Formålet med kapitlet er at analyse den transnationale relation mellem to migrantkollektiver i USA og deres oprindelseslandsbyer i Perus højland. Analytisk koncentrerer kapitlet sig om, hvad som motiverer migranterne til at investere tid og penge i deres hjemlandsbyer, og hvordan dette engagement genererer spændinger og konflikter både inden for migrantkollektiverne og i forholdet mellem migranter og indbyggere i de to landsbyer. Kapitlet påviser, at de to migrantgrupper deler mange fællestræk i deres transnationale engagement, men at dette også udviser væsentlige forskelle, hvilket først og fremmest skyldes karakteren af de strategier og netværk, som migranterne benytter til at migrere, og de former for uligheder blandt migranter såvel som landsbybeboere, som disse strategier og netværk giver ophav til. Artiklen konkluderer, at den nationale og de regionale myndigheder i Peru kan spille en central rolle i organiseringen og planlægningen af migranternes transnationale engagement både for at skabe betingelserne for en bedre udvikling i deres oprindelseslandsbyer og for at mindske de uligheder og konflikter, engagementet medfører.