Væsentlige forskningsresultater – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Internationale konflikter > Væsentlige forskningsr...

Væsentlige forskningsresultater

Københavnerskolens introduktion afbegrebet sikkerhedsliggørelse

Den såkaldte Københavnerskole (the Copenhagen School) inden for forskning i international politik har introduceret begrebet 'sikkerhedsliggørelse'  (securitarization). Indenfor denne skole forstås 'sikkerhed' som en talehandling, der har direkte konsekvenser for politik. Sikkerhedsytringer bruges til at flytte fænomener fra politik og ind i et 'sikkerheds'-domæne, hvilket legaliseres ekstraordinære tiltag. Sikkerhedsliggørelse er det man kalder en intersubjectiv, hvilket betyder, at det hverken refererer til en objektiv trussel eller en subjektiv trusselsopfattelse, men afhænger af at tilhørerne accepterer talehandlingen. Sikkerhedsliggørelse kan bidrage til at forklare, hvad fænomener som religion, klima og miljø, terrorisme, teknologi og katastrofer, betyder for international politik.  

Håndtering af risici bruges til at tackle forandring og usikkerhed

I en verden i forandring på grund af fx globalisering, klimaforandringer og Asiens vækst kan det være svært at se i rød tråd i begivenheder og politikker. Forskning fra KU viser imidlertid, at i forsøget på at tackle forandring og sikre sig mod den usikkerhed, som den skaber, fokuserer politiske aktører på at styre risici. Tager man risiko-brillerne på, så er der logik i den måde som stater, virksomheder og enkeltpersoner handler. En logik hvor sikkerhed er afløst af en jonglering med én risiko i forhold til en anden.

Et lands demokratiform påvirker dets villighed til internationalt samarbejde

Marlene Wind har undersøgt, hvordan landes forskellige former for demokrati påvirker deres villighed til at integrere og samarbejde i internationale institutioner. Hun skelner imellem ’flertals-demokrati’, som vi kender fra Danmark og de andre nordiske lande og det 'konstitutionelle demokrati', som man for det meste finder i resten af Europa, og er nået frem til at danske demokratiform med 'ingen over eller ved siden af Folketinget' i høj grad afviger fra den form for demokrati, som man finder i EU og i resten af Europa. Det medvirker til at forklare den stærke skepsis overfor internationale domstole som er udpræget ikke bare i Danmark, men ligeledes i Sverige, Finland og til dels Storbritannien.

Identifiktaion af sammenhænge, der betyder noget for international ret

Mikael Rask Madsen har identificeret de subtile sammenhænge mellem de faktiske aktører og de bredere geopolitiske og socio-kulturelle sammenhænge indenfor hvilke, international ret i dag tager form.