Distributiv/kollektiv aspect in Kalaallisut/vestgrønlandsk
I grønlandsk manifesteres aspekt både som inherent aspektuel betydning og ved derivationelle affikser. Der er ca. 50 til 60 derivationelle aspektuelle affikser, delt i fasal aspekt og kvantifikations aspekt. Fasal aspekt angiver imperfektiv eller perfektiv situation, og er yderligere inddelt i indre fasal aspekt og ydre fasal aspekt. Indre fasal aspekt modificerer verbalstammen, og ændrer den inhærente aspektuelle betydning, mens ydre fasal aspekt modificerer hele sætningen. Kvantifikations aspekt angiver semilfaktiv, repetition, habituel, kontinuitet og distributiv/kollektiv aspekt. De fleste kvantifikations affikser modificerer verbalstammen, og der er ca. 30 affikser af den slags, hvoraf ca. 10 udgør distribution/ kollektiv aspekt. De distributiv/kollektive affikser angiver pluralitet i første og/eller anden argument af verbet. Der er forskellige semantiske forskelle i affikserne hvor –a, -kaa, -rraC betyder ’gør X i flok’, hvor verbets agenter er i pluralis. Affikserne –gar/-rar betyder ‘gør X en efter en’ hvor verbets agenter gør en ting efter hinanden, som i tikerarput ‘de ankommer en efter en’. De andre affikser synes at angive pluralitet i første argument (agent) og/ eller anden argument (patient), og afhængig af transitiviten af verbet angiver det pluralitet i første eller andet argument. Affikserne –jortor and –jorar betyder ‘en efter en’ -(r)sor og –ussor betyder ‘stykke for stykke / en efter en’ og –ter og –titer har betydningen ’en gruppe efter en gruppe. Der synes at være små semantiske forskelle i de sidste affikser, hvorfor det altid har været oversat med ’several 1st/2nd argument’. Jeg vil undersøge hvilke semantiske kriterier, der er bestemmende for valget af en bestemt affiks.