Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik: En analyse af læsekampagnen Danmark Læser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik : En analyse af læsekampagnen Danmark Læser. / Kann-Rasmussen, Nanna; Balling, Gitte.

I: Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, Bind 18, Nr. 2, 2015, s. 250-266.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Kann-Rasmussen, N & Balling, G 2015, 'Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik: En analyse af læsekampagnen Danmark Læser', Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, bind 18, nr. 2, s. 250-266.

APA

Kann-Rasmussen, N., & Balling, G. (2015). Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik: En analyse af læsekampagnen Danmark Læser. Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, 18(2), 250-266.

Vancouver

Kann-Rasmussen N, Balling G. Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik: En analyse af læsekampagnen Danmark Læser. Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift. 2015;18(2):250-266.

Author

Kann-Rasmussen, Nanna ; Balling, Gitte. / Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik : En analyse af læsekampagnen Danmark Læser. I: Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift. 2015 ; Bind 18, Nr. 2. s. 250-266.

Bibtex

@article{4417f34f39e24e7fba92483a38c047d4,
title = "Ikke-l{\ae}sning som 'problem' i dansk kulturpolitik: En analyse af l{\ae}sekampagnen Danmark L{\ae}ser",
abstract = "Artiklen unders{\o}ger ud fra en WPR (Whats the problem represented to be?) tilgang hvordan Kulturministeriet i forbindelse med en l{\ae}sekampagne Danmark L{\ae}ser problematiserer at en del af Danmarks voksne befolkning aldrig eller sj{\ae}ldent l{\ae}ser sk{\o}nlitteratur. En kvalitativ analyse af centrale dokumenter fra Danmark L{\ae}ser samt fra de seneste kulturvaneunders{\o}gelser peger p{\aa} en r{\ae}kke antagelser, der knytter an til litteraturens potentiale samt til f{\ae}llesskab og dialog som en grundl{\ae}ggende del af et demokrati. Disse grundl{\ae}ggende antagelser former den m{\aa}de som ikke-l{\ae}sning og ikke l{\ae}sere problematiseres p{\aa}. Ligeledes vises det i artiklen at kampagnens fokus p{\aa} ikke-l{\ae}seren skriver sig ind i en international diskurs omkring ikke-brugeren, som ogs{\aa} kulturvaneunders{\o}gelserne er en del af. Artiklen pointerer at nye medieformer og medialiseringen af eksisterende kunstformer tilsyneladende i mindre grad har opn{\aa}et anerkendelse som kilde til dannelse, fordybelse og f{\ae}llesskab, til trods for at digitaliseringen af kunst og kultur skaber mulighed for at ops{\o}ge, skabe, dele og deltage i et kulturelt skabende f{\ae}llesskab, som synes at rumme mange af de samme egenskaber, som fremh{\ae}ves ved l{\ae}sning. Artiklen fremh{\ae}ver dette forhold som problematisk fordi det kan f{\o}re til en stigmatisering af ikke-l{\ae}sere.",
author = "Nanna Kann-Rasmussen and Gitte Balling",
year = "2015",
language = "Dansk",
volume = "18",
pages = "250--266",
journal = "Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift",
issn = "2000-8325",
publisher = "H{\"o}gskolan i Bor{\aa}s",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Ikke-læsning som 'problem' i dansk kulturpolitik

T2 - En analyse af læsekampagnen Danmark Læser

AU - Kann-Rasmussen, Nanna

AU - Balling, Gitte

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Artiklen undersøger ud fra en WPR (Whats the problem represented to be?) tilgang hvordan Kulturministeriet i forbindelse med en læsekampagne Danmark Læser problematiserer at en del af Danmarks voksne befolkning aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. En kvalitativ analyse af centrale dokumenter fra Danmark Læser samt fra de seneste kulturvaneundersøgelser peger på en række antagelser, der knytter an til litteraturens potentiale samt til fællesskab og dialog som en grundlæggende del af et demokrati. Disse grundlæggende antagelser former den måde som ikke-læsning og ikke læsere problematiseres på. Ligeledes vises det i artiklen at kampagnens fokus på ikke-læseren skriver sig ind i en international diskurs omkring ikke-brugeren, som også kulturvaneundersøgelserne er en del af. Artiklen pointerer at nye medieformer og medialiseringen af eksisterende kunstformer tilsyneladende i mindre grad har opnået anerkendelse som kilde til dannelse, fordybelse og fællesskab, til trods for at digitaliseringen af kunst og kultur skaber mulighed for at opsøge, skabe, dele og deltage i et kulturelt skabende fællesskab, som synes at rumme mange af de samme egenskaber, som fremhæves ved læsning. Artiklen fremhæver dette forhold som problematisk fordi det kan føre til en stigmatisering af ikke-læsere.

AB - Artiklen undersøger ud fra en WPR (Whats the problem represented to be?) tilgang hvordan Kulturministeriet i forbindelse med en læsekampagne Danmark Læser problematiserer at en del af Danmarks voksne befolkning aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. En kvalitativ analyse af centrale dokumenter fra Danmark Læser samt fra de seneste kulturvaneundersøgelser peger på en række antagelser, der knytter an til litteraturens potentiale samt til fællesskab og dialog som en grundlæggende del af et demokrati. Disse grundlæggende antagelser former den måde som ikke-læsning og ikke læsere problematiseres på. Ligeledes vises det i artiklen at kampagnens fokus på ikke-læseren skriver sig ind i en international diskurs omkring ikke-brugeren, som også kulturvaneundersøgelserne er en del af. Artiklen pointerer at nye medieformer og medialiseringen af eksisterende kunstformer tilsyneladende i mindre grad har opnået anerkendelse som kilde til dannelse, fordybelse og fællesskab, til trods for at digitaliseringen af kunst og kultur skaber mulighed for at opsøge, skabe, dele og deltage i et kulturelt skabende fællesskab, som synes at rumme mange af de samme egenskaber, som fremhæves ved læsning. Artiklen fremhæver dette forhold som problematisk fordi det kan føre til en stigmatisering af ikke-læsere.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 18

SP - 250

EP - 266

JO - Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift

JF - Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift

SN - 2000-8325

IS - 2

ER -

ID: 137056752