Forebyggelse af fedme og diabetes gennem kost og motion – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Sundhed og livsstil > Forebyggelse af fedme ...

Væsentlige forskningsresultater vedr. forebyggelse af fedme og diabetes gennem kost og motion

Når det gælder sundhed, er der hverken tale om ét problem eller én løsning. Der er derimod brug for at belyse sundhedsudfordringen fra mange vinkler, hvis vi skal finde løsninger på, hvordan vi bedst forebygger og bekæmper de alvorlige alvorlige livsstilssygdomme, der både truer den enkeltes helbred og samfundets økonomi. På Københavns Universitet samarbejder stærke forskningsmiljøer derfor på tværs af faggrænser for at forbedre folkesundheden. Herunder kan du se eksempler på nogle af de forskningsresultater, der indgår som brikker i det store sundhedspuslespil.   

Fødevarer med lavt glykæmisk indeksMere protein og mindre kulhydrat i kosten forebygger fedme

Det europæiske projekt 'Diogene' har vist, at en kost med højere indhold af protein, og mindre kulhydrat, kan forebygge vægtøgning. Det samme gælder kost med langsomt optagelige kulhydrater (lavt glykæmisk index). Den gunstige effekt af protein blev set blandt både voksne og børn.

Den gavnlige effekt af motion

Vi bliver stadig klogere på de biologiske og genetiske mekanismer, der ligger bag den gavnlige effekt af motion og sund kost. Nye studier har vist, at 30 minutters træning om dagen har de samme gavnlige effekter som 60 minutters træning.

Familie ved middagsbordetMad og måltider præges både af sundhedshensyn og vaner

Hensyn til sundhed og kropsvægt indgår i mange menneskers hverdag, men i praksis præges vores vaner i meget høj grad også af øvrige hensyn fx til praktiske omstændigheder, sociale konventioner og ønsket om at skabe og opretholde sociale relationer. Der er fx store variationer i, hvordan overvægt opleves og håndteres af henholdsvis mænd og kvinder, højt- og lavtuddannede.

Billedet viser et stetoskop og et hjerteOmkostningseffektiv forebyggelse

Forebyggelse er vigtigt for forbedring af folkesundheden. Forskning i forebyggelsesindsatser viser, hvad der virker bedst, koster mindst og når de befolkningsgrupper, der har mest brug for det. Her har strukturelle virkemidler som fx priser på tobak, alkohol og fødevarer; et trafikmiljø, som fremmer fysisk aktivitet og reducerer luftforeninger og tiltag, der reducerer stress i arbejdslivet, vist sig at være de mest omkostningseffektive. Strukturelle forebyggelsestiltag reducerer samtidig den sociale ulighed i sundhed.

Reklamer på vej ind af brevsprække i dørStort potentiale i regulering af det obesogene miljø

Fødevarevirksomheders adfærd omkring markedsføring og produktinformation er en del af det, der under et kaldes det obesogene miljø (fedmefremmende miljø). Forskning i økonomiske, juridiske og politiske faktorers påvirkning af det obesogene miljø peger på, at der er behov for en bedre koordinering af forskellige politiker på området. Forskningen viser også, at der er et betydeligt potentiale for at effektivisere en regulering på området.

Sandwich med pengesedlerFødevarebeskatning som middel til at ændre folks adfærd

Analyser har tidligere vist, at økonomiske styringsmidler som fødevareafgifter og fødevaresubsidier kan stimulere forbrugerne til at købe flere sunde eller færre usunde fødevarer. Indikationerne fra disse studier støttes nu af nylige, og endnu upublicerede, analyser af de danske forbrugeres indkøbsadfærd efter indførelsen af fedtafgiften i oktober 2011.

Utilsigtede virkninger ved nye metoder til sundhedsfremme

Det er væsentligt, at politikker og reguleringer både sikrer borgernes ret til sundhed og samtidig ikke krænker grundlæggende rettigheder til privatliv og selvbestemmelse. Nye sundhedsfremmemetoder, som nudging, og begrebet livsstilssygdomme kan have, utilsigtede, skadelige virkninger: begrænse folks frihed, manipulere, stigmatisere og skabe skyldfølelser.

Kvinde sidder under træ i terapihaven Nacardia.Naturens betydning for sundhed og velbefindende

Siden 1976 har forskere jævnligt foretaget undersøgelser af danskernes præferencer og brug af naturen. Et nyere forsknings-område er natur- og havebaseret terapi, hvor Københavns Universitet har opbygget terapihaven Nacadia, der fungerer som ’infrastruktur’ for forskning om naturbaseret stressterapi. Her har en gruppe danske soldater diagnosticeret med posttraumatisk stress syndrom gennemført et 10 ugers forløb. Naturens påvirkning af soldaternes symptomer, deres relationer og evne til at kunne håndtere livssituationer, analyseres gennem kvalitative måleredskaber. Soldaterne følges fra starten til 6 måneder efter forløbet er afsluttet. Projektet er endnu ikke afsluttet, men tilbagemeldinger fra deltagerne i projektet er positive.