Væsentlige forskningsresultater – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Arktis, klima og bæredygtighed > Væsentlige forskningsr...

Væsentlige forskningsresultater

Viden om istidens afslutning på Grønland

Isen på Grønland er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og efterhånden presses sammen til en tyk iskappe. Årlagene fortæller om klimaet de år, da sneen faldt, så isen er som et arkiv over fortidens klima. Et studie af iskerneboringer, ledet af forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har afsløret, at istidens afslutning på Grønland var karakteriseret ved et skift i cirkulationsmønster, der skete på kun få år. De nye oplysninger om fortidens klima er vigtig viden til at forbedre de klimamodeller, der bruges til at forudsige fremtidens klima.

Planetære grænser for menneskelig aktivitet 

Forskere har defineret ni planetære grænser for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke de naturlige processer på land, i vand og i atmosfæren. Overskrides grænserne, medfører det en øget risiko for, at miljøet ændrer sig så væsentligt, at det får uoprettelige og ugunstige konsekvenser for mennesker og samfund. Konceptet blev første gang introduceret i 2009 og siden opdateret i 2015 med fire ud af de ni grænser, som nu er overskredet. Forskningen har desuden været præsenteret på en række politiske platforme - herunder World Economic Forum 2015. Et internationalt team af topforskere står bag, inklusiv folk fra Københavns Universitet.

  • Will Steffen ; Katherine Richardson ; Johan Rockström ; Sarah E. Cornell ; Ingo Fetzer ; Elena M. Bennett ; R. Biggs ; Stephen R. Carpenter ; Wim de Vries ; Cynthia A. de Witt ; Carl Folke ; Dieter Gerten ; Jens Heincke ; Georgina M. Mace ; Linn M. Persson ; Veerabhadran Ramanathan ; B. Reyers ; Sverker Sörlin (2015) Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet. Science

  • Rockström J, Steffen W, Noone K, Persson Å, Chapin S, Lambin EF, Lenton TM, Scheffer M, Folke C, Schellnhuber J, Nykvist B, DeWit CA, Hughes T, van der Leeuw S, Rodhe H, Sörlin S, Snyder PK, Costanza R, Svedin U, Falkenmark M, Karlberg L, Corell RW, Fabry VJ, Hansen J, Liverman D, K. Richardson, Crutzen P, Foley J (2009): A Safe Operating Space for Humanity . Nature.

Effekten af klimaændringer på økosystemer

Verdenssamfundet har sat en række mål for 2020, der skal standse den globale tilbagegang i biodiversitet. Forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på KU er med i et internationalt forskningssamarbejde, der analyserer de politiske resultater frem mod 2020. Centret står også bag de første globale kort, der viser den relative betydning og interaktion af de væsentligste trusler en stor dyregruppe - padderne. Studiet omfatter klimaforandringer, sygdommen chytridiomycosis og ændringer i dyrenes arealer.


Væksten af planter i verdens halvtørre områder er begrænset af mængden af vand og særligt udsat for globale forandringer. Disse økosystemer leverer dog både føde, græsningsarealer, energi og skovprodukter til store dele af samfundet, særlig i udviklingslande. Ved hjælp af satellitstudier har Institut for Geografi og Geologi skabt ny viden omkring udviklingen af planteproduktiviteten i halvtørre områder og afvist, at områderne er underlagt en fælles global tendens.

Satellitbaseret identifikation af pludselige ændringer i Centralasiens økosystemer

Sovjetunionens kollaps i 1991 står som en af nyere histories markante begivenheder der har afstedkommet væsentlige ændringer Centralasiens økosystemer. Ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning kortlagt sådanne økosystemændringer der viser at ca. 1/3 af Centralasiens areal har undergået markante ændringer i vegetations respons til vandressourcer over de sidste 3 årtier. Studiet bidrager til at adskille effekten af menneskeskabte of klimaskabte ændringer. Udbredte ændringer viser et sammenfald med Sovjetunionens kollaps i 1991 der medførte at store landbrugsområder blev forladt. Gentagne tørkeperioder har også haft stor indflydelse på vegetationsproduktivitet, men inden for det sidste årti har menneskeskabt genopdyrkning og storskala implementering af kunstvanding medført et markant skift specielt i den vestlige del af Centralasien.

Referencer
Horion, S., Prishchepov, A.V., Verbesselt, J., de Beurs, K., Tagesson, T. and Fensholt, R. (2016). Revealing turning points in ecosystem functioning over the Northern Eurasian agricultural frontier. Global Change Biology, 22, 2801–2817.

Klimaændringer for dyr og planter

Klimaændringer betyder også en ændring af de dyrearter, der lever i Danmark. Det har også en samfundsøkonomisk betydning.

Referencer

  1. Lundhede, T.H.,      Jacobsen, J.B., Hanley, N., Fjeldså, J., Rahbek, C., Strange, N., Thorsen,      B.J., 2014. Public support for conserving bird species runs      counter to climate change impacts on their  distributions. PLOSOne      9(7): e101281.  DOI:      10.1371/journal.pone.0101281 Online at: http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0101281. NB: Editors choice for focus in Research      Highligths in Nature Climate Change, 30 July, 4, p. 662,      doi:10.1038/nclimate2331

Klimaforandringer forventes at få stor betydning for træarters og skovøkosystemers vækst og produktionsevne i Europa. Det er dog meget usikkert, hvor store og voldsomme klimaforandringerne bliver. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår og i hvilken udstrækning skovdriften skal justeres. Det er helt afgørende er, hvilke muligheder den enkelte skovejer har, og hvilken opfattelse og viden han har om de ændringer, der sker. En pro-aktiv tilgang kan øge fleksibiliteten og mindske potentielle tab.

Referencer

  1. Schou, E., B.J. Thorsen, J.B.      Jacobsen, 2015: Regeneration decisions in forestry under climate change      related uncertainties and risks: Effects of three different aspects of      uncertainty. Forest Policy and Economics 50, 11-19. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1389934114001543
  2. Yousefpour, R., M. Didion, J.B.      Jacobsen, H. Meilby, G. Hengeveld, M-J Schelhaas and B.J. Thorsen, 2015:      Modelling of Adaptation to Climate Change and Decision-makers Behaviours      for the Veluwe Forest Area in the Netherlands. Forest Policy and Economics      54: 1-10 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1389934115000271
  3. Yousefpour, R., J.B. Jacobsen,      H. Meilby and B.J. Thorsen, 2014: Knowledge update in adaptive management      of forest resources under climate change: a Bayesian simulation approach.      Annals of Forest Science, 71, 301-312.

Jordbundens betydning for klimaets ændring

Ændret klima og øget atmosfærisk CO2-koncentration er vigtige faktorer ift. jordbundens betydning for klimaets ændring, da de øger sandsynligheden for, at ældre kulstofpuljer i jorden bliver nedbrudt og frigivet. Dette påvirker igen artssammensætningen af jordens mikroorganismer og stofomsætning med yderligere betydning for klimaet, ikke mindst i de arktiske egne. Københavns Universitet besidder en betydelig viden om disse fundamentale geobiokemiske processer.

Nye artikler:

 

Markedsplads i Maputo, MozambiqueFra lokal til global bæredygtighed inden for byudvikling og arealanvendelse

Bæredygtig politik omkring arealanvendelse er af stigende nødvendighed i takt med befolkningsvækst og urbanisering. Men lokale politikker, der umiddelbart virker bæredygtige, er ikke nødvendigvis bæredygtige i en global sammenhæng. Det gælder for eksempel, når man fremmer det at spise lokale produkter, uden at være opmærksom på de negative konsekvenser det kan have for landmænd i fjerne egne, som kunne producere samme fødevarer med mindre brug af energi. En ny begrebsramme for bæredygtighed udviklet af forskere fra Institut for Geografi og Geologi i samarbejde med Yale University, gør det muligt at relatere arealanvendelse direkte til underliggende processer i byområder og sætter derved bæredygtighedsbegrebet i en global kontekst.

en å der slynger sig gennem landskabet.Bæredygtige landskaber

Det danske landskab udgør en stor ressource for ecosystems services. Det ejes og forvaltes i stor udstrækning af private og er rum for en lang række konflikter mellem forskelige funktioner og interesser. Forskergruppen har særligt fokus på politiske styringsformers gennemslag i det konkrete landskab, ejernes forvaltning, multifunktionelle l samt ny planlægningsformer til udvikling af landskabet.

Trident II misilFormulering af teorien om ’securitisation’

Sikkerhedsliggørelse (securitisation) inden for sikkerhedspolitik er en ekstrem version af politisering, som gør det muligt at bruge ekstraordinære metoder i sikkerhedens navn. Teorien om securitisation blev formuleret første gang af Ole Wæver fra Insititut for Statskundskab, og er siden da blevet hyppigt inkoorporeret i studier af internationale relationer. I modsætning til den klassiske, materielle tilgang til sikkerhed, som fokuserer på magtfordeling og militære kapaciteter, koncentrerer securitisation sig om den sproglige repræsentation af en eksisterende trussel ved at klarlægge forhold som aktører, publikum, årsag og trusselsgrundlag.