Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Dokumenter

Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:
Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.
En landsdækkende indsats er nødvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.
En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.
Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder. Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfaldende med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. På de udpegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betydning – positiv eller negativ – for de øvrige økosystemtjenester:
- Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift. Ophør af skovdrift i biodiversitetsnetværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne omkostning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også være samfunds-økonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.
- Samspillet mellem biodiversitet og CO2 er komplekst. Kulstoflageret i biodiversitetsnetværket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO2-optag fra atmosfæren vil derimod falde, men over en lang årrække.
- Oplevelsesværdien i skovene vil stige. Udlægning af urørt skov forstærker nogle elementer, som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil ikke indebære nævneværdige begrænsninger for friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at øge oplevelsesværdien og tilstrømningen af naturgæster.
- Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret. Arealer med urørt skov forventes at understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i og omkring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt.
- Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand. Der forventes en stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge af ophørt dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten er ikke veldokumenteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene.
OriginalsprogDansk
ForlagCenter for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet
Antal sider127
ISBN (Trykt)978-87-995905-4-4
StatusUdgivet - 2016

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 157226353