutning af den konkrete vægtning af disse elementer i forhold til optagelsesprøve og interview bør afvente resultaterne af igangværende detailundersøgelse af nuværende kvote 2 procedurer. •Nuværende 50/50-fordelingen mellem kvote 1 og 2 studerende bør bibeholdes, indtil alle resultater af Kvote 2 projektet foreligger, så fremtidige ændringer kan evidensbaseres med hensyntagen til eventuelle uddannelsespolitiske mål for studerendes demografiske baggrund, differentierings- og karrierevalg, samt uddannelsesøkonomi.

M3 - Rapport

BT - Kvote 2 optagelse – et middel til at: − mindske frafald? − øge studieprogression? − matche den studerende bedre til uddannelsen?

ER -