Fluxus-events genererer kropslig viden som en måde at modgå objektificering som kunst på, men museer udstiller tilknyttede genstande ofte alligevel som almindelige kunstgenstande. Også Fluxus' kritik af kunstinstitutionen vendes på hovedet, da Fluxus agerede mod Den hvide kube og dens forudsætninger, mens nutidens museumstyper, der spejler sig i oplevelsesøkonomien eller Web 2.0, er meget mere kompatible med Fluxus' strategier. Artiklen kontrasterer tre typer Fluxusmateriale (dokumentation, udstilling og installation) med nyere eksempler der søger løsninger i forhold til de nævnte nye museumstyper og peger på fremgangsmåder der kan være med til at sikre at Fluxus' kritiske dimension bevares.