Arbejdere, der bliver udsat for træstøv, kan få helbredseffekter af både malign og ikke-malign karakter. Symptomer som hovedpine og øjenirritation hos træarbejdere blev beskrevet helt tilbage i 1713 af arbejdsmedicinens fader Ramazzini. I 1968 fandt man i et engelsk studie en overhyppighed af adenokarcinomer i næse- og bihuler hos arbejdere beskræftiget i møbelindustrien. Siden da har talrige epidemiologiske studier bekræftet sammenhængen mellem adenokarcinomer og erhvervsmæssig udsættelse for træstøv med odds ratioer på op til 45-fold. Det har medført øgenavnet "snedkernæse" for adenokarcinomer lokaliseret i næse og bihuler. Især erhvervsmæssig udsæt-telse for hårde træsorter som eg, birk, bøg eller teak er associeret med sinonasal cancer og luftvejssymptomer. Trods talrige epidemiologiske studier af træstøvs helbredseffekter er forståelsen af de bagvedliggende mekanismer meget begrænset. I år 2000 blev EU projektet WOOD RISK igangsat med det formål at skaffe data til en risikovurdering af træstøvseksponering. Ph.d.-projektet var en del af dette projekt og havde til formål at undersøge det inflammatoriske og genotoksiske potentiale af forskellige træsorter i en in vitro model samt en molekylærepidemiologisk undersøgelse af sinonasale tumorer.
Udgivelsesdato: dec 2008