Kroppens energiomsætning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Sundhed og livsstil > Kroppens energiomsætning

Væsentlige forskningsresultater vedr. grundlæggende forståelse af kroppens energibalance

Når vi indtager mere energi end, kroppen forbruger, risikerer vi at blive overvægtige og øger samtidig risikoen for udvikling af diabetes. På Københavns Universitet arbejder et stærkt internationalt hold af forskere på at forstå alle aspekter af kroppens energibalance. Forskerne undersøger de fysiologiske og metaboliske mekanismer, der går i gang, når vi har spist. Det handler blandt andet om at forstå de fedtstoffer og de aminosyrer, vi spiser og om kroppens reaktion på føden i form af udskillelse af hormoner og forståelse af cellernes receptorer. Forskerne undersøger også, hvordan kroppen reagerer, når vi bruger energi fx i form af motion. Forskning i metabolisme på Københavns Universitet strækker sig helt tilbage til August Krogh, der i 1920 modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi og to år senere, som den første, indførte insulin-produktion til Danmark. Herunder kan du se noget af den vigtige viden om kroppens energibalance, der er blevet skabt inden for de senere år.

Opdagelse af hormonet GLP-1

Opdagelsen af hormonet GLP-1 har været epokegørende i forståelsen af de fysiologiske mekanismer, der går i gang, når vi har spist. GLP-1 har væsentlig indflydelse på både udskillelse af insulin fra bugspytkirtlen, hvor hurtigt maden passerer gennem mavetarmkanalen og på vores appetit. Opdagelsen af hormonet har revolutioneret behandlingen af diabetes og har ført til udviklingen af et af de mest brugte diabetesmidler.

Identifikation af gener, der øger risiko for udvikling af fedme

Musenes døgnrytme, fødeindtagelse og motion er langt lettere af kontrollere fuldstændigt end menneskers, og er derfor et godt supplement til studiet på mennesker. Ved at undersøge samspillet mellem arvelige faktorer og livsstil som kost og motion i musene har forskerne bl.a. identificeret et gen, der er nødvendig for, at kroppen vælger at forbrænde fedt. Hvis man mangler dette gen, bliver man fed, hvis man spiser en fedtholdig diæt. Næste skridt er derfor at udvikle noget, der kan aktivere dette gen, der forventes at øge kroppens evne til at forbrænde fedt.

MotionsløbereMyokiner og deres sundhedsfremmende effekt ved fysisk aktivitet

Fysisk inaktivitet er en væsentlig risikofaktor for udviklingen af en række sygdomme. Det er lykkedes at kortlægge en række hormonlignende stoffer, der bliver frigjort fra vores muskler, når vi bevæger os. Disse stoffer kaldes for myokiner, og der findes flere hundrede af dem. Myokinerne er aktive i at mediere de sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet. Nogle myokiner medierer kommunikation mellem musklen og andre organer, mens andre myokiner påvirker musklens stofskifte og vækst. Og myokiner kan øge insulinfølsomheden, påvirke kropssammensætningen, og de kan bidrage til at forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft.

Udsnit af de menneskelige tarmeKortlægning og undersøgelse af menneskets tarmbakterier

Undersøgelser af tarmbakterier hos mennesker kan bruges til at karakterisere en lang række sygdomme. Ny forskning viser, at sammensætningen af tarmfloraen kan spille en vigtig rolle for udvikling af type 2-diabetes.

Leveren rummer nøglen til behandling af type 2-diabetes

Leveren er vigtig for opretholdelsen af et normalt blodsukker, da den oplagrer sukkermolekyler som lange glykogenkæder, når blodets indhold af sukker og insulin er højt (lige efter fødeindtag) og frigiver glukose til blodbanen, når sukker- og insulinindholdet i blodet er lavt (under faste). Forskere har stadig ikke fuldt kendskab til hvilke defekter i leverens signalveje, som kan lede til diabetes. En teori går ud på, at når kroppens følsomhed for insulin aftager, og insulinproduktionen derfor øges, medvirker det til, at leveren producerer for meget fedt. Ved undersøgelser af både mus og mennesker har forskerne fundet ud af, hvordan fedtsyren diacylglycerol forårsager insulinresistensen i leveren. Når de reducerer leverens indhold af den fedtsyre, kan de mest effektivt normalisere leverens insulinfølsomhed og glukoseproduktion.

Grisen ligner mennesket,både anatomisk, fysiologisk og genetisk og er derfor en god model.Grisens gener som biomedicinsk model for fedme

I samarbejde med et internationalt forskerteam har forskere på Københavns Universitet for første gang kortlagt grisens samlede arvemateriale. Den viden er brugt i en grisemodel, hvor man undersøger 500 grise, der har arvet gener fra en raseracer med forskellig tendens til fedme. Grisemodellen giver os indblik i gener, der har betydning for fedme og fedmerelaterede sygdomme, og som gør os sårbare overfor en livsstil med højt udbud af velsmagende mad og meget beskedne krav til fysisk aktivet.