Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

Standard

Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. / Ag, Astrid; Jørgensen, J. Normann (Redaktør).

København : Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2010. 142 s. (Københavnerstudier i Tosprogethed, Bind 53).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

Harvard

Ag, A & Jørgensen, JN (red.) 2010, Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. Københavnerstudier i Tosprogethed, bind 53, Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, København.

APA

Ag, A., & Jørgensen, J. N. (red.) (2010). Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. København: Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet. Københavnerstudier i Tosprogethed, Bind. 53

Vancouver

Ag A, Jørgensen JN, (ed.). Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. København: Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2010. 142 s. (Københavnerstudier i Tosprogethed, Bind 53).

Author

Ag, Astrid ; Jørgensen, J. Normann (Redaktør). / Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. København : Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2010. 142 s. (Københavnerstudier i Tosprogethed, Bind 53).

Bibtex

@book{f67592a0635311df928f000ea68e967b,
title = "Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger",
abstract = "I denne bog studeres sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger i K{\o}benhavn. Bogen tager udgangspunkt i en empirisk baseret unders{\o}gelse af tre minoritetspigers sproglige hverdag, som den udformer sig i deres skole og i deres hjem. Til trods for den opm{\ae}rksomhed, der er i medierne om sprogbrugen hos minoritetsfamilier, ved vi imidlertid ikke meget om den. De fleste sociolingvistiske unders{\o}gelser af minoritetsunges sprogbrug er gennemf{\o}rt i skolekontekster, og det er derfor relevant med en unders{\o}gelse, der ogs{\aa} inddrager de unges sproglige adf{\ae}rd inden for hjemmets fire v{\ae}gge. Unders{\o}gelsen er baseret p{\aa} n{\ae}sten et {\aa}rs etnografisk feltarbejde. Feltarbejdet er gennemf{\o}rt som holdetnografi, og i bogen tydeligg{\o}res fordelene ved denne tilgang. Unders{\o}gelsens empiri best{\aa}r – foruden deltagerobservationer – af optagelser med de tre piger, af gruppeinterview, enkeltinterview og skoleopgaver, samt af interview med pigernes klassel{\ae}rer, skoleleder og m{\o}dre. Med en interaktionel sociolingvistisk tilgang fokuserer unders{\o}gelsen p{\aa}, hvordan de tre piger forholder sig til de sprognormer, som de m{\o}der fra samfundet, skolen og hjemmet, hvorledes deres sprogbrug beskrives og evalueres, og hvordan deres sprogbrug er i skolen og hjemmet. Unders{\o}gelsen fokuserer ogs{\aa} p{\aa}, hvorledes de tre piger konstruerer og forhandler sociale relationer og identiteter, og hvordan de anvender sproglige og interaktionelle praksisser i disse konstruktioner og forhandlinger. Bogen bidrager til r{\ae}kken af studier af sproglig praksis hos senmoderne urbane unge i sprogligt heterogene milj{\o}er. Den sproglige praksis hos de tre piger bekr{\ae}fter en nyere tendens inden for sociolingvistikken, nemlig forst{\aa}elsen af senmoderne unges sprogbrug som poly-sprogning. Unders{\o}gelsen viser, at pigerne ikke bruger sprog som hele, afgr{\ae}nselige st{\o}rrelser, men derimod sproglige tr{\ae}k. Unders{\o}gelsen viser ogs{\aa}, at pigerne kender til de sociokulturelt baserede gr{\ae}nser mellem s{\aa}kaldte nationalsprog, men at det ikke n{\o}dvendigvis betyder, at de tager dem alvorligt. Gennem analyser af pigernes interaktionelle konstruktioner af identiteter og forhandlinger af sociale relationer viser unders{\o}gelsen, at pigerne, b{\aa}de hvad ang{\aa}r k{\o}nsaspekter og etnicitetsaspekter i deres identitetskonstruktioner, tr{\ae}kker p{\aa} en bredere vifte af ressourcer, end hvad stereotype beskrivelser normalt indikerer. Pigerne bryder, udnytter og navigerer s{\aa}ledes mellem forskellige stereotype konstruktioner i deres identitetsarbejde. Det samme g{\o}r de, n{\aa}r de anvender tr{\ae}k tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil, og n{\aa}r de taler det, de selv refererer til som ”integreret”. Bogen konkluderer, at de tre senmoderne storbypiger har en bred vifte af sproglige ressourcer til r{\aa}dighed, som de p{\aa} avanceret vis udnytter i de forskellige interaktioner, de indg{\aa}r i.",
author = "Astrid Ag",
editor = "J{\o}rgensen, {J. Normann}",
year = "2010",
language = "Dansk",
isbn = "9788791621314",
series = "K{\o}benhavnerstudier i Tosprogethed",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Humanistisk Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger

AU - Ag, Astrid

A2 - Jørgensen, J. Normann

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - I denne bog studeres sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger i København. Bogen tager udgangspunkt i en empirisk baseret undersøgelse af tre minoritetspigers sproglige hverdag, som den udformer sig i deres skole og i deres hjem. Til trods for den opmærksomhed, der er i medierne om sprogbrugen hos minoritetsfamilier, ved vi imidlertid ikke meget om den. De fleste sociolingvistiske undersøgelser af minoritetsunges sprogbrug er gennemført i skolekontekster, og det er derfor relevant med en undersøgelse, der også inddrager de unges sproglige adfærd inden for hjemmets fire vægge. Undersøgelsen er baseret på næsten et års etnografisk feltarbejde. Feltarbejdet er gennemført som holdetnografi, og i bogen tydeliggøres fordelene ved denne tilgang. Undersøgelsens empiri består – foruden deltagerobservationer – af optagelser med de tre piger, af gruppeinterview, enkeltinterview og skoleopgaver, samt af interview med pigernes klasselærer, skoleleder og mødre. Med en interaktionel sociolingvistisk tilgang fokuserer undersøgelsen på, hvordan de tre piger forholder sig til de sprognormer, som de møder fra samfundet, skolen og hjemmet, hvorledes deres sprogbrug beskrives og evalueres, og hvordan deres sprogbrug er i skolen og hjemmet. Undersøgelsen fokuserer også på, hvorledes de tre piger konstruerer og forhandler sociale relationer og identiteter, og hvordan de anvender sproglige og interaktionelle praksisser i disse konstruktioner og forhandlinger. Bogen bidrager til rækken af studier af sproglig praksis hos senmoderne urbane unge i sprogligt heterogene miljøer. Den sproglige praksis hos de tre piger bekræfter en nyere tendens inden for sociolingvistikken, nemlig forståelsen af senmoderne unges sprogbrug som poly-sprogning. Undersøgelsen viser, at pigerne ikke bruger sprog som hele, afgrænselige størrelser, men derimod sproglige træk. Undersøgelsen viser også, at pigerne kender til de sociokulturelt baserede grænser mellem såkaldte nationalsprog, men at det ikke nødvendigvis betyder, at de tager dem alvorligt. Gennem analyser af pigernes interaktionelle konstruktioner af identiteter og forhandlinger af sociale relationer viser undersøgelsen, at pigerne, både hvad angår kønsaspekter og etnicitetsaspekter i deres identitetskonstruktioner, trækker på en bredere vifte af ressourcer, end hvad stereotype beskrivelser normalt indikerer. Pigerne bryder, udnytter og navigerer således mellem forskellige stereotype konstruktioner i deres identitetsarbejde. Det samme gør de, når de anvender træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil, og når de taler det, de selv refererer til som ”integreret”. Bogen konkluderer, at de tre senmoderne storbypiger har en bred vifte af sproglige ressourcer til rådighed, som de på avanceret vis udnytter i de forskellige interaktioner, de indgår i.

AB - I denne bog studeres sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger i København. Bogen tager udgangspunkt i en empirisk baseret undersøgelse af tre minoritetspigers sproglige hverdag, som den udformer sig i deres skole og i deres hjem. Til trods for den opmærksomhed, der er i medierne om sprogbrugen hos minoritetsfamilier, ved vi imidlertid ikke meget om den. De fleste sociolingvistiske undersøgelser af minoritetsunges sprogbrug er gennemført i skolekontekster, og det er derfor relevant med en undersøgelse, der også inddrager de unges sproglige adfærd inden for hjemmets fire vægge. Undersøgelsen er baseret på næsten et års etnografisk feltarbejde. Feltarbejdet er gennemført som holdetnografi, og i bogen tydeliggøres fordelene ved denne tilgang. Undersøgelsens empiri består – foruden deltagerobservationer – af optagelser med de tre piger, af gruppeinterview, enkeltinterview og skoleopgaver, samt af interview med pigernes klasselærer, skoleleder og mødre. Med en interaktionel sociolingvistisk tilgang fokuserer undersøgelsen på, hvordan de tre piger forholder sig til de sprognormer, som de møder fra samfundet, skolen og hjemmet, hvorledes deres sprogbrug beskrives og evalueres, og hvordan deres sprogbrug er i skolen og hjemmet. Undersøgelsen fokuserer også på, hvorledes de tre piger konstruerer og forhandler sociale relationer og identiteter, og hvordan de anvender sproglige og interaktionelle praksisser i disse konstruktioner og forhandlinger. Bogen bidrager til rækken af studier af sproglig praksis hos senmoderne urbane unge i sprogligt heterogene miljøer. Den sproglige praksis hos de tre piger bekræfter en nyere tendens inden for sociolingvistikken, nemlig forståelsen af senmoderne unges sprogbrug som poly-sprogning. Undersøgelsen viser, at pigerne ikke bruger sprog som hele, afgrænselige størrelser, men derimod sproglige træk. Undersøgelsen viser også, at pigerne kender til de sociokulturelt baserede grænser mellem såkaldte nationalsprog, men at det ikke nødvendigvis betyder, at de tager dem alvorligt. Gennem analyser af pigernes interaktionelle konstruktioner af identiteter og forhandlinger af sociale relationer viser undersøgelsen, at pigerne, både hvad angår kønsaspekter og etnicitetsaspekter i deres identitetskonstruktioner, trækker på en bredere vifte af ressourcer, end hvad stereotype beskrivelser normalt indikerer. Pigerne bryder, udnytter og navigerer således mellem forskellige stereotype konstruktioner i deres identitetsarbejde. Det samme gør de, når de anvender træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil, og når de taler det, de selv refererer til som ”integreret”. Bogen konkluderer, at de tre senmoderne storbypiger har en bred vifte af sproglige ressourcer til rådighed, som de på avanceret vis udnytter i de forskellige interaktioner, de indgår i.

M3 - Bog

SN - 9788791621314

T3 - Københavnerstudier i Tosprogethed

BT - Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger

PB - Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet

CY - København

ER -

ID: 19823756