Gennem 8 teser viser forfatteren, at debatten om advokaters interessekonflikter har overfokuseret på visse hensyn, der taler for at antage en interessekonflikt, men ignoreret andre nok så vigtige hensyn i modsat retning. Dette har ført til regler, der på nogle punkter er uhensigtsmæssige, herunder ved identifikation. Forfatteren finder, at advokater i højere grad bør kunne afværge interessekonflikter ved klientens samtykke. Han foreslår, at reglerne baseres på fire forskellige konflikttyper (”rødt”, ”gult”, ”blåt” og ”grønt” lys), alt efter om konflikten i yderpunkterne er uafhjælpelig eller uproblematisk, og om den i mellemområderne er egnet til håndtering gennem samtykke fra klienten eller mere indgående orientering fra advokaten.