I erkendelse af, at lederen meget vanskeligt kan fungere som coach i rendyrket form, vil forfatteren diskutere de særlige udfordringer, der ligger i at være leder og coach på én gang. Som fundament til forståelse af coaching og lederskab tages udgangspunkt i en beskrivelse af coachingens tre generationer, tilgange, der kredser om forskellige grundperspektiv. Den første generations coaching er fx særligt optaget på konkrete mål, som coachee’en ønsker at opfylde. Der fremhæves den særlige mulighed, der åbner sig for ledere i tredje generations coaching tilgang, som forfatteren har udviklet (Stelter, 2012) og som også udfolder sig i protreptiske samtaler (Kirkeby, Hede, Mejlhede & Larsen, 2008), en særlig form for tredje generations coaching. Her sættes særlig fokus på værdirefleksion.
I kapitlet sættes fokus på lederens muligheder til at gå i dialog med lederkolleger og medarbejdere på et plan, hvor mening og værdiskabende processer er i centrum. De centrale grunddimensioner for denne form for coachende dialog ligger i et fokus på værdier, i muligheder for meningsskabelse og i det narrativ-samskabende perspektiv. På dette grundlag kan tredje generations coaching være inspiration i forhold til den stigende nødvendighed i, at lederen kan fungere dialogorienteret og mod udvikling af den relationsskabte organisation (jf. Helth i denne bog).