Omfanget af regler om videnskabsetik, ansvarlig forskningspraksis, integritet i forskning mv. er vokset jævnt gennem de seneste årtier. Disse handler mest om, hvad forskere ikke må, og hvad de skal gøre. I denne artikel vil jeg anskue principperne ud fra et andet perspek-tiv: Forskningsfrihed er en del af god videnskabelig praksis. At krænke forsk-ningsfrihed er til skade for forskningen. Først opridser jeg meget kort, hvad man forstår ved professioner. Dernæst følger en redegørelse for, hvad man generelt forstår ved forskningsfrihed. Tesen er, at ansvarlig forskningspraksis rummer en spænding mellem begrænsninger og frihed.