Den danske dokumentarfilm Fra Haifa til Nørrebro (2010) og den fransk-marokkanske spillefilm Le Grand Voyage (Den store rejse, 2004) er to film, der belyser, hvordan en far og søns fælles rejse forløser deres ellers vanskelige
relation, samtidig med at både fædre og sønner mentalt finder hjem. Gennem analysen af de to film viser artiklen, hvordan migranten kommer overens med sit som udgangspunkt ambivalente territorielle tilhørsforhold ved at omfavne det transnationale fællesskab, det være sig det palæstinensiske eller det muslimske.