Abstract:
Et nyere studie viste forskellige mønstre for sprogbrug og sprogholdninger blandt unge i Hirtshals i Nordjylland og Bylderup i Sønderjylland (Maegaard et al. 2020). De unge i Nordjylland brugte ingen traditionelle dialekttræk i deres hverdagssprog; det gjorde en del af de unge sønderjyder (Maegaard & Monka 2020; Monka & Hovmark 2016; Monka 2020). Et sprogmaskeeksperiment med 12 stemmer (to drenge og to piger, der repræsenterer hhv. lokalt, regionalt og københavnsk talesprog) viser, at de unge fra Nordjylland ikke genkender lokale stemmer som nordjyske, og de sproglige forskelle på tværs af stemmerne har også begrænset indflydelse på bedømmelsen. En lignende masketest i Sønderjylland med 12 stemmer (to drenge og to piger i hhv. en dialekt- og en standardnær maske, samt to københavnske drenge- og pigestemmer) viste, at de unge genkendte dialektmaskerne som lokale og tilskrev de regionale masker til den lokale købstad Aabenraa. I forhold til tidligere danske sprogholdningsstudier er det bemærkelsesværdigt, at de unge sønderjyder overordnet set bedømmer de københavnske stemmer mere negativt end de lokale dialekttalende stemmer (Maegaard & Quist 2020).
Her sammenlignes resultaterne af ovennævnte sprogholdningsundersøgelser med sprogholdningsundersøgelser fra de regionale centre Aalborg og Aabenraa. Ved at bruge samme design og stemmer, kan vi undersøge forskelle mht. orientering mod københavnsk mellem de to regioner. Resultaterne fra Aalborg adskiller sig ikke nævneværdigt fra resultaterne fra Hirtshals. I Aabenraa afviger resultaterne til gengæld fra resultaterne fra Bylderup. De unge i Aabenraa nedvurderer de lokale stemmer og opvurderer de københavnske. Resultaterne afspejler forskelle i lokalhistorien i de to områder og de forskellige typer periferi, man finder i hhv. Nordjylland og Sønderjylland. Dette fører til, at den lokale sprogbrug tilskrives forskellig værdi. Resultaterne tolkes inden for rammen sociolinguistic change (Androutsopoulos 2016, Coupland 2014, 2016, Maegaard m.fl. 2020).