Find en forsker > Profil
Ph.d.-studerende
Institut for PsykologiØster Farimagsgade 2A, lok. 03.3.3111353 København K
Kontor: 03-4-403Telefon: +45 353-24891Telefon (Sekretariat): +45 353-24800Mobil: +45 40817776E-mail: janni.niclasen@psy.ku.dk
Som del af mit nuværende Ph.d. projekt beskæftiger jeg mig med to ting: 1. psykometri samt sammenhængen mellem alkoholeksponering i graviditeten og udvikling af adfærd i barndommen.
som første del af mit Ph.d. projekt har jeg arbejdet med de psykometriske egenskaber ved spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) - både fra en explorativ faktoranalytisk vinkel (EFA) og ved hjælp af confirmatorisk faktoranalyse (CFA).
Hovedtemaet for mit Ph.d.-projekt har til hensigt at beæyse sammenhængen mellem prenatal eksponering for alkohol og udvikling af adfærd hos 7-årige børn. Projektet tager udgangspunkt i befolkningsundersøgelsen 'Bedre Sundhed for Mor og Barn' (BSMB), der administreres af Sundhedsstyrelsen og omfatter data på mere end 100.000 gravide kvinder og deres børn. Mellem 1996 og 2002 blev alle gravide i Danmark som udgangspunkt forelagt muligheden at deltage i undersøgelsen. Kvinderne i BSMB er blevet inviteret til at deltage i interviews på følgende tidspunkter: 1) to telefoninterviews der blev foretaget med den gravide i hhv. 1. og 2. trimester, vedr. hendes helbred, alkoholforbrug, rygevaner, medicinindtag, andre livsstilsfaktorer samt socioøkonomiske status; 2) to interviews med moderen fortaget hhv. 6 og 18 måneder efter fødslen omhandlende dels hendes levevaner i 3. trimester og dels hendes barns helbred og udvikling, 3) Spørgeskemaundersøgelse gennemført ved barnets syvårsalder.
Data til indeværende undersøgelse stammer fra de første tre interviews om moderens forbrug af alkohol i graviditetens tre trimestre samt fra adfærdsspørgeskemaer indsamlet som del af syvårsundersøgelsen.
For at forstå effekten af alkohol bør man være opmærksom på drikkemønster ved at skelne mellem et gennemsnitligt alkoholindtag og binge drinking (indtag af min. fem genstande ved en enkelt lejlighed); på hvor meget alkohol kvinderne har drukket (altså mængden) og også hvornår kvinderne har indtaget alkohol (1., 2. eller 3. trimester).
For at forstå effekten af at drikke alkohol i graviditeten er det vigtigt at der skelnes på disse parametre: altså drikkemønster, mængde og timing. Dette skyldes at man fra dyrestudier ved at disse parametre har afgørende betydning for hvordan en given skade kommer til udtryk. For eksempel ved man fra dyrestudier at det er langt værre for hjernens udvikling at den udsættes for større mængder af alkohol på en gang (altså binge drinking) end den samme mængde af alkohol fordelt over længere tid). Desværre har kun ganske få studier hidtil været i stand til at skelne mellem disse måder at indtage alkohol på, men det er et af formålene med indeværende undersøgelse.
I de få undersøgelser der specifikt har undersøgt binge drinking, har der altid været en antagelse om at jo flere gange man drikker, des værre for fosterets udvikling. Det helt nye som indeværende undersøgelse har til hensigt at undersøge, er hypotesen om, at det ikke er antallet af binge drinking episoder, der er afgørende for skadens karakter, men snarere hvornår man har drukket, der er afgørende. Man ved at hjernen udvikler sig i en nøje forudbestemte rækkefølge. Det er måske derfor altid skadeligt for fostret at blive udsat for en alkoholpåvirkning, men konsekvenserne bliver forskellige afhængigt af hvilken uge/ sensitiv periode der drikkes i. Det betyder altså, at de mødre der har drukket alkohol i de uger hvor de dele af hjernen der har med adfærd at gøre, får børn der senere udvikler adfærdsforstyrrelser. De mødre der har drukket på andre tidspunkter får derfor ikke børn der udvikler adfærdsmæssige problemer - men de vil til gengæld opleve andre problemer.
Undersøgelsen har også til formål at belyse hvorvidt en given skade fundet ved på et tidspunkt i barndommen (i dette tilfælde syvårsalderen) er stabil og stadig kommer til udtryk senere (i denne undersøgelse målt i elleveårsalderen). Man ved at hjernen udvikler sig helt frem til teenageårene (og også senere) så formålet er endvidere at undersøge om skaden er stabil eller om barnet så at sige kan vokse fra skader oplevet i den tidlige barndom. Adfærd måles ved hjælp af Strength and Difficulties Questionnaires (SDQ) der består af 25 spørgsmål der spørger ind til forskellige aspekter af barnets adfærd.
Grunden til at hidtidige undersøgelser ikke har inkluderet disse aspekter bunder sikkert i at det undersøgelsesmæssigt er enormt tids- og økonomisk krævende at inkludere disse faktorer. Indeværende undersøgelses omfangsrige design (100.000 kvinder interviewet i graviditeten) samt detaljerede information om både hvor meget, hvordan (binge drinking eller gennemsnitligt alkoholindtag) men også hvornår alkohol er indtaget gør indeværende undersøgelse unik og muliggør et studium der ikke tidligere har været mulig.
Resultaterne fra projektet vil give et uundværligt indblik i hvordan alkohol påvirker den foetale hjerne og de enkelte børns udvikling igennem barndommen. Resultaterne vil have interesse for den globale folkesundhed og vil dels kunne bruges til udformning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om gravides alkoholindtag. Men de vil ligeledes være af relevans for de enkelte privatpraktiserende læger der skal rådgive gravide, som ikke kan afholde sig fra at drikke alkohol, om hvordan de skal indtage alkohol. Bliver gravide selv samt det rådgivende sundhedspersonale bedre bevidste om disse forskellige måder at indtage alkohol på og de forskelligartede konsekvenser heraf vil vi måske blive bedre i stand til at forebygge mange af de adfærdsmæssige og psykologiske problemer der desværre er en vægtig del af mange børn, forældre og læreres hverdag
