Behovet for at begrænse affaldsmængderne og sikre størst mulig genanvendelse og anden nyttiggørelse af affald og undgå miljørisici er både begrundelsen for og målet med EU’s affaldsregler, som derfor indeholder særlige regler for overdragelse, håndtering og opbeva-ring af affald. Den afledte virkning er, at det for virksomheder og borgere er væsentligt, om en genstand anses for affald, og om affaldet efter genindvinding og behandling kan anven-des uden affaldsreglernes begrænsning. Dette kan forskyde det retlige fokus fra forsvarlig håndtering til genstandens retlige status, og en udvidet fortolkning af affaldsbegrebet kan i nogle tilfælde tillige begrænse tilskyndelsen til at udvikle ny teknologi, som begrænser af-faldsmængderne. Disse dilemmaer er der i et vist omfang taget højde for i flere af de seneste EU-domme om affaldsreguleringen, der dog tillige rejser nye udfordringer for anvendelsen af animalsk affald som vedvarende energikilde. Dette belyses i denne artikel, der indledes med en kort indføring i baggrunden for og de centrale principper i affaldsreguleringen.