Sofie Kluge

Sofie Kluge

Censor

Primære forskningsområder

  • 1600-tallets europæiske litteratur og kultur: barokken.
  • Mytologi og myte i europæisk litteratur fra antikken til i dag.
  • Platon, Aristoteles, antik poetik og dens efterklassiske reception.
  • Romangenrens teori og historie.
  • Den tyske romantik: Schlegel & Schlegel, m.fl. og deres forhold til Weimarklassikken.
  • dramateori, tragedieteori, og genreteori i det hele taget.
  • litteraturhistoriografi, litteraturvidenskabelig metodologi og diverse metodiske grundspørgsmål relateret til det helt grundlæggende litteraturvidenskabelige spørgsmål om forholdet mellem form og historie.
  • Renæssance-begrebet.
  • Spansk litteratur + forholdet mellem spansk og italiensk samt spansk og engelsk litteratur.
  • Walter Benjamin.
  • Jorge Luis Borges.
  • Calderón og Shakespeare, endvidere Lope de Vega og Christopher Marlowe.

Aktuel forskning

"Den mytologiske litteratur - en europæisk tradition".

Forskningsprojektet har til hensigt at præsentere en samlende teori om en sammenhængende, men som helhed uudforsket tradition inden for den nyere europæiske litteraturhistorie. Denne tradition, som jeg kalder den mytologiske litteratur, udgøres helt overordnet af en gruppe tekster, der genoptager og videreudvikler antikke myter samtidig med at de underkaster selve det mytiske - forstået som den metafysiske årsagsbestemmelse og helhedsorienterede fremstilling af naturlige og kulturelle sammenhænge - en kritisk refleksion. På baggrund af dens dialektiske sammenvævning af myte og mytekritik (mythos og logos) kan man netop bestemme denne litteratur som 'mytologisk', og hermed skelne den fra de antikke myter på den ene side og den kristne mytografi på den anden side. Mens de kristne mytografer læste de antikke myter allegorisk for at uddrage en morale af dem (f.eks. Berchorius' Ovidius moralizatus, ca. 1340), er den mytologiske litteraturs bearbejdning af det antikke stof æstetisk, dvs. foregår på form- såvel som indholdsniveau.

Projektets beskrivelse af den mytologiske litteratur som en litteratur, der på én og samme tid skaber et mytisk univers og problematiserer det mytiske, og dermed som en samling myter 'i anden potens' - i.e. kritisk gennemlyste og problemorienterede myter, der imidlertid stadig er mytiske i den forstand, at de har en samlende verdensfremstilling som det ultimative om end problematiske mål - læner sig op ad det tidlige tyske 1800-tals bestemmelse af den 'efterklassiske' mytologi som en filosofisk-litterær kategori (Schiller, Schelling og Friedrich Schlegels i øvrigt indbyrdes meget forskellige bidrag til mytologiens teori).

Den teoretiske fremstilling af den mytologiske litteratur suppleres af en historisk analyse af den yderst komplekse baggrund for den mytologiske litteraturs opståen lige omkring år 1600. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, var den antikke mytologi ikke et udbredt tema hos de store italienske renæssanceforfattere, og når de beskæftigede sig med den, overtog de i anseelig udstrækning middelalderens allegoriske mytefortolkning (jf. f.eks. Boccaccios Caccia di Diana og det mytografiske værk Genealogia degli Dei). Faktisk først i den sene renæssance eller tidlige barok, lige omkring år 1600, begynder den mytologiske litteratur i den skitserede filosofisk-litterære forståelse at dukke op i de forskellige europæiske lande. Boghistoriske forhold (udgivelsen af Ovids Metamorfoser på de romanske folkesprog i løbet af det 16. århundrede, på tysk i 1545 og på engelsk i 1567), bredere æstetiske trends (f.eks. den mytologiske bølge inden for tidens malerkunst) såvel som idé- og institutionshistoriske perspektiver (humanismens blomstring, jesuitterskolernes 'protektion' af den antikke tradition) vil bl.a. blive taget i betragtning for at forklare dette forhold.

Forskningsprojektets altså både teoretiske og historiske begreb om den mytologiske litteratur vil blive uddybet og konkretiseret gennem læsningen af en række af traditionens centrale værker. Disse læsninger, der kommer til at udgøre det færdige arbejdes tyngdepunkt, vil være idé- og litteraturhistorisk perspektiverende og dermed fremhæve historisk betingede forskelle internt i traditionen. Der vil blive lagt særlig vægt på afdækningen af hvordan værkerne diskuterer kritisk med den tilgrundliggende myte, samt hvordan denne diskussion udmønter sig æstetisk.

Forbillederne er i litteraturhistoriografisk forstand Auerbachs Mimesis og Curtius' Europäische Literatur und lateinisches Mittelalter, der på forskellig vis har demonstreret det givtige i at etablere litteraturhistoriske udviklinglinjer (den realistiske tradition hos Auerbach, den nylatinske tradition hos Curtius) på tværs af gængse periodebegreber og snævre nationale perspektiver. Etableringen af sådanne vertikale udviklingslinjer afdækker uventede korrespondencer mellem tekster født af vidt forskellige kulturelle sammenhænge, ældre og nyere litteratur. Forskningsprojektet peger således på et afgørende slægtskab mellem tilsyneladende meget forskellige forfattere, samtidig med at det imidlertid påpeger væsentlige, historisk betingede forskelle i disse forfatteres stilistiske og vægtningsmæssige omgang med det antikke stof. Sluttelig problematiserer projektets 'tværgående' metode den mere traditionelle litteraturhistoriografis immanente evolutionistiske præmis. Som en helhedsproblematiserende, men samtidig helhedssøgende tradition udfordrer den mytologiske litteratur nemlig helt overordnet udbredte forestillinger om den nyere litteraturhistorie som en 'stadig indsnævring af perspektiv' (Kundera) og som en tiltagende 'subjektiviseringsproces' (Foucault).

Første del af forskningsprojektets færdige tekst indledes med en oversigt over de væsentligste strømninger inden for 'det mytologiske felt' før 1600: de antikke sagnskredse, Platons mytekritik, Ovid, den anden stoas myteeksegese og den kristne mytografi i middelalderen og renæssancen. Herpå følger et diskuterende metodologisk afsnit, der undersøger selve begrebet 'mytologi' og kritisk drøfter forskellige æstetiske, religionshistoriske, antropologiske og psykologiske fortolkningsmodeller. Endelig udvikles det ovenfor skitserede begreb om den mytologiske litteratur som en sammenhængende europæisk tradition, hvis opståen omkring år 1600 søges anskueliggjort og forklaret ud fra forskellige historiske perspektiver.

Anden del analyserer Shakespeares Venus and Adonis, Góngoras Fábula de Polifemo y Galatea, Marinos Adone, Corneilles Andromède, Goethes Iphigenie auf Tauris, Shelleys Prometheus Unbound, Kleists Penthesilea, Shaws Pygmalion, Joyces Ulysses og Gides Thésée. Diversiteten i denne kanon - der dækker de litterære hovedgenrer, de litterære europæiske hovedsprog samt en række centrale perioder i den europæiske litteraturhistorie - skal forstås på baggrund af projektets ambition om at præsentere en sammenfattende teori om den mytologiske litteratur. De enkelte læsninger undersøger, hvordan de mytologiske værker diskuterer den mytiske fremstiling af f.eks. kærlighed, natur og kunst, og indledes med en kort redegørelse for den relevante antikke myte og dens receptionshistorie, der har til formål at fremhæve den mytologiske litteraturs kritiske grundattitude og æstetiske bearbejdningsform som distinktive kendetegn.

Projektet afrundes med en perspektiverende afslutning, der peger på den mytologiske litteraturs repræsentation i dansk sammenhæng (Ewald, Schack von Staffeldt, Paludan-Müller, Sophus Claussen, m. fl.).

Interesseområder

  • Spansk litteratur og kultur.
  • Samspillet mellem den kristne tradition (litteraturkritik, mytekritik...) og den europæiske renæssancehumanisme.
  • Antikreception.
  • Kulturwissenschaft-traditionen.
  • Begæret konfigurationer i den tidligt moderne litteratur.

Undervisnings- og vejledningsområder

  • Ældre litteraturhistorie.
  • Spansk litteratur, særligt guldalderen: den barokke comedia, eposet og baroklyrik.
  • Shakespeare og elisabethansk litteratur.
  • Renæssancen.
  • Den tidlige tyske romantik, særligt brdr. Schlegel.
  • Walter Benjamin.
  • Jorge Luis Borges og visse europæiske modernister (f.eks. Woolf).
  • Allegorisk litteratur. 
  • Romanteori og dramateori, genreteori.
  • Platon som litterær forfatter og platonisk litteraturteori.
  • Antikt og moderne i europæisk litteratur 1450-1700.

ID: 7411