Den samfundsmæssige udfordring – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Vand > Den samfundsmæssige ud...

Den samfundsmæssige udfordring

En udfordring med mange elementer

Som Danmarks stærkeste og mest vidtfavnende forskningsmiljø indenfor vand, har Københavns Universitet fokus på alle aspekter af verdens store og voksende vandudfordring. På tværs af forskningsmiljøer og i samarbejde med en lang række virksomheder i ind- og udland udfører Københavns Universitet forskning i vandets samlede cyklus: Fra nedbør til grundvandsdannelse over vandløbsafstrømning og til vandet bliver brugt i produktion af biomasse og i økosystemer, til det brugte vand renses (naturligt eller kunstigt) og genanvendes. Der bliver forsket i det hydrologiske kredsløb og udvikling af integrerede hydrologiske modeller, i vandkemi og geokemi, mikrobiologi og ferskvandsbiologi – og i økologi, sundhed, vand- og miljøforvaltning, økonomi, lovgivning og politik. Fælles for alle Københavns Universitetets forskningsmiljøer inden for vand er et skarpt fokus på de særlige udfordringer, der knytter sig til befolknings- og velstandstilvækst, til klimaændringer, ressourcer, bæredygtighed og naturgenopretning.

Den nye viden som bliver skabt bidrager helt konkret til:

  • Anvendelse af data fra jordbaserede, fly- og satellitbårne sensorer til at udbygge forståelsen af det hydrologiske kredsløb og i forvaltningen af land- og vandressourcer
  • Videreudvikling af modeller for det samlede hydrologiske kredsløb med henblik på at tilvejebringe bedre forudsigelser af vandressourcens kvantitet og kvalitet både nu og i et fremtidigt klima og under ændrede arealanvendelser
  • Nye teknologier, der kan afhjælpe oversvømmelse og saltvandsindtrængning i kystnære områder, som vil blive tredobbelt ramt af klimaændringer på grund af havspejlsstigninger, øget stormflod fra havet samt øget vandløbsafstrømning og grundvandsstand fra bagland
  • Oversvømmelsestolerance i afgrøder, som på forskellige tidspunkter i vækstsæsonen rammes af oversvømmelser
  • Nye teknologier, der forbedrer recirkulation og genbrug af vand – både i det åbne land, i byer og i industrielle produktionsprocesser
  • Mere ”crop per drop” med fokus på nye kunstvandingsteknologier, vandeffektive planter, sikker anvendelse af ”brugt” vand til biologisk produktion og vandforvaltning
  • Teknologier, der reducerer forureningsbelastningen af overflade og grundvand, herunder håndtering af næringsstoffer og kemikalier, rensning af vand i det åbne land (herunder drænvand) og rensning af forurenet jord
  • Teknologier der sikrer optimeret vandforbrug, bedre vandkvalitet og øget fødevaresikkerhed
  • Forståelse af, hvordan nye vandsparende teknologier i landbruget påvirker mikrobiel næringsstofomsætning og miljø kvalitet
  • Forstå hvordan smitstoffer transporteres og overlever i jord- og grundvand.
  • Forstå hvordan landbrugsjorder kan agere som bionedbrydningsfiltre der renser vandet for kemikalier, og derved beskytter overflade-og grundvand.
  • Cost-benefit analyser og værdisætning af nye teknologier samt af vandmiljøplaner
  • Forstå vandlovgivningen og de retlige rammer på nationalt og internationalt niveau for gennemførelse af nye initiativer og reguleringstiltag