Væsentlige forskningsresultater – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Nye lægemidler > Væsentlige forskningsr...

Væsentlige forskningsresultater

Behandling af fedme og diabetes på basis af hormonet GLP-1

Hormonet GLP-1 er nøglen til at forstå produktionen af insulin, hvordan vores appetit fungerer, og hvordan vi omsætter den mad, vi spiser. Forskningen har vist, at GLP-1 i kroppen lynhurtigt omsættes så det ikke er aktivt. Det fører til lavere produktion af insulin og dermed højere blodsukker. Det er lykkedes at identificere det ansvarlige enzym, kaldet DPP-4D, og den viden har forskerne omsat til at lave lægemidler, som hæmmer enzymet. Det middel er nu et af de mest brugte midler mod sukkersyge. Forsøg har vist, at overvægtige kan tabe sig betydeligt og holde vægten, ved at indsprøjte GLP-1 efterligninger, der er resistente overfor DPP-4D en gang om ugen.

Identifikation af molekylære mål for udvikling af kræftbehandling

I den vestlige verden får næsten hver tredje person kræft i løbet af deres levetid. Mange patienter responderer dårligt på den nuværende behandling og oplever mange bivirkninger. For at levere en effektiv og skånsom behandling er det afgørende at forstå hvorfor og hvordan, kræft opstår. Med udgangspunkt i kliniske problemstillinger er det udfordringen at opnå en grundlæggende sygdomsforståelse. Den er udgangspunktet for at identificere molekylære mål – såkaldte targets, der kan danne grundlag for udviklingen af nye lægemidler til kræftbehandlingen. 

Målrettet behandling af leverkræft med naturstoffet thapsigargin

Forskere har ud fra naturstoffet thaspsigargin skabt en cellegift, der som en trojansk hest kan sendes ind i kroppen og først udløses, når den rammer kræftceller. Det potentielle lægemiddel – mipsagargin – består af et omdannelsesprodukt af thaspsigargin koblet til et peptid. Koblingen til peptidet gør cellegiften inaktiv, og den bliver først aktiv i det øjeblik peptidet bliver fjernet. Peptidet kan udelukkende fjernes af et enzym, der langt overvejende findes i nydannede blodkar i kræftsvulster, og dermed kan forskerne målrette cellegiften, så den kun har effekt på kræftvæv. Mipsagargin har vist overbevisende effekt i klinisk fase II afprøvning mod leverkræft (hepatocellular carcinoma). Det potentielle lægemiddel er stadig under udvikling.

Grafik af blod-hjerne-barrieren, der spiller en væsentlig rolle ved udvikling af drug delivery teknologierUdvikling af drug delivery systemer

De molekyler som ser ud til at have potentiale i behandling, kan være svære at omdanne til lægemidler, der har den rigtige virkning for patienten. Sådanne molekyler kan gøres mere ”druggable” eller virkningspotente gennem farmaceutisk formulering. Målet er at levere det stof, der virker mod en sygdom lige præcis på det sted, hvor sygdommen er, uden at gøre skade på resten af kroppen. Derfor er det vigtig at forstå, hvordan hjælpestoffer og drug delivery systemer påvirker optagelsen over biologiske membraner, i fx tarmen eller hjernen. 

Proteinet TIMP-1Højt niveau af biomarkøren TIMP-1 giver mindre effekt af kemoterapi

Studiet af de molekylære mekanismer, der er involveret i udvikling af resistens overfor gængs kemoterapi, har ført til opdagelsen af biomarkøren 'Tissue Inhibitor of metalloproteinases-1 (TIMP-1)', der er et protein. Forskerne har fundet frem til, at patienter med et højt TIMP-1 niveau har en signifikant mindre effekt af kemoterapien. Lige nu arbejder forskerne derfor på at udvikle et lægemiddel, der sænker TIMP-1 niveauet og dermed øger effekten af kemoterapien. Biomarkør er fx DNA, RNA, proteiner, peptider eller metabolitter, og viden om biomarkører kan bruges af kræftlæger til kun at give behandlingen til dem, der effekt af den. Samtidig sparer samfundet udgifter til ikke virksom behandling.

Udvikling af cancer-specifikke antistoffer

Antistoffer anvendes i dag med succes til behandling af kræft, men behandling af mange kræftformer kræver, at antistofferne anvendes med særlige effektive metoder. For at bruge disse metoder er det vigtigt at finde antistoffer, som kun binder til kræftceller, og her har umodne kulhydrater på proteiner vist sig at være mulige mål. Et antistof er under tidlig udvikling i industrien, og gennem en række teknologiske landvindinger er det nu muligt at finde nye mål for antistofudvikling.

ParagrafferBelysning af kompleks lovgivning på lægemiddelområdet

Den farmaceutiske industri er en af de største, men også en af den mest regulerede industrier i verden. I Europa er industrien underlagt den generelle EU-lovgivning, varernes frie bevægelighed og måske mest vigtigt; patentlovgivningen såvel nationalt som internationalt. For den farmaceutiske industri gælder desuden en række mere specifikke lovkomplekser og guidelines som bl.a. regulerer kliniske forsøg og godkendelse af nye lægemidler. At lovgive om lægemidler er yderst komplekst og forskningen i de juridiske aspekter inden for lægemiddelområdet kræver en tilgang, der går på tværs af discipliner. Udover juraen er det nødvendigt med bred forståelse af forretnings-dynamikken og et kendskab til processen i lægemiddeludvikling og de videnskaber, den bygger på.