Digitaliseringen af bogmediet har radikalt forandret ellers stabile strukturer på bogmarkeder verden over. Det gælder også i Danmark, hvor eReolen, folkebibliotekernes portal for e- og lydbøger, siden sin opstart i 2011 har affødt en konstant og til tider ophedet debat mellem det litterære kredsløbs aktører. Debatten har foreløbigt ført til to genforhandlinger af modellen for bibliotekernes udlån af digitalt litteratur, uden det er lykkedes at samle alle parter. Bogens digitalisering har således brudt den modus vivendi, som traditionelt har hersket mellem bibliotek og bogmarked, og ’kampen’ om eReolen er også blevet et vigtigt slag i definitionen af rammerne for et nyt digitalt bogmarked – og bibliotekets rolle på dette marked. Denne definitionskamp er emnet for herværende artikel, som med inspiration fra Ethnographic Content Analysis (Altheide & Schneider 2013) undersøger debattens perspektiver og argumenter. Der foretages en kortlægning og analyse af debatten med henblik på at blotlægge de centrale frames der anvendes af debattens aktører og hvordan disse frames definerer folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle og legitimitet som litterær institution på det digitale bogmarked