Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen: - hvad kan sprogpolitikken påvirke?

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Standard

Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen : - hvad kan sprogpolitikken påvirke? / Kristiansen, Tore.

I: Språk i Norden, 2009, s. 95-112.

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Harvard

Kristiansen, T 2009, 'Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen: - hvad kan sprogpolitikken påvirke?', Språk i Norden, s. 95-112.

APA

Kristiansen, T. (2009). Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen: - hvad kan sprogpolitikken påvirke? Språk i Norden, 95-112.

Vancouver

Kristiansen T. Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen: - hvad kan sprogpolitikken påvirke? Språk i Norden. 2009;95-112.

Author

Kristiansen, Tore. / Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen : - hvad kan sprogpolitikken påvirke?. I: Språk i Norden. 2009 ; s. 95-112.

Bibtex

@article{12c429c0577511df928f000ea68e967b,
title = "{\AA}bne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen: - hvad kan sprogpolitikken p{\aa}virke?",
abstract = "Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokusere p{\aa} hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring; eller p{\aa} hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsm{\ae}ssige processer. Den f{\o}rste problemstilling vil typisk v{\ae}re sprogforskerens, den anden socialpsykologens og p{\ae}dagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to v{\ae}sensforskellige grunde til at ville p{\aa}virke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: M{\aa}let kan v{\ae}re at indvirke p{\aa} brugen af sproget, eller p{\aa} problemstillinger af social art – eller p{\aa} begge dele naturligvis. Men uanset hvad form{\aa}let m{\aa}tte v{\ae}re, giver det ikke meget mening at fors{\o}ge at p{\aa}virke sprogholdningerne med mindre man har en underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig g{\o}re. Mit foredrag p{\aa} m{\o}det i Helsing{\o}r begr{\ae}nsede sig til at belyse denne grundl{\ae}ggende problemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen ang{\aa}r – p{\aa} basis af resultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN).",
author = "Tore Kristiansen",
year = "2009",
language = "Dansk",
pages = "95--112",
journal = "Spr{\aa}k i Norden",
issn = "0108-8270",
publisher = "Spr{\aa}kr{\aa}det",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen

T2 - - hvad kan sprogpolitikken påvirke?

AU - Kristiansen, Tore

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokusere på hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring; eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Den første problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologens og pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskellige grunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Målet kan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art – eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver det ikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man har en underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredrag på mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggende problemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis af resultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN).

AB - Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokusere på hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring; eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Den første problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologens og pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskellige grunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Målet kan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art – eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver det ikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man har en underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredrag på mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggende problemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis af resultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN).

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 95

EP - 112

JO - Språk i Norden

JF - Språk i Norden

SN - 0108-8270

ER -

ID: 19548128