Med grammatikken som skjold: Ansvarsfraskrivelse i trusler og hadebeskeder Hvor ulovlige trusler kan defineres relativt entydigt, er hadetale og hadefulde beskeder en mere uhomogen klasse af ytringer (Christensen & Bojsen-Møller 2018, 2019; Geyer 2018). Samtidig findes der jævnligt overlap mellem trusler og hadetale, som det også fremgår af den såkaldte racismeparagraf i den danske straffelov: § 266b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. (min kursiv) På baggrund af et unikt datasæt fra Projekt Anmeld Had ved Center for Forebyggelse af Eksklusion identificerer jeg en række beskeder delt på sociale medier der ligger på grænsen mellem trusler, tilskyndelse til vold og hadebeskeder. Et fællestræk ved de analyserede beskeder er at de omhandler en form for skadehandling, men i modsætning til entydige trusler er de som hovedregel ikke henvendt til ofrene, men til andre i et online fællesskab der deler skribentens holdninger, se (1-3). Hvis Regeringen ikke gør noget,SÅ SKAL VI ÆGTE DANSKERE SGU NOK SLAGTE DE SJAKALER!!! [vred emoji] Ja lad os bombe ders byggegrunde med døde grise og vande hele grunden med grisse blod så bygger de ikke der Møgsvin hver og en....muzzie aber der burde skydes Den semi-offentlige kontekst er muligvis en del af forklaringen på den vifte af grammatiske midler der har som effekt at afsender fraskriver sig ansvar for skadehandlingen. I foredraget fokuserer jeg bl.a. på nedskrivning af agentrollen i passivvendinger og på forskydninger af skadehandlingen fra finittet til infinittet (især under modalverber og (ko)hortativer), og diskuterer hvilken indflydelse det har på tolkningen af beskedernes illegalitet.   Christensen, Tanya K. & Marie Bojsen-Møller. 2018. Vi har ondt af dig… Truslen som sproghandling og genre. Mål + Mæle 39(3), 25-30. Christensen, Tanya K. & Marie Bojsen-Møller. 2019. Sproglige virkemidler indirekte trusler.  Goldshtein, Schoonderbeek Hansen og Hougaard (red.), 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 207-226. Geyer, Klaus. 2018. Hadetalens’ grammatik’. Ny forskning i grammatik, 25, 16-33.