Janne Rothmar Herrmann

Janne Rothmar Herrmann

Professor MSO

Primære forskningsområder

Aktuel forskning

  • Principal Investigator "Reconceptualising Reproductive Rights" (projekt bevilget af DFF)
  • Partner i TechnoDeath: Technologies of Death and Dying at the Beginning of Life" (projekt bevilget af DFF)
  • Partner i Ice Age. Entangled Lives, Times and Ethics in fertility Preservation (projekt bevilget af DFF)
  • Partner i JURFAST – Juridiske rammer for forskeres anvendelse af sundhedsdata (projekt bevilget af Lundbeckfonden)
  • Partner i The Cryopolitics of Reproduction in Denmark and Israel (International Network programme)

I sin forskning arbejder Janne Rothmar Herrmann med retlig regulering af sundhedsteknologi og bioetiske dilemmaer. Aktuelle forskningsprojekter; senest har hun som den første retsvidenskabelige forsker fået adgang til et stort afgørelsesmateriale fra de regionale abortsamråd, og i samarbejde med en forsker fra teknoantropologi fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, der skal analysere afgørelserne og interviewe samrådsmedlemmerne. Hvert år søger 900 kvinder det regionale abortsamråd om tilladelse til at få afbrudt deres graviditet. I 78% af tilfældene er der tale om kvinder, der ønsker et barn, men som efter fosterdiagnostiske undersøgelser på hospitalet, ønsker abort på grund af de fosterdiagnostiske fund. Retsstillingen for disse kvinder er præget af manglende transparens og forudberegnelighed. Mange af lovens bestemmelser er formuleret på en overordnet måde, eksempelvis kræver tilladelse til abort på den såkaldte eugeniske indikation, at der er ”fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse”, men lovgivningen giver ikke nogen pejlemærker til, hvad der nærmere forstås ved ”fare” og ”alvorlig”. For den enkelte kvinde, der overvejer om abort er en mulighed, betyder det at praksis fra abortsamrådene bliver altafgørende for at hun kan forudberegne sin retsstilling. Opfylder hun betingelserne i loven eller gør hun ikke? Det er et af kardinalpunkterne i et retssamfund, at der er transparens, så man kan forudberegne sin retsstilling. Det er også et centralt element i den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at hvis en stat har givet legale muligheder for abort, så skal der også være en effektiv og transparent adgang. På trods af at bevæggrunde og beslutninger om senaborter i Danmark har manglet transparens, er senaborter et teknologi-etisk emne, der ofte tages op i medierne. Projektet, der er tværvidenskabeligt, vil ikke blot skabe transparens om en hidtil næsten mørkelagt sagsbehandling, men også tilvejebringe et empirisk fundament for samfundets teknologi-etiske debatter på dette område.

Hun leder derudover et forskningsprojekt om reproduktive rettigheder, som hun har modtaget en bevilling til at gennemføre fra Danmarks Frie Forskningsfond. Reproduktive rettigheder er blevet udpeget som helt centrale for at opnå FNs Verdensmål om bæredygtig udvikling (kønsligestilling og befolkningsudvikling), og hendes forskning bidrager med at give en empirisk drevet forståelse af, hvordan reproduktive rettigheder lykkes. Fertilitetsteknologierne udvikler sig hastigt i disse år. Danmark er kendt for at have verdens største sædbank, og mens retsreglerne understøtter salg og opbevaring af sæd, så ser det anderledes ud for kvinders æg. "Tæl dine æg" lyder det formanende på siden af en bus i en folkeoplysningskampagne om fertilitet, alt imens udsættelse af de reproduktive år nu pludselig er blevet en teknologisk mulighed. Nedfrysning af æg er allerede en frynsegode i flere hundrede amerikanske og svenske virksomheder. Samtidig indikerer medicinsk forskning fra Rigshospitalet, at ovarievæv, der nedfryses og senere i livet transplanteres tilbage til kvinden, kan være en naturlig og medicinfri måde at udsætte menopausen på og dermed indtræden af sygdomme som knogleskørhed. Fertilitetsteknologier er ikke længere kun en behandling for barnløse, nu handler det også om sundhed og sygdomsforebyggelse. Juridisk betyder det at grundlaget for reguleringen og for de reproduktive rettigheder er under udfordring. I forvejen gik det trægt med at udfolde de reproduktive rettigheder -et begreb som blev udviklet af FN for snart 25 år siden til at synliggøre, at allerede eksisterende rettigheder om respekt for privatliv, ret til at stifte familie, ret til sundhed og ret til ikke-diskrimination tilsammen favnede reproduktive problematikker. Forskningsprojekt undersøger, hvad der har drevet udviklingen af reproduktive rettigheder. Her er dansk ret et særligt egnet genstandsfelt, da Danmark på flere områder har været blandt de første til at liberalisere (abort og seksualundervisning) og er førende på fertilitetsområdet. Indsigterne fra dansk ret bruges til at bidrage til teoretisk rekonceptualisering af reproduktive rettigheder.

Endelig er hun partner i et forskningsprojekt finansieret af Lundbeckfonden om retlige rammer for anvendelse af sundhedsdata. Danmark har en unik samling af sundhedsdata- og registre, som rummer et stort potentiale for at forske i bl.a. sygdomme og nye lægemidler. Databeskyttelsesforordningen stiller nye krav til, hvordan danskeres sundhedsdata opbevares og bruges, og den ændrer derved betingelserne for forskning. Regelændringerne har øget behovet for viden om brug af sundhedsdata til forskning, hvorfor projektet har til formål at tilvejebringe et samlet, systematiseret og let tilgængeligt billede af reglerne om brug af sundhedsdata til gavn for patienter og forskning. Projektet er et tværfagligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Odense Universitetshospital.

Janne Rothmar Herrmann er af Justitsministeren udpeget som medlem af Dataetisk Råd. Hun fungerer som ekspert bedømmer for EU-Kommissionen i Horizon2020-programmet og er af Forskningsministeren udpeget som suppleant til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed 2017-2021. Hun er governor for World Association for Medical Law (2018-2022), medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode og var i perioden 2010-2015 af Nordisk Ministerråd udpeget som medlem af Nordic Committee on Bioethics, ligesom hun tidligere har været valgt ind i Board of Directors for European Association of Health Law.

Hun har udgivet flere bøger indenfor sit forskningsfelt:

The Cryopolitics of Reproduction - A New Scandinavian Ice Age, Emerald (med Kroløkke, Petsersen, Bach, Adrian, Hansen, Petersen), 2019
Anmeldelser:
"The Cryopolitics of Reproduction offers a brilliant and empirically rich account of how the cryopreservation of reproductive material in Scandinavian countries (and beyond) is entangled with social imaginaries, moral expectations and gendered narratives. Engaging in a truly interdisciplinary dialogue that brings together feminist theory, cultural studies, medical sociology, science and technology studies, reproductive law and applied ethics, the book is an essential contribution to critically investigate current cryopolitical regimes"- Thomas Lemke, Professor of Sociology with Focus on Biotechnologies, Nature and Society, Goethe University Frankfurt, Germany).
‘If cryopolitics is defined as the harnessing of low temperature to make live and not let die, then a cryopolitical analysis must account for its role transforming reproduction—human and otherwise. The Cryopolitics of Reproduction on Ice represents a landmark contribution to this project. The authors draw on recent critical theory to examine how such transformations have unfolded in Scandinavia. In doing so, they reveal how legal notions of the family shape and are shaped by this new ice age" - Joanna Radin, Associate Professor, Section of the History of Medicine, Yale

- Retten om de døde, DJØFs Forlag 2016
Anmeldt af Mette Hartlev i UfR2016B.359

- Ret, privatliv og teknologi - medforfatter Peter Blume. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 4. udg. 2018

- Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg - om håndteringen af retlige hybrider, Jurist- og   Økonomforbundets Forlag, 2008.
Anmeldt af Professor Aslak Syse i Retfærd 2009, nr. 2/125, p. 100-105.

Undervisnings- og vejledningsområder

Janne Rothmar Herrmann vejleder kandidatstuderende indenfor bl.a. følgende emner:

  • Bioret
  • Sundhedsret
  • International Biolaw

Janne Rothmar Herrmann underviser i følgende fag:

  • Privatlivsbeskyttelse & teknologi
  • Bioret

Fagledelse:

  • Privatlivsbeskyttelse & teknologi (BA)
  • Bioret (KA)
  • Retssystemers funktion og virke (KA soc)

Udvalgte publikationer

  1. Udgivet

    The Cryopolitics of Reproduction: A New Scandinavian Ice Age

    Kroløkke, C., Petersen, T. S., Herrmann, J. R., Willum Adrian, S., Bach, A. S., Klingenberg, R. & Petersen, M. N., 2019, Emerald Group Publishing. (Emerald Series in Reproduction, Culture and Society).

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningfagfællebedømt

  2. Udgivet

    Slægtskabsreguleringer. Feministisk retsretorik som analyseramme—og dens potentiale for at identificere lovens performative effekter

    Kroløkke, C. & Herrmann, J. R., 26 apr. 2019, I : Rhetorica Scandinavica. 79, s. 44-65

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

  3. Udgivet

    Global Genes, Local Concerns- Legal, Ethical and Scientific Challenges in International Biobanking

    Minssen, T., Herrmann, J. R. & Schovsbo, J. H., apr. 2019, Edward Elgar Publishing.

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskning

ID: 11761