Aftegning af grænser og udbredelsesområder på kort er en central del af dialektologien og har oven i købet fået en renæssance med computeren og den elektroniske databehandling. Ofte tages det geografiske områdes status imidlertid for givet. Men et sådant område er også genstand for kognitiv og social konstruktion. I denne artikel gives et lille eksempel på hvordan en basal sproglig kodning af en rumlig relation (med retningsadverbier som ud og ind) indgår i en mere kompleks konceptualisering af et bestemt geografisk område (et øsamfund), der samtidig kan knyttes til specifikke, socialt indlejrede diskurser og praksisser (centrum-periferi).