Sorg er en naturlig reaktion hos efterladte, som oplever et dødsfald af en naertstående person. Den første tid lige efter dødsfaldet kan føles uoverskuelig og ubaerligt smertefuld. I den akutte sorg kan intense følelsesmaessige, somatiske, kognitive, adfaerdsmaessige og eksistentielle reaktioner komme til udtryk. I et ukompliceret sorgforløb vil disse reaktioner med tiden aftage i intensitet og varighed, og de vil efterhånden spille en mindre forstyrrende rolle i den efterladtes hverdagsliv. Sorgen og relationen til afdøde forsvinder ikke, men fylder mindre og integreres i den efterladtes liv og selvbillede. Det vil sige, at den efterladte trods tabet finder en måde at komme videre i livet på. Forskning på voksenområdet har vist, at 45-85 % af sørgende formår at tilpasse sig tabet forholdsvis hurtigt (inden for måneder efter tabet; Bonanno & Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2002). Denne sorgreaktion er blevet kaldt resiliens. Omkring 10-20 % af sørgende oplever, at sorgsymptomerne varer ved i op til et års tid efter tabet, før det aftager (Bonanno, Westphal & Mancini, 2011). Denne sorgreaktion er blevet kaldt recovery. Endvidere er der cirka 10-20 % af sørgende, der oplever en laengerevarende sorgreaktion, som i nogle tilfaelde kan vare i årevis (Bonanno, Boerner, & Wortman, 2008; Bonanno & Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2011; de Groot & Kollen, 2013). Denne sorgreaktion er ofte kaldt complicated grief eller chronic grief. Disse laengerevarende, komplicerede sorgforløb kan komme til udtryk som svaere sorgsymptomer, tabs-udløst depression, post-traumatisk stress eller angst, samt fysiske sygdomme og tidlig død (Stroebe, Schut & Stroebe, 2007; Zisook et al., 2014).