ABSTRACT Baggrund: Patienter som begår selvmord har ofte konsulteret deres praktiserende l‘ge kort f›r selvmordet. Man kunne derfor forvente, at lægerne havde en erindring om selvmordet, og at det havde p†virket dem følelsesmæssigt. Dette studie unders›gte den f›lelsesm‘ssige p†virkning af patienters selvmord p† praktiserende l‘ger, og hvorvidt denne p†virkning havde sammenh‘ng med l‘gernes tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko. Metode: Der blev foretaget semistrukturerede interviews med 14 praktiserende l‘ger, som var udvalgt strategisk med henblik p† maksimal variation. Analysen blev udf›rt med Interpretative Phenomenological Analysis. Resultater: Patienters selvmord p†virkede l‘gerne voldsomt f›lelsesm‘ssigt. Nogle udviklede skyldf›lelse og mente de havde fejlet. L‘gerne unders›gte kun for selvmordstanker, hvis de havde diagnosticeret en depression. Det f›rte til udtalt selvransagelse hvis patienten havde kontaktet l‘gen med fysiske symptomer, og selvmordstankerne ikke var blevet diagnosticeret. L‘gerne var meget forskellige i deres tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko, men alle, uafh‘ngigt af andre forskelle, blev rystede f›lelsesm‘ssigt og ramt af skyldf›lelse og selvransagelse hvis en patient begik selvmord. Konklusion: En patients selvmord p†virker i h›j grad praktiserende l‘ger. F›lelsen af utilstr‘kkelighed var koblet til ikke at have v‘ret opm‘rksom p† patientens selvmordtanker under konsultationen. De selvmord, som p†virkede l‘gerne mest, var hos patienter som var kommet med vage, diffuse, vanskeligt diagnosticerbare symptomer, hvor patienterne ikke havde tilkendegivet selvmordstanker og ikke havde vakt l‘gens mistanke om psykisk lidelse. Praktiske implikationer: Praktiserende l‘gers behov for st›tte i f›lelsesm‘ssigt belastende situationer b›r unders›ges, og uddannelse b›r fokusere p† evnen til at erkende selvmordsrisiko, som maskeres af vage fysiske symptomer.