Mads og Monopolet er en af P3s mest populære udsendelser. Argumentationen heri adskiller sig fra den politiske argumentation. I politisk argumentation, som vi kender den fra debatter i Folketing og medierne, handler det om at argumentere for sin holdning ikke for at overbevise modstanderen, men befolkningen. Politikerne skifter ikke standpunkt i kraft af modpartens synspunkter, men kan muligvis vælge at skifte strategi og finde bedre argumenter for sin sag. Det er anderledes i Mads og Monopolet. Her diskuterer kendisser - skuespillere, erhvervsfolk, mediefolk, stand-up-komikere OG politikere – indsendte dilemmaer. Her er den underliggende præmis, at der samlet skal gives ét råd, hvilket betyder meget for standpunkternes flytbarhed. Der er i argumentationen en dynamik, som er fraværende i den politiske debat. Artiklen vil belyse denne dynamik med eksempler og viser, at visse dilemmaer ikke opfattes som sådan af ”holdet”; at der er forskel på deltagernes gennemslagskraft og at der er en synergieffekt mellem deltagerne, som bidrager til dynamikken i udmøntningen af rådene fra holdene.