Lektor, ph.d. Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet vil fortælle om hvordan sprogforskning kan anvendes til efterforskning og bevisførelse i kriminalsager. Et afpresnings- eller trusselsbrev kan fx indeholde sproglige træk der peger på skribentens demografiske baggrund og dermed indskrænke gruppen af mistænkte. Næste trin vil være at undersøge mistænktes tekster for sproglige overlap med den inkriminerende tekst. Tilstrækkelige sproglige fællestræk vil være et indicium på at mistænkte selv har skrevet de omstridte tekster (og dermed ikke kan undskylde sig med fx at en anden har brugt hans/hendes computer).

Politiassistent og kriminaltekniker Camilla Larsen fra Rigspolitiet, Dokumentafsnittet ved National Kriminalteknisk Center, vil supplere med en introduktion til, hvordan håndskriftanalyse og sammenligning af blandt andet bogstavers karakteristika kan sandsynliggøre, hvorvidt det er den samme skribent, der har udført to eller flere omstridte tekster samt, hvorvidt omstridte tekster (herunder også underskrifter) er udført af en specifik mistænkt skribent. Sagstyperne er mange og kan for eksempel variere fra trussels- og hærværkssager til sager vedrørende assurancesvig, dokumentfalsk, drab og terror.

I sager der omfatter håndskrevne tekster kan disse to tilgange med fordel supplere hinanden og dermed styrke bevisførelsen yderligere.