Den samfundsmæssige udfordring – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Styrkeområder > Tværgående styrkeområder > Internationale konflikter > Den samfundsmæssige ud...

Internationale konflikter

Den samfundsmæssige udfordring

Internationale konflikter har afgørende betydning for verdens vækst og velstand samt mulighederne for stabilt og fredeligt samarbejde. Mens konflikterne i de første 45 år efter Anden Verdenskrig primært udspillede sig i en kontekst af Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen, så har de senere års konflikter været knyttet til en række meget forskelligartede problematikker som værdi- og sikkerhedspolitisk udfordring af USA og deres vestlige allierede (eksempelvis Irak), sammenbrud af et eksisterende autoritært styre (eksempelvis Libyen og Syrien) og stormagters hævdelse af deres interessesfære (eksempelvis Rusland i Ukraine og Georgien og Kina i Det Sydkinesiske Hav).
Konflikter internt i staterne udgør over de seneste årtier en stigende andel af verdens konflikter, ligesom det internationale samfunds engagement i konflikterne har været stigende. Det stiller nye krav til både FN og en forsvarsalliance som NATO, ligesom EU og dannelsen af midlertidige koalitioner har fået øget betydning.

Konflikterne udspiller sig en kontekst af global forandring. Det er til debat, hvorvidt dette bør tolkes som en forandring i den eksisterende orden, eller om der er tale om en forandring af den eksisterende orden. Ydermere er det til diskussion, hvori forandringen i givet fald består. Bevæger vi os fra en orden domineret af én supermagt, USA, til en orden med to supermagter (USA og Kina), eller er der tale om en mere grundlæggende forandring, hvor det giver mindre mening end tidligere at fokusere på stormagternes interesser og værdier, fordi både andre stater og andre offentlige og private aktører i stigende grad søger indflydelse på international sikkerhed? Teknologiske udviklinger og klimaforandringer ændrer geopolitikken og kampen om verdens ressourcer og giver fornyet betydning til eksempelvis Arktis.

For Danmark giver dette både muligheder og udfordringer. Danmarks diplomatiske og militære aktivisme giver mulighed for indflydelse men også udfordringer i balanceringen af værdi- og sikkerhedspolitiske hensyn og i relationen til amerikanske og europæiske samarbejdspartnere. Det danske forbehold overfor EU’s forsvarspolitik, det tætte samarbejde med verdens stærkeste militærmagt, USA, og relationen til de øvrige nordiske lande har betydning for, hvordan disse udfordringer håndteres, ligesom den lære, som de danske beslutningstagere drager af de seneste 20 års militære indsats, vil få afgørende betydning for Danmarks tilgang til international konflikt og global forandring i de kommende år.