Den samfundsmæssige udfordring – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Selvet > Den samfundsmæssige ud...

Den samfundsmæssige udfordring

Det handler om mennesket

De problemer, som nutidens samfund står overfor, handler om mennesket. Ressourceknaphed og ressourceulighed, miljøforandringer, livsstilssygdomme, overbefolkning og affolkning, voldelige konflikter lokalt og regionalt samt international terrorisme er eksempler på dette. Spørgsmål om menneskesyn og identitet kan derfor ikke isoleres, som om de kun har relevans for nogle bestemte, udvalgte samfundsmæssige problemer. Horisonten rundt er de med. Derfor kan der ikke tages en eneste beslutning med sigte på at løse disse problemer, uden at det både forudsætter et bestemt syn på mennesket og vil have konsekvenser for, hvordan vi ser på mennesket. Og derfor er der heller ikke en eneste af de udfordringer, vi står overfor, der vil kunne udforskes og belyses til bunds, hvis ikke spørgsmålet om mennesket tages ind.

Spørgsmål om mennesket som et selv

Men endnu en dimension må tænkes med. Den rummer alt det, der vedrører mennesket som et selv. Når menneskesyn og identitet er på spil i forskning og i beslutningstagning, er det os selv, det handler om. Præcis dette aspekt af vores tænkning og handlen undersøger forskere på Københavns Universitet indgående. Under meget forskelligartede indfaldsvinkler og inden for et bredt spektrum af fagområder bliver der gennemført forskningsprojekter, der belyser sider af spørgsmålet om mennesket som et selv. Hvad er selvet? Hvad vil sige, at mennesket ikke kommer uden om at se og forholde sig til sig selv? Skal det ses som noget særligt, som noget, der udmærker mennesket? Kan selvet lokaliseres? Kan det ses? Kan selvet være sygt? Giver det mening at spørge sådan? Kan selvet opdrages og dannes? Skal det opdrages og i så fald af hvem og til hvad?

De resultater, forskerne når til, og de erkendelser, de opnår, om mennesket som et selv, har betydning for vores viden om, hvordan konkrete samfundsmæssige udviklinger dels forudsætter bestemte syn på mennesket, dels har konsekvenser for menneskesynet.