I løbet af de sidste årtier har internettet fundamentalt udfordret og forandret de magtstrukturer og reguleringsformer, der tidligere kendetegnede organiseringen af kommunikationsmidlerne i Danmark. Nye teknologier, markedsaktører og styreformer har indtaget en stadig mere dominerende rolle og ændret de grundlæggende betingelser, som rammesætter danskernes dagligdags kommunikation. Ph.d.-afhandlingen dokumenterer og analyserer denne restrukturering på et teoretisk og empirisk niveau. Afhandlingen præsenterer først og fremmest en teoriramme, der udfordrer det etablerede mediesystemiske paradigmes fokus på klassiske medieinstitutioner, og introducerer en kommunikationssystemisk tilgang, der tager udgangspunkt i enkelte mediebrugere. På den baggrund udvikles en analysemodel, der gør det muligt at tegne et bredere billede af konsekvenserne ved digitaliseringen, end forskningen tidligere har gjort. Dette udfoldes i fire empiriske analyser af det digitale kommunikationssystems udvikling i Danmark fra 1992 til 2019, der tilsammen demonstrer: hvordan de etablerede og historiske forretningsmodeller i medie- og kommunikationssektorerne er kommet under pres; hvordan globale og kommercielle aktører har positioneret sig på centrale gatekeeper-positioner på tværs af tidligere adskilte markeder og reguleringsområder; hvordan kontrollen over de mest brugte danske tjenester har forskudt sig fra klassiske medieinstitutioner til digitalt funderede aktører; og hvordan statens muligheder for at regulere og kontrollere digitalt indhold er aftaget. Overordnet konkluderes det, at de tidlige faser af digitaliseringen i nogen grad afspejlede de historiske magtforhold og reguleringsformer, der eksisterede inden internettet. I takt med internettets modning til en stadig mere dominerende infrastruktur for kommunikation, er disse strukturer dog kommet under pres og er blevet afløst af en mere kommerciel styreform, hvor staten har en mindre afgørende indflydelse på de strukturelle forhold omkring kommunikation. Det udfordrer grundlaget for de velfærdsstatslige logikker og styringsmekanismer, som dansk medie- og kommunikationspolitik historisk er bygget op omkring. Det rejser også en række problemstillinger og konflikter, som det politiske system har vanskeligt ved at adressere, fordi de digitale tjenester tilstadighed forstås i lyset af de historiske medier og kommunikationsvilkår.